Viser opslag med etiketten lær at strikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lær at strikke. Vis alle opslag

fredag den 10. august 2018

Lær at strikke med Charlotte Kaae (Online begynderkursus 3 timer)

Går du med en drøm om at lære at strikke, men synes du det er svært at finde tiden eller stedet, der tilbyder et begynderkursus?

Nu skal du ikke vente længere! I samarbejde med We Teach, har jeg skruet et super godt begynderkursus sammen til dig, hvor du kan lære at strikke i dit helt eget tempo, hjemme i din sofa.

Mit online begynderkursus - Lær at strikke har en varighed på på 3 timer fordelt på 67 lektioner i 10 moduler. Du har NATURLIGVIS ikke lært at strikke på 3 timer... Til hvert modul er der en række opgaver du skal lave - i form at projekter. Du kan gemmenføre kurset på alt fra 3-6 måneder måske lidt hurtigere eller langsommere afhængigt af hvordan din hverdag er skruet sammen.

Her får du en lille smagsprøve på en lektion fra et modul - her handler det om hvordan du passer på det du har strikket - altså hvordan du vasker (dette er et klip af et klip - altså ikke den fulde video).

Du kan se flere klip lige her hos We Teach

Her kan du se et par af de produkter du kommer til at strikke mens du lære at strikke


Trekantet tørklæde i ret-strik.


Halstørklæde med striber og hulmønster.


Pulsvarmere med knaphuller og fine knapper.

Se flere billeder hos We Teach.

Prisen for mit online kursus hos We Teach er 399kr - du får evig adgang og kan se videoerne, læse materialet og bruge opskrifterne igen og igen.  Køb kurset her 


onsdag den 4. april 2018

3 måder at strikke vrang på (strik vrang begyndere)

Jeg hader bare at strikke vrang! Den udtalelse er en af dem jeg høre oftest når jeg underviser i strik. Måske har jeg en løsning til dig her - så du bliver venner med vrangmasken;-)


I denne video giver jeg dig 3 måder at strikke vrang på, måske finder du en du kan lide (alle 3 er vist i slowmotion).

Den første vrang jeg viser, strikkes ved at holde garnet foran pinden, det er den de fleste her i danmark lære. Den giver en god trådspænding, og de fleste får let et jævnt strik, når de strikker den. Der findes flere måder at holde fingeren på - mit er lidt kejtet, da det ikke er min foretrukne metode... Er det din får du meget hurtigt en mere glidende bevægelse med din pegefinger.

Den anden vrang jeg viser, strikkes ved at holde garnet bag pinden, det er min favorit, og den jeg strikker mest. Med denne vrang er det dog svære at få et jævnt strik, da man let kan komme til at hive for meget i den maske man strikker.

Den tredje vrang jeg viser, er faktisk en kombination af 2 strikkemetoder. Jeg bruger den engelske strikkemetode til vrang, og strikker på den måde baglæns med retsiden ind mod mig, og strikker fra højre mod venstre.
Jeg strikker almindeligt ret, og så engelsk vrang tilbage. På den måde, behøver jeg ikke at vende mit strikketøj. Med denne metode opholder du let et fint strik, da det er let at holde trådspændingen og du arbejder ikke meget i maskerne.

Husk altid at arbejde ude på spidserne mens du strikker, og før så masken helt op på pinden inden du strikker den næste - ellers vil dit strik blive for stramt.

Link til Politikens strikke og hæklebog


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop andre bøger på Saxo via dette link og støt mit arbejde med gode strikkevideoer.

mandag den 26. juni 2017

Strik med børn (Strik de skønneste og super lette blomster til håret - Video vejledning på dansk)


På torsdag skal jeg ud og undervise en flok unger i at strikke. Jeg er booket gennem Lær for livet. Derfor har jeg været i gemmerne og fundet en af mine gamle strikkeopskrifter frem. Opskriften har været brugt flittigt med 4. klasserne da jeg var håndarbejdslærer i folkeskolen. Blomsterne fandt jeg på, da jeg gik på seminariet, og skrev et undervisningsforløb om strik (jeg er ret sikker på her bare er tale om en genopfindelse).


I forbindelse med at jeg skal undervise en flok skønne unger i strik... tænkte jeg at andre børn, måske også kunne have glæde af at lære at strikke de lette blomster. Derfor har jeg lavet en længere og meget grundig video på dansk.

Er det i denne sommerferie dine børn / børnebørn skal lære at strikke? Og brugte I denne opskrift - skriv en besked her under og fortæl mig hvordan det gik.