lørdag den 29. oktober 2011

Vi har fået et kæledyr på Rasmilla standen


I går kom Rachel, Signe, Nanna og Luise på besøg i standen, Nanna havde luffegarn med til mig og Rachel havde Pelle haleløs med, den er i hendes nye bog Home Made, den vil jeg fortælle mere om  efter weekenden. Men er den ikke bare nuser? Er du på messen i morgen, så kom forbi og kik i bogen, måske køber du den også - Jeg er nu den lykkelige ejer.<3

I morgen er jeg på Rasmilla standen hele dagen, 3 gange i løbet af dagen vil der være workshop, spørg endelig efter det, hvis jeg ikke er i gang når du kommer.

Nu skal der pakkes flere pulsvarmerkit's

Det fedeste der sket i dag, var at få besøg af min no1 fan som jeg hjalp med at sammensætte til en Garam Masal, at give en bog væk til Trine, der vand lodtrækningen, at møde mine gamle folkeskole venner, HF venner og seminariet venner, der alle var søde at kikke forbi og sige hej... Og sidst men ikke mindst så fik jeg besøg af min søster.

I skrivende stund, kikkede jeg lige blogs, og så at Birgitte, allerede er kommet godt i gang med Garma Masala, som hun købte garn til i går... Birgitte, det var en fornøjelse at finde garn sammen med dig :-)

Tak til alle der har kikket forbi det har været en fantastisk dag.

fredag den 28. oktober 2011

Mere fra Rasmilla konvojen


Vi pakker kit's til i morgen, som skal bruges i morgen og søndag. Der er løbende workshop på standen  med flerfarvestrik, og magiske nøgler. Kom og vær med
4 gange i løbet af lørdag
3 gange i løbet af søndag
 (lige ved siden af Rasmilla gran i hal E - Garniture, har været så sød at lade mig bruge et hjørne hos dem, nu de ikke kommer - TAK)

Der er garn nok


Linda og Linda, er straks gået i gang med at strikke op for mig, så I kan se hvordan det bliver i Peruvian Highland.


Magiske nøgler og gode ben


Og her bor vi






Sanne og mit rum


Rasmilla standen - hold op hvor vi knokler og råhygger - der bliver sendt masser af garn og bøger over disken.


Det Geilske imperium

Hrönn med det fede hår





Tanterne havde Julia Zahle på deres stand, Julia og jeg fik tid til at hygge lidt, men ikke nok, håber der bliver mere tid i morgen

lille strik

torsdag den 27. oktober 2011

Rasmilla konvoj


Det er ikke lige sådan standen ser ud, men noget i den stil. Sanne har nemlig alle reolerne med - med garn i. Stand E4306 er blevet rigtig fin, i morgen skal I nok få nogle gode messebilleder.
Dagen har været vild på alle måder, på vej over ringede Yt fra Garniture, de måtte aflyse deres stand da Lisbeth, er faldet og har brækket benet da de pakkede bil. Garniture har besluttet ikke at stille op. Sanne og jeg sad så der i bilen, jeg med mine printede opskrifter til kit's - og Sanne som super problemknuser. Vi ringede til Filcolana - Der kommer garn på messen i morgen, lige klar til at pakke kits til lørdag og søndag. FEDT tak til Nanna... 9 kg garn, 18 farver, det bliver super godt. De opstrikkede modeller er i Sandnes smart, strikkekit's bliver i Filcolana Peruvian Highland Wool.

Vi bor i Børkop på et lækkert B&B, hvor Rasmilla konvojen har en hel længe, i aften strikkes der, og gøres klar til i morgen.

Rasmilla konvoj


Om en times tid er er afgang fra KBH mod Fredericia, Rasmilla konvojen er ved at være pakket og klar til afgang. Jeg glæder mig i den grad til den lange biltur i godt selvskab. Mon bilerne allerede holder i Hallandsgade, og er ved at blive pakket med de sidste ting - jeg tror det. Her pakkes der også, jeg er ved at samle opskrifter, lave magiske nøgler til at strikke på Rasmilla standen. Der skal strikkes på Dhaniya i mega vilde farver fra Filcolana, her er linket til Nannas shop, hvor garnerne kan ses så fint.

Jeg håber vi ses i Fredericia, jeg er i Hal E både lørdag og søndag, fredag er jeg rundt med Nanna

onsdag den 26. oktober 2011

Strikke kit


I forbindelse med mit flerfarveværksted hos Garniture til kreativedage, har jeg lavet et lille strikkekit, som man kan købe på deres stand. Så jeg strikker på livet løs, for at vise forskellige kombinationer.


