Frem til d. 1. august vil der ikke blive opdateret på bloggen.
I mellemtiden strikker jeg som en gal.
søndag den 17. juli 2011
fredag den 15. juli 2011
Pakkepost fra Bornholm
I dag kom der pakkepost til mig :-) Min rigtig gode veninde Heidi Beckmann har teststrikket "Kari Putha tørklædet" for mig. Hun har strikket det i "rester". Her er der dog ikke tale om "magiske garnnøgler", men farveskift, der er kontinuerlige. Altså et fuldstændigt forudtilrettelagt farveførløb, jeg anbefaler at man tegner farverne ind på diagrammet, hvis man vil arbejder på denne flotte men stringente måde. Bunden har 3 farver, hvid, lys gul og gul, mønsterfarven har 4 mørk grøn, lys grøn, mørk brun og lys brun, ydermere er der brugt en violet til kanten. Her er et fedt stykke strik i mange farver. For de der gerne vil have kontrol, er der inspiration at hente her, hvis man ikke har mod på det mere kaosagtige magiske nøgle strik.
Tørklædet er pyntet med påsyet perler, Heidi har stor erfaring med at sy med grønlandske perler, så hun har givet den fuld gas, her er små blomster, og sjove stængler der stikker ud. Knapperne er Birthe Sahls lækre, håndlavede keramik knapper. Glæder mig til at der skal tages billeder af dette vidunder. Det matcher fint den som Katrine Marie har strikket i gul og orange.
onsdag den 13. juli 2011
De sidste detaljer...
Billedet er så godt, at det godt kan tåle at blive vist igen ;-)
Her hjemme bliver der arbejdet på de sidste detaljer i forhold til opskrifterne, mens Michael arbejder med layoutet, billeder og smarte ideer til video links. sidder jeg og kæmper med at få den sidste opskrift tjekket igennem, og dobbelt tjekket for evt. fejl. Ikke at jeg kan frasige mig at der vil være fejl i bogen, det vil der jo nok, har endnu ikke mødt en 1. version uden fejl. Jeg håber og tror på at det meste er fanget, efter som alt er teststrikket i alle str.
I dag har vi taget billeder af alle genstande i fotohuset, det sidder Michael og fritlægger. Jeg strikker en ny small version af Kali Mirchi (ja du må vente og se). Den skal bruges på Vejle Messen d. 12-15 august. Hvor bogen bliver vist første gang. Jeg skal af sted med Nanna fra Filcolana garn, glæder mig helt vildt.
Om alt går vel kan du i August købe bogen her fra siden.
mandag den 11. juli 2011
Kari Putha - garn valg
Tørklædet til håret er blevet døbt. Kari Putha, er navnet på Karry blade, der minder lidt om lauerbærblade, Dette var demo'en , og der er sket et par ændringer på det. Den største ændring er nok garnet. Efter Bette design lukkede, er det ikke lettere så nemt at få fat i Hanne Thorsens garn (Nicolai). Så jeg tog en hurtig beslutning om at garnet måtte ændres. Jeg vidste jeg ville strikke i Filcolanas garn, og har med hjælp fra min teststrikker Katrine Marie, fået strikket det op i lammeulden, og er selv ved at strikke i et mix af Indiecita og lammeuld.
Til venstre ser du Kari Putha i ren lammeuld. Den er dejlig tynd, men stadig også utrolig varm. Til højre i indiecita og lammeuld, den er tyk og meget varm. Jeg har svært ved at beslutte mig for hvilken kombination jeg bedst kan lide. Når du strikker halstørklæder og huer, hvilket garn ville du så foretrække - Ren uld eller Alpaka og uld?
Sidst men ikke mindst skal jeg have skriftlig gjort dette knaphul af TECH Knitting. Efter som jeg bruger det i denne opskrift.
fredag den 8. juli 2011
Ann Kingstone Novel Knits
Hvis du er en tekniknørd, vil du elske Ann's første bog Det er strikkedesigns, der er inspireret af de store engelske forfattere, Jane Austen, JRR Tolkien og JK Rowling. Det var gennem kærligheden til JK Rowlings Harry Potter bøger, jeg først mødte Ann. Vi blev gave venner i en gaveudveksling på Ravelry, i et HP forum for strikkere. Vi har holdt kontakten lige siden, dette første møde i 2008.
Et stort tillykke til Ann fra mig. Jeg håber bestemt, at de danske strikkebutikker vil tage hendes bog hjem... til alle os der elsker en fyldig beskrivels og en masse tekniknørderi.
tirsdag den 5. juli 2011
Raw billeder - første foto shoot, med small modellerne
Jeg vil lige dele nogle af billederne fra i går med jer, inden de bliver bearbejdet. Billederne er taget i RAW kvalitet, og skal derefter bearbejdes i photoshop.
Liv til venstre og Lela til højre er mine to small modeller, og sikke et fantastisk team de er. Liv er en venindes datter, og Lela er min Zumba instruktør i Fitnessdk. Begge er i en version af Garam Masala, Liv i str. Small - Lela i Large med ændringer.
Blusen her var pigernes yndlings bluse, faktisk ville jeg jo strikke den lidt om, men vælger nu at tage den med som en alternativ måde at strikke Garam Masala på. Altså gå en pind op, og start halsen lidt før.
Liv i str. Medium
Lela i taljetørklædet...
I dag bliver der arbejdet på opsætning, skrifter, format osv. Og så skal jeg lige strikke en model mere op.... Godt der er skyer, og det trækker op til regn!
fredag den 1. juli 2011
Polterarbend i Toga
Min søster Bea skal giftes på lørdag, så i onsdags rejste jeg mod Odense for at fejre hende. Hendes polterabend blev afholdt på Hollufgård Hvor min søster og vennerne i mange år har spillet rollespil. Veninderne havde fundet det perfekte sted i skoven, hvor vi hyggede om hende en hel dag. Vi sluttede dagen i skoven af med lækker grillet lam, ostebord og en masse drinks. Derefter gik turen til C4 hvor nogen glve ved til den lyse morgen, mens jeg tog 01 toget hjem... Det blev ikke til noget som helst strik torsdag... ;-)
Togaen har jeg lavet, det er efter opskrift fra National Musset
Abonner på:
Opslag (Atom)