Hvad gør for mig en god strikkeblog?
- Gode billeder med gode farver, der støttes op af en lækker tekst.
- Tekster der er mere end blot en beskrivning, men heller ikke alt for lang, jeg har jo ikke hele dagen.
- Komme med ind bag ved - som om jeg er hjemme hos...
Der er ikke så mange der blogger mere, de fleste er hoppet over på Instagram og har droppes deres blogs...
Det synes jeg er ærgerligt, for det lidt længere og mere vedkommende indhold egner sig bedere til blogs.
Heldigvis er der stadigvæk nogle, der gider tage sig tiden til at skrive gode strikkeblogs!
Jeg har samlet 5 af mine favoritter i dette indlæg.
Rækkefølgen er tilfældig!
NO1 Plummum
Signe mor til 2 og farve elsker som mig. Signes blog Plummum og hendes IG af samme navn er min absolutte favorit PT.
Visuelt er det bare guf, Signe tager de flotteste billeder og strikker i de smukkeste farver.
Hendes blogpost om strik er en blanding af en beretning om oplevelsen, erfaringerne og tips til garn.
Er du til sjov mor-humor, strikkeoplevelser og farver så skal du læse med hos Signe!
NO2 Linda Marveng
Min konkollega Linda Marveng i Norge, har en af de fedeste strikdesigner blogs.
Bloggen handler om hendes designs og designprocessen.
Linda designer noget af det mest eksklusive strik og stort set ALTID med snoninger, Lindas blog er på engelsk og det er hendes opskrifter også.
Er du til vilde snoninger og feminin luksus skal du læse med hos Linda!
NO3 Clara Stickar
... Og syr må jeg lige tilføje, da det på det seneste har handlet lidt mere om syning end strik...
Det gør nu ikke bloggen dårligere, for Clara skaber de fineste modeller, se bare på billedet, den har hun syet.
Det er altid dejligt at se hvad Clara har skabt til sig selv og hendes datter Astrid.
Lige som signe fra Plummum, så er Clara også vild med farver og laver smukke designs.
Er du til lækker syning og smukt farverigt strik skal du læse med hos Clara!
NO4 Monstermønster
Meretes blog var den første norske blog jeg læste, Merete er finurlig og sjov og så er hun knaldhamrende dygtig til at strikke.
Merete har mange spørgsmål, det sjoveste i denne månede er nok dette... "Hvordan får man mere realisme ind i Game of Thrones?"Det har hun naturligvis et svar på.
Er du til god humor og lækkert strik, så skal du læse med hos Merete!
NO5 Stine Hoelgaard
Endnu en konkollega, Stine var den første danske strikdesigner jeg sådan for alvor så en samhørighed med i forhold til farver.
Stine har en lækker farvesans og hendes design er altid rige på farver.
Stine designer både til dig der hækler, strikker eller laver tunesisk hækling. Jeg er vildt imponeret over at hun mestre alle 3... jeg kan bare strikke...
Er du til mere end bare farverigt strik, så er det over hos Stine du skal følge med!
Jeg læser mange flere blogs end disse 5, du kan se alle dem jeg læser med hos i min sidebar th (load som web version hvis du er på mobil). Har du en stikke blog som du nyder at læse så skriv hvad bloggen hedder her under - men link ikke, det ryger i spam.