Viser opslag med etiketten Højdepunkter2014. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Højdepunkter2014. Vis alle opslag

tirsdag den 30. december 2014

Højdepunkter 2014 - november og december

Året er ved at være slut, så hvad mere passende end at slutte med højdepunkterne fra de sidste to måneder.

Hos Woolspire arbejder jeg i denne tid med videovejledninger og opskrifter på huer: Hue og vanter med snefnug, Super let og enkel Twist & Twirl. Desuden har bloggerne på Woolspire fra Norge og Danmark samlet en Adventskalender i december. Det var super hyggeligt, jeg havde hele to låger, en hue og nogle julekugler. Af juleopskrifter har jeg nu lavet lidt mere... nemlig super søde kopvarmere, som bla er blevet solgt som Kits hos Rasmilla.

Der kom en del opskrifter ud i november og december, bla en lækker blød hue i Lamana Cusi og Lamana Cusco fra Woolspire shoppen. Og hele 3 opskrifter i Kreativ strik nr 6, her i blandt også en hue... De der følger mig på Instagram, ved at jeg har arbejdet en del med huer i december... så bare vent... der er opskrifter på vej... 

I november sluttede vi også et Strik i fællesskab, hvor vi strikkede min Grafisk gobelin sweater som jeg har designet for BC-garn. Næste års Strik i fællesskab kan du læse mere om over på Facebooksiden.

I december oplevede jeg noget helt nyt... Jeg fik mails fra mænd, der skulle købe garn - altså mænd der ikke strikker - det var julegaver, og jeg skal lige sige at de forstår SQ at shoppe... Der er en masse heldige kvinder der ude, der har fået Magiske nøgler og Kits. Deres mails var søde... De begyndte alle sammen noget i den retning her: Det er til min kone.... hun strikker.... hun elsker farver, særligt blå... kan du samle et nøgle til hende? Eller... Min kone har snakket om det her magiske garn, er det dig der har det?
Gode mænd I har!

Mit sidste tilbageblik på november og december, kan kun gå en vej, og det er naturligvis mod Norge * I love Norge * 

Rigtig godt nytår vi ses i 2015

fredag den 31. oktober 2014

Højdepunkter 2014 - Oktober


Oktober kom flyvende forbi, alt gik bare SÅ stærkt. Måneden har stået på design, fødselsdag og lidt undervisning. 

Klik på linkene og læs de enkelte blogindlæg

Deadline for BC garn er lige om hjørnet, og jeg har ikke mindre end 3 designs der skal afsted, hvor af 1 er sendt. Af de 3 designs holder jeg i sær af børnemodellen 4-10 år. Sommertoppen er ikke helt min personlige stil, men jeg er sikker på mange andre synes den er rigtig fin. I den har jeg leget lidt med opslag og vævestrik. Det sidste design er et sjal, som I må vente lidt endnu med at se.

Designs der er i bladene her i oktober (og et i September, jeg opdagede det bare først i oktober). Et super lækkert sjal strikket i de blødeste garner fra Sandnes. I Alt om Håndarbejdes julemagasin har jeg helt 3 designs, en hue, et par vanter og en lækker cardigan - alt sammen i magiske nøgler og dejlige farver.

Fra garnfirmaerne er der blot udgivet et design i denne måned, det er Sandnes. Mit første design for dem, en lækker silkeblød sweater.  Så nu er jeg ude på Norsk også :-)

Det er oktober og det betyder 2 ting for mig, vintertøjet skal frem, og så har jeg fødselsdag. Fødselsdagen først... I forbindelse med jeg fyldte år valgte jeg at sætte priserne ned på mine egne opskrifter, og der er stadig gode tilbud at finde i min Ravelry Shop. Den anden ting er min vintergardarobe, den vokser langsomt. På Woolspire bloggen kan du læse om min håndstrikket gardarobedrøm for her skriver jeg lidt om min vintergardarobe,  På Instagram kan du følge med i hvad jeg og andre har på her i efteråret og vinteren.  #HåndstrikketEfterår og #HåndstrikketVinter. Min ide er at tage en #Selfie iført håndstrik.

I oktober blev efterårets SIFs sat i gang, Vi strikker min Grafiske sweater som jeg designede til BC garn sidste vinter. En har endda valgt at strikke Kelim fra sidst.  Du kan stadig nå at være med :-)

Sidst men ikke mindst er der undervisningen. Først var der heldags kursus på Lolland - Sikke en fest. Efterfulgt af min månedslige mandagshold hos Sommerfuglen, hvor jeg har strik for øvede, hvor vi i forbindelse med Sok-tober havde fokus på kunsten at strikke sokker. Måneden sluttede jeg af hos Woolspire, hvor vi er ved at skyde de første videovejledninger.

