torsdag den 29. november 2012

Nomadebuks i Yaku


I denne uge er jeg startet på et nyt tog-strik, for blondekant og tunge strikketøjer i tasken, det går bare ikke for mig.
Jeg strikker i garn fra Strikkebogen, garnet hedder Yaku 4/16 og er 100% superwashuld, det løber 200 m på 50 g. Og jeg strikker det på P 2½. Jeg har valgt 5 fede farver, som du må vente lidt med at se.
Denne gang har jeg valgt at strike i striber, der danner et zigzag mønster.
1. omg og alle ulige ret over alle masker . 2. om og alle lige omg *1 r, 2 r sm XX r, løkkeudtagning th, 2 r, løkkeudtagning tv, XXr, lls, 1 r* Gentag  fra *til* omg ud. De fleste af jer kender nok zigzag mønsteret, når jeg ikke bare slår om, men laver løkkeudtagninger, så er det for ikke at få huller i min zigzag.


Skønskole - kunst


3 ud af 4 store billeder er klar, det har været fantastisk at kunne lave kunst i en hel uge. Som I ved vandt vi 10.000 kr gennem skøn skole, yderligere var 5mprint så flinke at de gav os 50% rabat på et stort 2 gang 2 meter vinyl, med print. Børnene skrev de 120 hyppige ord ind på computer og min Michael lavede en lækker opsætning med de 120  hyppige ord,  nu har vi dem på gulvvinyl. Jeg har ikke et billede af dette endnu, men det er super flot. 
Ungerne knokler for at få rummet færdigt, nogle er i sløjd for at lave et læsemøbel, andre maler rummet . nogle er i kunst, og mens man venter på tur, ja så har vi lavet biograf i den ene klasse, fodboldturneringer, og arbejde i bøger. Faktisk vælger mange at arbejde i bøger, de er bare så store.
Ikke nok med det så har eleverne også været ude og lave interview's for at finde ud af hvad den gode tone er. Den gode tone er vores emne i dette forløb.


onsdag den 28. november 2012

Julerier


Ok de der har fulgt med i et par år nu, ved at jeg er vild med jul... Meget vild med jul. 

Og hvert år siden mine elever startede (nu 5 år siden), har jeg skrevet julekalender til dem og om dem... Og nu hvor de går i 5. kl. tænkte jeg at det var de nok for store til. Men ak... I de sidste par dage, har de stukket til mig og spurgt til hvad der mon sker med børnene og nisserne... Så jeg kan lige så godt gå i gang, de er slet ikke blevet for store til julekalender... Så nu skal der lige brygges 24 afsnit... Hvis DR en dag løber tør for julkalender materiale, ja så skal de da bare komme til mig ;-)

Og mon ikke det skal handle lidt om at drengene og pigerne er begyndt at lege rigtig meget sammen igen...

Deadlines

Jeg har en masse montering og broderi der skal klares i denne uge... Men jeg synes ikke rigtig jeg når noget. Jeg er bare så træt når jeg kommer hjem fra jobbet, og er det noget montering og broderi kræver, så er det friske øjne.
Mon det lykkes i dag, nu vil jeg tage fra job, hjem og drikke kaffe - stærk kaffe.

Hvad er en Rusk-um-snusk kage?


Nogle dage har man bare lyst til kage, og i går var sådan en dag. Vi havde bare ikke rigtig noget, så jeg kunne bage efter opskrift (som jeg ellers normalt gør). Rusk-um-snusk, er vore begreb for at lave noget ud af det vi har, og så lave det på slum, altså uden mål.
Jeg brugte:
æg
mel
sukker
honning
revet gulerødder
appelsin
mandelflager
kanel
kardemomme
stødt ingefær

til glasur
flormelis
rosenvand
rød mad farve

Når det er på slum, så er det noget med at kikke på dejen, mens den står og røre i maskinen, og bare hælde i til den ser god ud - jeg valgte en let flydene udgave.
Ned i en form, ind i ovnen i 30 min på 175 grader - jeg tænkte 30 min var den tid den skulle have, men kikkede selvfølgelig til den med jævne mellemrum.

Den varme kage vendes ud på papir, og deles på midten. Når den er kold lægges den sammen med glasur. og pyntes med glasur.