Jeg havde pulsvarmerne på, på job i dag, flere ville rigtig gerne strikke dem, så lige nu er jeg ved at tage en beslutning om.... SKAL JEG SÆLGE STRIKKEKIT'S i fremtiden, og i så fald i hvilket/hvilke garner??? Skal jeg pakke, eller skal opskriften sælges til butikkerne, der så selv pakker...? Spørgsmålene er mange.

tirsdag den 25. oktober 2011

Kreative dage


LØRDAG:
Så er det lige ved at være nu - at det sker... Alt er ved at være pakket og klart. Bøgerne er hos Rasmilla, tror de kommer i bilen torsdag morgen, meget tidligt. Alle modellerne er også i Sannes butik, så de bliver også først pakket torsdag. Jeg glæder mig i den grad til at hygge mig med alle pigerne. Vi kommer hele to bilfulde i Rasmilla Konvojen. Vil du gerne komme og prøve mine modeller, og købe bogen, så kom til Rasmilla standen hal E, stand 4306. Jeg er hos Rasmilla hele lørdag, hvor du kan komme og spørge til alt om opskrifterne og orginalgarnet. Jeg kan hjælpe dig med at sammensætte farver til dine magiske nøgler, eller bare en lille snak om løst og fast.

Kommer du på messen lørdag, og har givet et svar på denne blogpost, med teksten JEG VIL HA EN BOG, så er du med i lodtrækningen om en bog, bogen kl. 15:00 trækker vi lod mellem svarene på bloggen, ved at skrive jeres navne, så kom kl. og hent bogen. Bemærk, dette gælder kun folk der kan afhentet bogen Lørdag kl 15 Stand 4306 i hal E

SØNDAG:
Som I nok husker har jeg flerfarveværksted hos Garniture om søndagen Det er i hal E 4310, altså lige ved siden af Rasmilla. I "værkstedet" kan man komme og få hjælp til at strikke flerfarvestrik med magiske nøgler. Jeg er i værkstedet" fra kl. 10-12 og igen fra 13-15. Hvor jeg strikker på pulsvarmere efter samme teknik som der er brugt til mange af opskrifterne i bogen. Her får du også mulighed for at købe et strikkekit med pulsvarmerne, hvor der er en grundig beskrivelse af, hvordan man laver magiske nøgler og strikker flerfarvestrik. Garniture har min bog med, og jeg vil vise et par af modellerne i alternativt garn.

Ø-strik


I søndags var jeg på workshop i Uldgalleriet med Anette Danielsen, hvor vi strikkede prøver ud fra nogle af de teknikker hun bruger i sin nye bog Kunsten at strikke en ø. Vi strikkede hele dagen, kun afbrudt af en skøn frokost, som kun Gitte kan finde på at servere.


Vi strikkede og strikkede, og snakkede. Jeg lærte faktisk et par nye trix, og dette er det bedste... Jeg tror ikke Anette har noget i mod at jeg deler lidt ud. Når man lukker af, så har den sidste maske det med at danne sådan en lidt lang træls ting, der minder om en snabel. For at undgå dette, anbefalede Anette, at man kunne strikke de 2 sidste masker ret sammen, og derefter trække lænken over (hvis det er en lænke aflukning). Det er et super trix, som jeg straks har taget til mig.


Og så er Anette bare sej, hun har total tjek på tingene, og er sprudlende at være sammen med. Glæder mig allerede til fredag, hvor jeg skal se hende igen til kreative dage. Det jeg var aller mest benovet over, var at hun lige kunne hive modellerne frem, fra ALLE bøgerne... Jeg må se at komme i gang med at samle min kuffert med modeller.... For det gør en forskæl, lige at kunne trække en model på, mens man taler om den.

Jeg kan lige afsløre at Anette har doneret en gave til den julekalender der kommer til at være på bloggen i december... det samme har Gitte, og mange mange andre... GLÆD DIG! Det bliver en fed kalender.

søndag den 23. oktober 2011

Tommeltot i luffer


Jeg havde håbet at min første luffe, med tommeltot uden kile ville virke. Det gør den ikke, jeg synes luffen bliver for stram. Vil man lave luffer uden kile strikker man bare op til tommeltotten, strikker en kontrasttråd i, sætter maskerne med kontrasttråden tilbage på  venstre pind og fortsætter efter sit mønster.