Jeg har hygget mig her i oktober, tak for jeres konstante og altid dejlige og velkomne feedback, jeg nyder virkelig at I gider at deltage i mit strikkeliv.

Rigtig god weekend



onsdag den 1. oktober 2014

September i korte glimt


September har været en begivenhedsrig måned, ikke mindre end 3 store strikke arrangementer har jeg været til.

Først var det Strik Bornholm i begyndelsen af september, den nye store strikkefestival, der trak flere tusinde strikkere til øen. Vejret var dejligt, undervisningsstederne spændende og folk var glade. Du kan læse alt om min oplevelse af Bornholm i disse blogindlæg dag 1 og 2  og dag 3 dag 4

14 dage efter gik turen til Fanø strikkefestival, der er en af de største på verdensbasis... Christel Seyfarth, gør et kæmpe arbejde for at gøre oplevelsen god for alle. Modsat Bornholm, er internet forbindelse via telefonen ikke eksisterende, derfor tog jeg et par dage fri fra den digitaleverden, og lod roen falde... Da jeg kom hjem skrev jeg en samlet post om mine oplevelser, som du finder via linket her

Sidst men ikke mindst, gik turen i lørdags mod min fødeø - Fyn. Her holdt Otterup bibliotek nemlig strikkedag, ca 50 kvinder var samlet til en hel dag om strik. Midt blandt strikkerne finder jeg min tysklærer fra folkeskolen... Det er en lille verden. Læs om strikkedagen her

Nu kommer oktober og byder på flere strikkeeventyr - jeg glæder mig allerede. 

mandag den 1. september 2014

August i korte glimt


August var en stille måned, hvor jeg kunne slappe af, lade de kreative baderier op, og gøre klar til at sæsonen for alvor starter igen her i september.

Måneden startede fint med at Kreativ strik bragte 2 af mine modeller i, en model i silke og en i bomuld, læs mere om de to sommermodeller her.

Filcolana udgav også et af mine designs, et lækkert vinter sæt, læs mere her og hent opskriften gratis her. Er lidt stolt over at kunne fortælle at mit design nåede at ligge på top-20 på Ravelry, det er vildt. Nu er den for længst rykket væk fra spotlightet, men i den korte tid solede jeg mig i rampelyset :-)

Turen gik også forbi Tex-stil messen i Vejle, hvor jeg denne gang var inviteret ind på BC-garn's stand, her fik jeg lov at gøre lidt reklame for min kommende bog... TAK BC :-) Læs mere her.

Min arbejde med bogen skrider fint fremad, jeg mangler kun ganske lidt før den kan gå i redigering og til foto og sidst men ikke mindst til grafikeren. Læs alle blogpost om bogen her. Perlepladen er også til bogen, men det må du vente lidt med endnu, før end jeg løfter sløret for den del.

Et design møde hos Filcolana blev det også til, jeg er allerede godt igang med de 3 første designs, se mit garnvalg her.

Endnu et Filcolana design kom i Hendes Verden, min Purple Rain, og det er helt vild så godt I har modtaget den, både her og på Facebook

Vejledninger i strikketeknikker er det også blevet til i denne måned, både en om at hæfte ender, den første i en lille serie på 5. Og så en om strikkeprøver, når der skal strikkes rundt i farve strik. 

Det var min august på mit skønne job med strik, håber I har nydt at følge med. September bliver vild, og jeg glæder mig til at dele den med jer, her er ikke mindre end 2 strikkefestivaler og et foredrag på Fyn, designs der skal kreeres og en bog der skal færdiggøres... September bliver god.


søndag den 3. august 2014

Juli i korte glimt


Juli i små glimt. 
Juli er min feriemåned så der er ikke sket så frygteligt meget... Ud over at jeg var så heldig at få lov at undervise en uge på højskole... Ellers har jeg bare nydt det gode vejr, og selvfølgelig strikket, hæklet, snorklet og roet i min kajak... 

tirsdag den 1. juli 2014

Juni i små glimt, dejligt afslappende

Juni, en dejlig stille måned på undervisningsfronten, jeg holder nemlig fri fra undervisning i juni og august. Til gengæld arbejder jeg på et nyt kompendium til en ny workshop - Strik med tekstur. Derfor er jeg gået lidt amok i strikkeprøver... læs mere her

Jeg har afleveret et par designs til Jacobsens Publications og BC-Garn... dem må I vente lidt med endnu.

