onsdag den 2. november 2016

Strik og Red Barnet - opdatering


Det er nu lidt over 14 dage siden, at dette strikke-kit til fordel for Red Barnet kom til salg på Woolspires web-shop. Og her i weekenden havde jeg en række udvalgte farver med på Kreative dage. Sidst jeg talte med Woolspire var der solgt lige omkring 100 stk = 10.000 kr til Red Barnet. 

DET KAN GØRES BEDRE!

For bare 299 kr kan du få et strikkekit med garn og opskrift til at strikke dit eget sjal - og så giver du samtidig 100 kr til Red Barnet. 

Strikker du med på årets vigtigste strikkeprojekt? Del gerne billeder på Instagram #strikogredbarnet (jeg kan kun se dine billeder hvis din profil er åben).

Jeg har selv købt et par kits, synes jeg trænger til at strikke et par sjaler til julegaver til både familie og veninder.  Et par af veninderne får nu lov at strikke selv - det ved jeg de vil sætte pris på. 

Mit garnvalg
Enkelte strikker derude har spurgt til mit garnvalg - Garnet indeholder lidt kunstfibre og er ikke ren Alpakka. Var det det ville du få et tungt sjal, der ikke ville være så let og luftigt som dette sjal er. 
Pus fra Du Store Alpakka er et af mine favorit garner fra House og Yarn.  Du kan læse mere om garnet her og om hvordan du støtter Mirasolskolen i Peru hver gang du køber garn fra Du Store Alpakka. Du støtter altså op om mere end Red Barnet når du køber dit kit - Win Win.

Hvilken farve strikker du?