Vejret var ellers så perfekt i går, hvor jeg kunne sidde ude og strikke, plante lidt krukker til, og ellers bare nyde det gode vejr.
lørdag den 17. april 2010
Elephants in Stripes # 3 lørdag morgen/middag strik
Vejret var ellers så perfekt i går, hvor jeg kunne sidde ude og strikke, plante lidt krukker til, og ellers bare nyde det gode vejr.
fredag den 16. april 2010
Elephants in Stripes # 2 test strikning
onsdag den 14. april 2010
Elephants in Stripes # test strikning af mønster
Heike har jeg mødt på ravelry under navnet urkigurki - tjek hende og hendes design ud.

Dette er forsiden til den 16 sider lange opskrift. Der går i detaljer med ALT - jeg har lært så meget ny. Opskriften linker til et utal af videoer, så man lære sig nye teknikker. Dette er nok ikke en opskrift for nye strikkere, men en super opskrift for strikkere, der ikke har strikket sokker før, og som vil kede sig ved et almindeligt sokkedesign. Grunden til at jeg siger det, er at 16 sider er langt for en opskrift... Men så absolut gennemarbejdet. Så man løber ikke ind i termer så som, strik en tå, strik til hæl, lav en hæl strik bentet afslut med en rib... Nej her er krædste for detaljer og teknik, intet er overladt til tilfældigheden. Heike er en genial sokke designer.

Opskriften er på rundpinde, hvor der strikkes magic loop - det er en toe up - altså fra tå og op opskrift. Dette gør det yderst lækkert i forhold til pasformen. Og her ville man normalt kunne løbe ind i problemer i forhold til striber... Men ikke her! Heike har et helt afsnit om hvordan man tilpasser sin fodlængde til striberne, så der ikke kommer halve elefantstriber. Meget cool, det giver også en bedre forståelse af matematikken bag sokkedesigns. Hælen er jo en helt videnskab i sig selv. Hæludgagningen ligger under foden, sammen med farveskiftet, så man får eller ingen grimme farveovergange.

