søndag den 1. august 2010

weekendstrik

Tørklædet er blevet klippet op, men før jeg klippede, hæklede jeg to kanter på mine opklipningsmasker. Ikke fordi jeg er bange for Nicolai garnet løber, men fordi der skal broderes på kantstykket inden det skal foldes og sys ind... Med den hæklede kant er jeg helt helt sikker på at maskerne ingen steder løber.

Ganske kort om at hækle masker op på opklipnings strik.
Først finder jeg midt striben, i striben ved siden af hækler jeg ind i masken ( hele masken), og hækler en fastmaske, fortsætter sådan til Jeg har hæklet hele striben op, det samme gør jeg på den anden side. Den Mørkeblå er nu den stribe jeg forsigtigt klipper op, uden at ramme de hæklede kanter.

Efter opklipningen samlede jeg 350 masker op langs kanten på det lige stykke, og strikkede mit kantebånd, der skal broderes på. kanten er ikke for bred, for jeg synes det er det gamle nordiske mønster der skal være det bærende element i tørklædet. På kanten skal der broderes meget, og næsten intet på selve tørklædet...


Nu mangler jeg bare at samle masker op og strikke kant på det nederste stykke, kanten her bliver ensfarvet, og tynd, den skal bare lige foldes om det opklippede.

Der skal 6 knapper i tørklædet, jeg kan ikke helt bestemme mig for hvilken slags... porcelæn, tin, eller træ... Min første tanke var tin-knapper som i de gamle norske sweatre... Det er nok lettere at bestemme, når broderiet er færdigt... :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.