I dette blogindlæg har jeg samlet de videoer jeg har lavet i årenes løb, der alle afhjælper alle de ømme strikkemuskler.
For du kender det helt sikkert, den der ferie, eller weekend med vendinderne hvor der blev strikket igennem. Eller som nu under Corona eller COVID19, hvor du måske har haft lidt meget tid med dine strikkepinde.
Det kan også være du har haft dårlige arbejdsstillinger mens du har siddet på dit nye hjemmekontor... En af mine kollegaer fortalte hvordan hun måtte sidde på en af børnenes Trio Trap stole, fordi køkkenbordet var lidt højt, eller en anden der har søgt arbejds ly alle mulige steder i huset, væk fra børn og mand.
For mig er øvelserne vigtige, og sammen med en daglig god lang gåtur, hvor jeg kommer lidt op i tempo, der undgår jeg at min krop bliver øm og stiv.
Særlig fokus på nakke og skuldre
Særlig fokus på hænder
En kombi af nakke, skuldre, hænder og arme
Selv strikker jeg rigtig meget - det er jo lige som mit arbejde, lige som at jeg sidder mange timer ved computeren. Og jeg synes ikke det er nok for min krop bare med de her øvelser og lange gåture.
Derfor går jeg til yoga 1 gang om ugen og hjemmetræner med Youtube yderligere 1 -2 gange. Selv følger jeg en amerikansk kanal med yoga Yoga with Adriene. Og så har jeg 2 danske som jeg også er glad for, nemlig Sofie B og Karen.
Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke-tip"
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae
--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.