mandag den 8. februar 2016

Tykke sokker i 100% uld - Holder det? Del 3

teststrikker søges
Teststrikker søges

OK det bliver til en opskrift - jeg lover det :-)
Men først vil jeg rigtig gerne have lov at fortælle om de sidste 10 dage, og have lov til at få tid til at opskriften bliver teststrikket.

Del 1 og 2 af denne undersøgelse ud i om uld egner sig til indendørs hyggesokker finder du her og her.

Der er allerede blevet strikket 3 sæt her i huset, men min søde strikkedame Ingeborg, har problemer med opskriften, derfor vil jeg rigtig gerne have den i hænderne på 5 teststrikkere - Har du lyst til at teststrikke, så send mig en mail på knitting@bykaae.dk


I videoen kan du se, hvordan mine sokker ser ud efter 30 dages hardcore slid. Som skrevet tidligere, bruger jeg mine sokker dagligt og faktisk hele dagen, efter som min arbejdsbase er hjemme. Når jeg er ude har jeg dem med, ind i mellem har jeg også haft dem på i et par sko, når jeg lige skulle ud med skrald, ned på stranden osv.

Garnet jeg har strikket i er Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Sokkerne er strikket tæt, jeg er helt ned på p 3,5 mm.


Järbo garn har netop sendt mig noget Raggi, som jeg også vil strikke op i, således at du kan vælge om det skal være en sok der skal i en sko eller et par hyggesokker. Sammen med garnet har Järbo sendt mig de sjoveste strømpepinde,  Neko Strickspiel hedder de. Kender du dem, har du noget at sige om den type pinde?