I dette blogindlæg får du gratis adgang til mine pulsvarmere strikket i patent sammen med en grundig video i hvordan du let retter fejl i basis patent. For vi kan ikke komme uden om det, vi kommer alle sammen til at strikke forkert, også i patentstrik. Det er slet ikke så farligt som du måske tror at rette fejlene.
I denne uge skal det handle lidt mere om patentstrik, en strikketeknik jeg er HELT VILD med, og det er da heller ikke for sjov at det nu er 3. gang det er den teknik jeg vælger til min online sommer/vinter strikkeskole. For teknikken kan bare så meget, både noget der er let, men bestemt også noget der kræver sin strikker.
I 2015 filmede jeg denne video via Periscope, og den anden dag genså jeg den og indså at den godt kunne klare at komme gennem en gang redigering - derfor har jeg redigeret den på ny, og deler den her.
I videoen viser jeg flere måder at rette fejl i patent basis altså patent ret.
HENT OPSKRIFTEN GRATIS HER
Sammensyning i patentstrik. Når du skal sy sammen i Patentstrik, har du brug for en kantmaske at sy i. Til pulsvarmerne har jeg valgt en knudekant, fordi den er let at se. Er du mere rutineret i forhold til at sy sammen, vil jeg vælge at strikke helt uden kantmasker, men strikke patent strik ud til kanten og sy sammen i ét "ben" fra hver patentmaske =usynlig sammensyning.
Du kan stadig nå at tilmelde dit min online sommer strikkeskole 2020 hvor vi strikker patentstrik lige her