mandag den 27. februar 2017

Bliv en bedre strikker sammen med mig

I sidste uge besluttede jeg mig for igen at bruge Facebook Live til at dele min strikke viden.


Undervisning er min faglige baggrund, og jeg ELSKER at undervise. Det er i undervisningen jeg finder min kreativitet, inspiration og bevare min passion for livet som strikdesigner. 

Derfor er det nu blevet tid til at jeg får sat lidt mere struktur på at bruge Facebook Live og Youtube til at fastholde min kreativitet... og samtidig hjælpe dig med at blive en bedre strikker.

Over en længere periode, har jeg postet 1 video hver uge på Youtube, denne video bliver altid delt på Facebook. Men fordi Facebooks algoritme er sat sådan sammen at du som følger kun ser knap 2% af det jeg slår op på min væg... er chancen for at du ser mine videoer den vej, ret små... Der er jo så meget lækkert strik at se på Facebook. Facebook vil bare gerne have at din væg er fyldt med det den tror du helst vil se... Altså fra steder, hvor du skriver og liker ofte.

Facebook, er ikke lige så glade for links som de er for en video, der bliver postet direkte på Facebook. Så med en blanding af Facebook Live og en række andre videoer vil jeg fremover, dele en video på Facebook HVER uge, nogle uger bliver det måske til lidt flere.  Og om alt vil, så betyder dette at jeg har større chance for at lande på din væg, og måske lære dig noget nyt.

I sidste uge gik jeg så endelig live for første gang i LAAAANG tid, det var et dejligt gensyn med flere af mine faste følgere, der straks tunede ind... Jeg nyder at være live, hvor du som seer kan få lov at stille spørgsmål mens jeg viser hvad jeg gør. Og at videoen så bare få lov at blive på Facebook, er jo kun en fordel for dig, der ikke havde mulighed for at se med... Det er jo ikke alle der lige kan forlade det de laver kl 12 for at se på mig :-)

Ser du mine videoer på Facebook og Youtube?

Følger du min Facebook side og Youtube kanal?

Hvis du gør, vil du så ikke fortælle mig hvilken videoer der har gjort dig til en bedre strikker?


mandag den 20. februar 2017

En uge på strikke højskole - patentstrik og mindfulness


En uge sammen med strikkeglade kvinder er bare guld værd.


I uge 6, havde Vithard og jeg fornøjelsen af at undervise i Patentstrik på Tisvilde Højskole. Det var en helt fantastisk uge med 16 skønne kvinder. 


Alle dage stod den på patentstrik, fra vi stod op til vi gik i seng... jeg tror faktisk de fleste drømte patentstrik om natten. Med i vores ugetema, havde vi også Mindfulness... At finde roen i strikketøjet, det er noget vi alle kunne nikke genkendende til. Den rolige rytmik af at gå ind i masken og ud af masken, mens strikketøjet langsomt vokser i takt med vores bevægelser. 

Et opslag delt af Jette Lykkegaard (@lykkegaardjette) den

Jeg ved nu ikke om der var noget mindfulness over at strikke skygge-patent, det tror jeg ikke... Det er en af de sværeste teknikker inden for patentstrik, her gælder det virkelig om at holde tungen lige i munden og kende sine masker.


Det sjove ved at undervise på Højskole, er at der kommer strikkere med vidt forskellige erfaringer, som underviser skal man kunne rumme alle og nå alle, det synes jeg vi gjorde rigtig godt. Selv de meget erfarne strikkere fik sat deres teknikker på prøve. Pia designede et par pulsvarmere, i 2 farver, med ind og udtagninger og så også lige lidt snoninger...  SEJT gået. 


Følg Tisvilde højskoles facebook side, og hold øje med hvornår de har strik igen. Til hverdag, er Tisvilde højskole en seniorhøjskole, når vi har strik, er det for alle.

I forbindelse med at jeg har undervist i en uge i Patentstrik, arbejder jeg på 2 online kompendier, der kommer til salg inden længe. I de 2 kompendier, får du muligheden for at lære patentstrik i dit eget tempo, hjemme fra din stue. 

Tilmeld dig denne liste↓, hvis du ønsker at modtage et nyhedsbrev, når kompendierne er klar til salg, det forpligter ikke til at købe, men du vil til gengæld få rabat, hvis du ønsker at købe. husk at du modtager en mail i din mailboks som du skal godkende, denne kan havne i dit reklame filter.

TILMELD DIG HER UNDER.





   

nyt om onlinekursus i patentstrik


* indicates required


















      
   

   





mandag den 6. februar 2017

5 ugers Strikke Bootcamp er slut


Knap 400 strikkere havde tilmeldt sig min Strikke Bootcamp - et online kursus, hvor deltagerne hver uge i 5 uger fik en strikkeopgave og en video lektion.

Lektionerne var sammensat ud fra de strikke spørgsmål som jeg ofte får, når jeg er ude og undervise, eller i al almindelighed møder strikkerne derude i det danske strikkeland.

De 5 lektioner var alle ca 30 min lange og havde følgende tema:
  • Undgå hullet under ærmet 
  • Montering
  • Vendepinde
  • Hæft ender 
  • Knaphuller

Dette var min første Strikke Bootcamp - og fordi det var første gang, jeg skulle sammensætte et online kursus via e-mail, valgte jeg at gøre det gratis, denne éne gang, for at prøve teknikkerne af. 
  • Kunne jeg lave videoer, der kunne kommes ind i en e-mail, som var ca 30 min lange? 
  • Var der overhovedet interesse for sådan en Strikke Bootcamp?
  • Kunne deltagerne åbne filerne?
  • Var materialet fyldestgørende?
  • Hvor lang tid tager det at sammensætte et video kompendium (laaaang tid)
  • osv

I fremtiden når jeg laver mine 5 ugers Strikke Bootcamps, vil der være betaling på. Hvad min Bootcamp kommer til at koste, har jeg ikke besluttet mig for endnu - hvad synes du er en fornuftig pris for 5 uger med 5 lektioner i flere teknikker?






Et billede slået op af Lis Paakjær (@lis.paakjaer) den


Et billede slået op af Sara Persson (@kreakegle) den

Et billede slået op af Eva Elisabeth (@eew1960) den


Strikkede du med?
Hvilken af de 5 lektioner var din favorit?