Glasuren er bare rørt af overnævnte ting - vær opmærksom på at rosenvand giver meget smag, så tynd den evt med ½ rovsenvand ½ vand.

tirsdag den 27. november 2012

Det er fordi jeg elsker alt det røde

Hvor jeg for et stykke tid siden synes det hele blev blåt... Ja så bliver det åbenbart rødt i dag.
Det startede vel da vi besluttede os for kylling koma til aften, med røde linser. Senere fik jeg lyst til at bage. Rørte en rusk-om-snusk kage sammen, tilførte lidt af julens krydderier. Og så på med glasuren, rørt med rosenvand og rød farve. En kop god pukka te til... Og så var det at det gik op for mig - alt er rødt... Og postbudet er ellers ikke min ven ;-)

Sidste hånd på pakkekalenderen


I dag er jeg ved at lægge sidste hånd på pakkekalenderen. I kan tro der er nogle fede gaver i vente. Hvis du er nysgerrig, kan du kikke forbi her, og se hvem der har lagt noget i pakkekalenderen. 24 rigtig fine og meget flotte pakker er der i vente. 
Jeg håber nu også at få mange ganbombnings billeder, jeg har fået lidt - og en julehistorie vil også være fedt.

Bukser til dimserier

Strikket bukser, det er da en form for dimset strik. - er det ikke?

Tak for hjælpen Anne


Jeg fik god hjælp i går, og nu kan jeg igen uploade billeder. Hjælpen var en henvisning til Fru. Kreativ-positv Ikke nok med at der var god hjælp at hente på hendes blog, så er det også bare en rigtig fin blog,  Sus har samlet en masse DIY's og give aways, links, vejledning og opskrifter. Det er ikke en strikkeblog, men en kreablog.  
Tak Anne for hjælpen, det var lige det jeg skulle bruge.

mandag den 26. november 2012

Jeg ser en ende på det

Vores mosaik er landet, trappen grundet, møbler til hulen samlet... Jeg for mig, at vore hus rent faktisk godt kan rumme en julefrokost i medio december :-)
Og så ser jeg frem til mere strikke tid!

Skøn skole - pigernes billede

I dag blev det endelig pigernes tur til at lave et maleri. De hyggede sig så meget at de slet ikke ville til pause.

Google en anelse træls

Jeg forsøger at købe mere plads på Google, så jeg kan uploade billeder fra bloggen, det lykkes bare ikke helt :-/


søndag den 25. november 2012

Hvid trappe del 2

Faktisk hygger jeg mig rigtig meget med at male trappe. Det lys der kommer i rummet når alle store flader er hvide, glæder jeg mig til at have.

Det river og rusker

I dag er det virkelig fedt at sidde og kikke ud. Det river og rusker, havet bruser, og mågerne leger på vindene.
Jeg får kaffe, mens jeg strikker - vågner langsomt til dette skønne morgen syn.

lørdag den 24. november 2012

Pop's og Batman kavalkade

Så smider jeg mig med mit strikke tøj. Vi har besluttet os for en Batman kavalkade i aften, Batman begins og Dark knight. Mad fra just eat lidt snol, jep det er ren weekend sump i aften. Det bliver dejligt!

Hvid trappe

I sidste weekend sleb vi trappen ned, i i denne maler jeg.
Jeg synes nu godt nok det tager lang tid, føste at vaske den grundigt ned, og nu at male.
Den hvide trappe kommer til at samle rummene rigtig godt. Nu er vi snart i mål med huset i første omgang. :-)

Dejligt at vågne op i hulen igen

Det er skønt at vågne her igen, få sin første kop kaffe, sidde og kikke ud over vandet, strikke et par omgange, lytte til fuglenes kvidderen inden jeg skal i gang med at male trapper.

fredag den 23. november 2012

I <3 IKEA

Åh skønt, Michael har knokle for at få det sidste gulv lagt, og nåede det lige inden jeg kom hjem kl 17. Nu har vi lige brugt et par timer på at rykke ind i hulen igen - nu med rigtige hule møbler fra IKEA. Jep indrømmer blankt - jeg elsker IKEA!
Nu glæder jeg mig bare til at se en god film, strikke, og bare hygge i hulen.

Foto collage i børnehøjde

Så fik jeg samlet billeder fra dagen (jep der er givet skriftligtilladelse til at måtte tage billeder af børnene og bruge dem under projektet)

Kunst i børnehøjde

Fra 8 til 14:30 har børnene arbejdet med dette skønne billede, som er det første i en serie på 3.
Projekt skøn skole handler både om forskønnelse og om den gode tone. Jeg synes ungerne har ramt plet.