mandag den 9. juli 2012

Støj for Filcolana, Matematik bådudskæring og raglan


Nu er jeg ved at nå til det spændende punkt, hvor jeg skal sætte ærmerne til trøjen, og tage ind til bådudskæring. Blusens grundform er en Raglan, så det jeg skal regne på, er hvor indtagningerne skal være, og hvor mange. Og efter at have forhørt mig hos O'Rachel, så ved jeg at indtagningerne skal rykkes længere ud på ærmet. Normalt sætter man ærmet til, og har indtagningerne der... Jeg har "sjusset" mig til at jeg vil rykke mine indtagninger 1/3 ind på ærmet. Og med Elizabeth Zimmermanns Guide til Yoke patterns (raglan indtagninger på en bluse strikket rundt)... så er jeg vist i gode hænder.

Støj for Filcolana, i skyggen


Jeg elsker søndage, når de er som søndagen var i går. Vi stod op, fik lidt at spise, og så i gang. Michael fortsatte med loft på 1. salen, og jeg malede vindue i hans kontor 2 gange grunder skulle det have. i tørre tiden, gik jeg i haven. Ja og så strikkede jeg selvfølgelig lidt i skyggen. Vores terrasse fliser er nu fri for ukrudt og mos, rabarberen er tæmmet, og der er plantet en græsart ved siden af rabarberen.   Nu mangler resten af haven bare, eller rettere vildmarken, som det jo efterhånden er. Men med sådan en arbejdsfordeling, når man jo en del, både inde og ude... Så mon ikke det lykkes at tæmmme mere af haven i løbet af sommeren? I dag giver det regn, så der bliver der nok ikke meget have arbejde, så skal jeg bare lige male lidt, strikke, og skrive lidt på opskriften.