Så langt så godt, håber på at blive færdig med sok nr. 1 i dag, men efter som mange af teknikkerne i denne sok er nye for mig, og efter som at jeg bevidst leder efter evt. fejl og mangler, kan det godt tage en lille dag længere end beregnet. :)
Gad vide hvor lange jeg vil have disse sokker?
søndag den 11. april 2010
Tyrkisk vest # 2 mønsterkonstruktion
a) et stykke fedt strik, med en opskrift der er lige til at skrive ind.
b) eller et stykke strik der enten er for stort, småt, grimt og en opskrift der skal arbejde meget mere på.
Jeg prøver hele tiden mit stykke strik på Ginen, for at se om pasformen bliver okay. I dette tilfælde var det et held at jeg rentfaktisk har en gine, for jeg ville have endt mit forstykke her - efter dette mønster, men kunne se at der måtte nogle flere rækker på striktøjet, før end mine arme ville kunne komme gennem ærmhullet.
Jeg var slet ikke i tvivl om at mønsteret fra bunden og midten skulle gå igen for oven, så i dette tilfælde, kunne jeg bare fortsætte mønsteret hvor jeg slap.
Ginen har jeg lavet som en afstøbning af min krop, den passer igen mine mål... Tak til fitness.dk. Jeg overvejer om jeg skal lave en ny snart... Et klart must med en kropsstøbt gine.
Et nærbillede af venstre forstykke. De to garner er som før skrevet 2 forskellige kvaliteter.
Silken (den mørke) er skindende, og lader mønsteret træde tydeligt frem, selv der hvor garnerene nærmest er i samme tone.
Et stk. forstykke.
To stk. forstykker. De er ikke ens, silken er en selvstribende garn. jeg kunne have fundet et sted at knække garnen, så de to stykker ville være mere ens. Men i dette tilfælde har jeg ladet garnet bestemme, hvor mine farveskift skulle være.
fredag den 9. april 2010
Tyrkisk vest # 1 idé og leg
Det var en fantastisk tur, vores tema var vævning. Vi vævede en masse små billeder, så en masse kultur. En meget inspirerende tur.
I forbindelse med at vi flyttede, fandt jeg en masse billeder som som Susi har sendt mig. Billederne er fra bazaren og fra Sultan Ahmeds palads - Topkapi.
De mange geometriske former der er at se i billederne er oplagte at strikke. (Min første tanke i 2007 var broderi).
Jeg har tegnet en lille vest, og tegnet mønster på de små firkanter og "vinduerne".
Her har jeg tegnet venstre forstykke, med en opstrikket kant. Jeg har fundet noget garn frem fra gemmerne. Det er håndspundet garn er fra Bente B Meget meget blødt og lækkert. Den gule er 100% merino, den mørke flerfarvet er 50% silke og 50% babyalpaca.
Garnerne har intet med Tyrkiet at gøre, jeg elsker bare gul, og den anden minder mig om de mange farver der er at finde i perlemor, alt efter hvilket lys det udsættes for - bare mere intens
Først prøvede jeg at strikke med den mørke som bund farve. Det blev noget smuds, farven kom ikke helt til sin ret. Eller også skulle mønster farven være en anden end gul... Gul skulle med!
Så der måtte et nyt forsøg til.
Jeg byttede om på farverne, og synes faktisk det bliver ret godt. Jeg er vild med den gule. Præcis samme farve som min cykel.
Farverne i det flerfarvede garn kommer til sin ret, selv den blege grøn/gule.
Nu er det så spændende at se om tegning og min krop passer sammen. Min mønster konstruktion plejer at være i orden (nemt når man har gine at draperer sine mønstre på).
Får lyst til at rejse til Istanbul igen - Klart en perfekt rejse til de håndarbejds tossede. Men for gudsskyld, bo i den gamle bydel. Den er smuk, romantisk og så inspirerende. Vi boede på et billigt hotel med udsigt til den blå moske på den ene side og vandet på den anden side. SKØNT
torsdag den 8. april 2010
Pakke fra Australien.
Dette er god inspiration til det kreative hjørne, for nu skal jeg finde på en opskrift til det fantastiske garn, jeg tænker lidt i en lille vest, med et mønster i to farver... Evt en garn mere, hvis nu der ikke er nok garn i de to nøgler. Der er 93 meter af den mørke og 213 meter af den lyse, det er Leicester uld, meget lækkert.
Overvejer også om det skulle være en gigantisk halsedisse, dem har jeg strikket et par stykker af før.
Tak Val (jeg ved du googletranslater) for en fantastisk gave :)
yogibuks # 8 det færdige projekt
tirsdag den 6. april 2010
Yogibuks # 7
Buksen er så godt som færdig, jeg er ved at strikke rib på benet, jeg tror de bliver rigtig gode. :)
Jeg strikker ribben på strømpepinde, et nr. mindre end de pinde jeg har brugt til resten af projektet. Jeg vil nemlig gerne have en tæt rib, der er godt elastisk.
Se lige mellemstriben mellem det stribede ben og ribben. Jeg forelskede mig i den da jeg så den første gang på Høxbros cables trøje. Den giver lige det ekstra...
Jeg har besluttet mig for små lommer, tanken var ellers dybe lommer - Jeg tror bare ikke det virker i forhold til buksens form.
Små lommer, der også er en detalje. Nemt nok, to retstrikkede firkanter, der skal sys fast under mit lommehul. Der bliver lige plads til mobilen, nøgler og en pung... Alt hvad jeg har brug for når jeg er ude og gå.
Sådan kom lommen til at se ud, jeg var bange for at den gyldne ville trænge dominerende gennem den blå, det var heldigvis ikke tilfældet :D
Jeg har syet lommen fast med blå garn, det er så godt som usynligt.
Buksen som den ser ud nu, beklager at jeg ikke fik vendt billedet inden jeg bloggede.
Nu er overvejelsen bare - hvad skal der ske på bagsiden, hvor buksen skal bindes???
Hvordan skal det gøres, hvilke materialer???
søndag den 4. april 2010
Yogibuks #6
Efter at have strikket endnu en mellemstribe - nu på 2. stribes ydre kant, deler jeg stykket i 3 dele, for at starte benet.
Benet laver jeg i relief striber, for ikke at have garn hængende snor jeg det mellem hvert farveskift. det gør det også lettere når der skal samles masker op. Det snot garn kommer til at ligge lige så fint på bagsiden, uden at der kommer løst garn man kan hænge fast i.
Benet er faktisk bare en lang stribe, der er strikket ud fra 2. stribe, når jeg synes det har en passende længde, skal det strikkes sammen med bagsiden af buksen - også stribe 2. eller rettere stribe 2's mellemstribe. Senere skal der strikkes en rib på benet der skal sidde lige under knæet. Og der skal strikkes et glatstrikket stykke med lomme og wienerlæg op til bærerstykket. Lommen tror jeg skal være en stor dyb en - jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg vil lave den. Derfor strikker jeg bare et hul.
For at strikke stykket sammen lægger jeg det ret mod ret, og har nu 2 pinde med masker på, disse skal lukkes af sammen.
fredag den 2. april 2010
yogibuks # 5
Så langt - så godt!
buksen begynder nu at tage form, for at skabe en mere løs form forneden, har jeg lavet vendepinde i den tynde blå stribe.
Selve stykket hvor ben-ribben strikkes på har jeg strikket i relief, hvor den er blå i bunden, og brun i vrang pinden.
Den anden blå stribe strikkes fra bærerstykket og rundt. I højre side strikkes den sammen med første blå stibe. Eller det vil sige den strikkes sammen med mellem striben, der er strikket på samme måde som mellemstriben på bærerstykket.
Jeg starter med en ret pind fra venstre.
Ved pindens slutning strikker jeg sidste maske, drejet ret sammen med første maske fra hvilepinden (mellemstriben)
På vrang siden er første maske en kantmaske, der enten løftes ret eller vrang af, alt efter hvad der strikkes.
Jeg strikker anden blå stribe i et ret vrang mønster, så det ligner en vandret rib, jeg synes det matcher første blå stribe godt.
Venstre side med lomme og wienerlæg for oven. :)
torsdag den 1. april 2010
torsdag den 25. marts 2010
Yogibuks # 4 Wienerlæg
bærestykket er færdigt, og jeg er nu ved at strikke den første stribe, mellemstykket, der danner buksens mellemstykke.
Sammenstrikning af dobbelt strik stykket og mellemstriben. for at lave lukningen i buksen har jeg besluttet at der skal være et tyndere stykke strik, der hvor snørren skal sidde. Derfor strikker jeg det dobbeltstrikkede stykke sammen med 2 mellemstriber og en stribe i ret strik.
Sammenstrikningen sker ved at jeg i hver side strikker striben og de 2 mellemstribe stykker sammen på ret siden, dvs. dr.sm i den ene side og 1 rla og træk over i den anden.
Wienerlæg fordeling af pinde. For at stykket ikke sidder og klumper i bunden, har jeg valgt at slutte af med et wienerlæg.