En kile kan man strikke ved at tage masker ud over det stykke ens tommeltot-rod måler. På min tommeltot er det ca 3.5 cm, jeg har taget 10 masker ud, strikket en kontrast tråd i, og ført maskerne tilbage på venstre pind, og strikket efter mit mønster


For at lave mit hul til tomlen, samler jeg maskerne op over og under min kontrasttråd.


Piller kontrasttråden ud.


Og strikker min tommeltot.

Der er flere måder man kan strikke tommeltot i luffer, jeg synes bedst om den med kilen, og kontrasttråden.

lørdag den 22. oktober 2011

Stjerner


Der er blevet strikket stjerner til den store guldmedalje i dag, 1. luffe er klar til at komme af pindene og få sin tommeltot strikket på. Men inden det skal ske, skal jeg lige have skrevet diagrammet ned, så jeg kan få mig to ens luffer. Jeg håber på at have en lille tommel-beskrivelse klar til jer i morgen, med billeder og forklaring. Det er nemlig super let at strikke luffer, så for håbelig kan jeg inspirere jer til at strikke en masse til jer selv og jeres kære.

fredag den 21. oktober 2011

Jeg elsker efterår!


Lige bag ved hvor vi bor ligger Nokken (Amagerfælled), jeg elsker at gå tur der over, stien her er mit yndlings sted i København.


Efterårets mange brændte farver pirre til min kreativitet, jeg må lave en rigtig efterårstrøje en dag!


Jeg elsker mørke aftner i godt selvskab. Her er det strikke café hos Rasmilla garn. Eva Maria, var så sød at hun hjalp mig med at strikke på mine pulsvarmere. Tak Eva Maria :-)


Og jeg bliver i den grad helt glad i låget, når jeg sidder ved siden af en, der har købt min bog, og nu bare skal i gang med at vikle magiske nøgler.


Lindah viklede disse to skønne nøgler.


Og kom i gang med ribben. Held og lykke Lindah :-)


Jeg elsker når mine skitser kan føres ud i livet og blive til noget, at jeg så skifter garn undervejs er en mindre detalje. Valkede luffer bliver det ikke til, men små fine luffer med fore.


Lige nu arbejdes der på at få kanten pæn.

torsdag den 20. oktober 2011

Inspiration fra Davidssamlingen del 2


I går lovede jeg jer at jeg ville dele mine skitser fra Davidssamlingen med jer... Og her kommer de så. Min første model bliver en luffe, med en broderet tulipan på. Den skal strikkes i Peruvian Highland wool fra Filcolana. Selve luffen skal strikkes i 2-farvet strik i et stjernemønster.


Mit farvevalg er ligeledes inspireret af turen, det bliver en lys pastel mintgrøn farve 257, en pastel agtig blå 228, en mørk grøn 801, og en brændt orange 257.


Mønsteret i luffen er inspireret af denne hurtige skitse jeg tegnede fra et træ mosaik, som var umulig at tage et godt billede af.


Kanten på luffen er inspireret af et stykke vævet bånd - det så I i går. Hvordan jeg lige får det til at fungere i strik, har jeg en lille ide om, men ved ikke helt op det fungere i parksis endnu.


Diagrammet til selve luffen er jeg faktisk ret glad for, og vil helt bestem bruge det i flere produkter.


Strikkeprøven, den skal valkes i maskinen, før ende det endelige resultat kan vises... Jeg er spændt på hvordan det bliver. Men før jeg valker, skal der måles og regnes. At lave opskrifter der skal valkes er ikke en let sag.

onsdag den 19. oktober 2011

Inspiration fra Davids samlingen

Beklager de dårlige billeder, uden blitz og i lav belysning er det svært at tage gode billeder, når man er bedst på auto.


Tulipanen har fascineret mig siden min studietur til Istanbul i 2007 - her er den blæst helt op, og i guld


billedet her er jeg faldet for ved alle besøg, diagonalen i pasteller, der har form som et sildeben med motivet i midten, er bare for lækkert. Farverne er ikke tydelige her, jeg vil prøve om jeg kan lave en lille garnprøve til jer inden længe.


Billedet i bogen har en skøn farvebrug, igen pasteller, men kombineret med mørke farver


Og så båndet her - det er godt nok vævet, men det må kunne omsættes til strik.

Jeg ville vise min skitsetegning nu, men er ikke tilfreds med den, så det må vente, til den og garnprøverne er klar, måske også en lille prøve på kanten.