Surt at være borger i KBH i disse tider

Disse dage har været præget af afmagt og tristhed, min skole er en af de 12 skoler der i København er berørt af omstrukturering og besparelse. Pt arbejder jeg både i en specialklasserække og i den almindelige folkeskole, vel at mærke på den samme skole!

Jeg er glad for mit job, glad for at mine elever kan spejle sig i hinanden, at vi er en lille skole med stor rummelighed, både hvad der angår lærer, elever og familier. Nu skal al ting ændres. Jeg forstår hverken hvorfor, eller hvordan det skal give den øgede faglighed og rummelighed der altid tales om. Håber at jeg blive klogere, og alt bare bliver fedt, vil gerne fortsætte med at elske mit job, ikke ende som en af de mange hurtigt nedslidte ny'lærer, der virkelig holder af at undervise, men bliver slidt ned af alt det andet der efterhånden følger med jobbet.

Nu til det sjove - jeg strikker i disse dage på det berømte oste tørklæde, her er min version i grøn multi evila... Skønt at se farveskiftet, ærger mig over jeg ikke har købt stort ind af denne vidunderlige farve.

Glæder mig til at se det, når det er presset, lige nu er det strikkede udtryk lidt tamt.