Hendes verden bragte min Kys i bladet... læs mere her 

Jeg fik billeder fra Woolspire af nogle produkter... læs mere her

Strikkede flere prøver, også med applikerede snoninger... læs mere her 

Var på Woolspire og lave en fotovejledning.... læs mere her 

Strikkede.... Ja du gætter rigtig, flere prøver... Giga snoninger med hestetømmer.... læs mere her 

Startede på på nye designs... som stadig er lidt hemmelige

Og så skriver jeg selvfølgelig på min kommende bog, Strikke og malebog... læs mere her 


mandag den 2. juni 2014

Højdepunkter i maj

Maj månede har været endnu en fantastisk månede. En månede hvor jeg har været mere hjemme end ude, og hvor der har været god tid til design.

Min Strikkedame Susan har haft travlt med modeller til min kommende børnebog strikke og malebog de andre har fået lov at slappe lidt af.

I min lille række af gratis DIY's har jeg lavet en vejledning på et armbånd strikket i hestetømmer. Hent vejledningen gratis her

Maj har også bragt mig til Fuglebjerg til Karen Beckere, hvor jeg holdt kuffertshow i hendes butik for en masse skønne damer.

Strikkemagasinet, dumpede ind af døren, til min overraskelse med et af mine designs i... Jeg vidste godt den skulle i Strikkemagasinet, bare ikke at det var nu... Så da jeg så det lille billede på forsiden, blev jeg vildt glad... Og stolt selfølgelig. Læs mere om designet her

Der blev lagt sidste hånd på mine designs til BC-Garn, to stk med deadline i dag, de kom godt ud af døren lørdag morgen. 

Jeg arbejder stadig nogle timer om ugen hos Woolspire med forskellige ting, mest rådgivning, men i maj, blev der tid til lidt mere, nemlig en lille vejledning i Farmors hæklet blomster. 

Turen gik også til Sverige, hvor der var strikkefestival i Höganäs. Jeg havde en lille bod sammen med nogle af de andre undervisere, hvor jeg solgte godt. Og så underviste jeg selvfølgelig... Læs mere om turen her

Weekenden efter mødtes jeg og mange af de andre forfattere bag Mange Masker på et hotelt på Sydfyn for at snakke faglighed. Det var jo lidt af en fest, er stadig helt høj, af god arbejdsenergi, som turen har genereret. 

I lørdags fik vi endnu en kat, Milla, naboens kat, Iblingernes legekammerat... Naboens søn er blevet så allergisk at han blev indlagt, og så måtte de af med Milla... Nu bor hun her, og har to sæt mennesker, os der giver mad og et tag, og hendes første mennesker, som hun mødes med i haven. 

torsdag den 1. maj 2014

Højdepunkter i April



Aprilmåned har været en travl måned i den forstand at der har skullet produceres en hulens masse designs. Ikke at der ikke skal designes hver måned, april har bare været helt vild.  Filcolana skulle have en hel del, og så var der en del til Strikke og malebogen, som I får at på et senere tidspunkt.

Jeg har lavet en del design til Jacobsen Publications, tre af dem var i denne måneds udgave af Kreativ Strik, en bluse i gobelinstrik, en tank top med vrang motiv af en guldsmed og en t-shirt med vrang motiv af en række stjerner... Sødt og enkelt. Læs mere her

I April var jeg også til den første strikkecafe hos Woolspire, det var rigtig festligt og enormt hyggeligt. Jeg tror vi var en 15-20 stykker, placeret i små øer som her. Forplejningen var helt i top, lækker kaffe, hjemmebag, chokolader, nødder og frugt. Temaet for cafeen var at strikke lapper til Kulturskaberens Giga folkeværk på Nørrebro. Læs mere her 

I påsken udgav jeg en lille gratis DIY eller opskrift om man vil, kopvarmere - som har vist sig at være et hit med en download procent der slår alt på bloggen... Nok fordi den er gratis ;-) Hent din gratis DIY her

I Hendes Verden havde jeg også to modeller i, to designs for Filcolana, Smootie og Flakon. Inga havde valgt at bringe dem i månedens strikketillæg, hvilket jeg sætter stor pris på, smuk stylet. Læs mere her 

En enkelt event mere bød April på, nemlig selve weekenden hvor der var 48 timers kulturfestival på Nørrebro, tiden var kommet til at Kulturskaberens giga folkeværk skulle monteres og sættes op. Merete og Majbrit, har haft noget af en opgave - og de arbejder stadig.... Kik forbi biblioteket i Bragesgade og se det fine folkeværk. læs mere her 

April var en dejlig månede med pause fra undervisning og foredrag, nu glæder jeg mig til at byde Maj velkommen, med undervisning foredrag, design og meget meget mere :-) 

fredag den 4. april 2014

Højdepunkter i Marts



Marts måned har virkelig været indholdsrig og meget afvekslende. Jeg har undervist rigtig meget, både workshops og kurser. Først gik turen til Ribe, hvor jeg underviste de unge i Grafisk gobelinstrik i dagstimerne, i aftentimerne holdt jeg workshops for de lokale. Det var nogle fede dage.
Kort efter gik turen til Båring ved Middelfart, hvor jeg skulle holde foredrag for de gæve Gavstrikkere, det var rigtig cool, og så gav det endda ekstra opgaver til mig :-) Jeg sluttede min undervisning i marts af med en tur til Ramløse, hvor jeg holdt foredrag kombineret med en micro workshop... Ganske hyggeligt at komme ud i de lokale husflids foreninger og møde de mange strikkere.
Under undervisning har jeg også årets første SIFs, vi strikker Kelim Cardiganen som jeg designede til Filcolana i 2011. Hvor mange der er med ved jeg ikke helt, jeg har sendt lidt garn ud, og kan følge med i at enkelte poster deres projekt på Facebook.

På designsiden har det heller ikke stået stille, jeg har strikket speedstrik, på et par modeller til Filcolana, det samme har mine strikkedamer. Der er blevet strikket til min Strikke og malebog. Filcolana var på garnmesse i Tyskland hvor ingen ringere end Stephen West på Instagram postede at kan kunne lide min Rytme for Filcolana. Ros er jo altid godt, så jeg sluprede det i mig, og tænker at jeg da skal lave noget mere ala Rytme. Sidst men ikke mindst var jeg og mange andre danske strikdesignere til designmøde med Lion Brand Yarn, der netop er ved at få deres garn ind på det europæiske markede.

Min marts blev afsluttet med maner... Med en skøn weekend i det svenske på den årlige strikkefestival SIV. Vejret var fantastisk, jeg tog en masse workshops, solgte mine bøger, nød solen shoppede, snakkede, grinede, og drak lidt for meget vin... FANTASTISK weekend.

Må April blive lige så skøn.

søndag den 2. marts 2014

Højdepunkter i februar


Februar har været er fantastisk begivenhedsrig måned, hvor jeg i den grad har været på farten.

Jeg har undervist og holdt foredrag adskildelige steder. Først i Rødovre på AOH messen, senere i Sommerfuglen i København, og hos Woolspire i København, hos Mille Marenge i Nykøbing Falster og sidst men ikke mindst hos Charlotte Tøndering til Store Strikke søndag i Århus.

Det var også måneden hvor mit første design til Jacobsen Publications blev vist i Kreativ strik.

Måneden hvor endnu et design til min kommende strikkebog,Strikke og malebog, kom af pindene. 

Alt i alt en måned med fart på, og marts bliver ikke meget anderledes :-) elsker årets to undervisnings sæsoner jan-april og sep-nov. Sjovt at jeg nu er nået der til i mit liv som selvstændig strikkedesigner og underviser at jeg kan inddele mit år i mest strik og mest undervisning.

søndag den 2. februar 2014

Højdepunkter i januar 2014


Januar har været en super begivenhedsrig måned. 

Samarbejdet med Woolspire, er blevet til en midligertidig fastansættelse, hvor jeg arbejder fast nogle timer i ugen.

Tex-stil messen i Vejle, hvor jeg arbejdede hos BC Garn. Mine modeller kunne ses hos både BC og Filcolana. 

Mine kits Nordic light og luksus tørklædet kom endelig ud til jer, tak for den fine modtagelse.

Vildest var nu denne weekends AOH messe, hvor jeg holdt foredrag, workshop og havde bod med de 5 skønne kvinder, Rachel Søgaard, Sidsel Sangild, Karen Marie Dehn, Jeanette aka lutter lykke og Line aka Marapyta.