fredag den 6. januar 2012

Design deadlines


Nu er mit ene design til Filcolana leveret, det er denne Kelim Cardigan, der er inspireret af tyrkiske kelimvævet tæpper, som jeg så på min studietur til Istanbul i 2007, hvor jeg studerede væveteknikker.


Jeg har en forkærlighed for de klare farver, og de brændte, så jeg har valgt at blande dem, og strikke med 2 magiske nøgler, et med brændte varme farver + en klar gul, og en med de klare blå og pink farver.


Det er traditionelle mønstre fra de smukke kelimtæpper, jeg har anvendt, striberne er mere moderne, og giver lidt ro til de mange farver og de mange mønstre.

Her er cardiganen lukket for oven med en broche, den kan også lukkes midt for, og være mere åbenstående for oven, det giver en smuk pasform over brystet, og viser halslinjen flot.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg har haft svært ved at overholde mine strikkedeadlines, så i går i strikkecafé hos Rasmilla i Hallandsgade, kom Chefen forbi, for at få modellerne med hjem, hun fik kun en, og det endda først i morges, og kun fordi den søde Rachel kunne hente og bringe den. Nr 2 arbejdes der hårdt på i skrivende stund.

En anden deadline, der heller ikke blev overholdt, var min aftale med Karen Noe, jeg har kun disse hurtige billeder jeg fik taget med telefonen inden jeg sendte pakken.


Her arbejder jeg igen med striber, og traditionelle mønstre over et væld af farver. Som bund har jeg anvendt en masse blå, og som mønster 3 brune og en skøn rød. Farverne vises ikke så godt her

Den dybe v-hals tager sit udgangspunkt over et wienerlæg, hvorefter jeg skifter mønstret til et sammenhængende mønster men med mere spræld i farveskiftene.

Jeg er meget spændt på at se Karens model billeder.


22 kommentarer:

  1. De er så så fed!! tillykke med dem :)

    SvarSlet
  2. Helt fantastisk flotte trøjer. Du kan bare det der. Håber at vi får lært nogle nye ting på workshoppen til fiberfesten.

    SvarSlet
  3. Hvor er de flotte! Især vild med den nederste.
    Æv, jeg blev slugt af sofaen i går og noget travlhed, så kom aldrig ud til Sanne. Men nu ærgrer jeg mig gul og blå, for det ser så hyggeligt ud. Nå, det lykkes nok en anden torsdag.

    SvarSlet
  4. Hej Charlotte... sikke flotte trøjer, håber vi hører til dem når vi ses den 28 januar ;-) Knus herfra

    SvarSlet
  5. Jeg elsker dit design!!!
    Hvor kan man komme til at købe jakken henne?
    Jeg synes altså du skulle begynde at sælge kits, og udnytte din evne til at farvesammensætte!
    Glæder mig til at se dig i Ry, er på dit kursus!
    Knus Elsebeth

    SvarSlet
  6. Super duper flotte trøjer du har lavet og man bliver glad i låget af så mange skønne farver. Jeg synes det er så fedt, at du designer i stærke farver. Strik moden har alt for længe været præget af jordfarver, gråt, sort og dæmpede, støvede farver.
    Vi har manglet en som dig.

    SvarSlet
  7. MAND! hvor er den cardigan flot. Jeg fedter stadigt med flerfarvestrik og jeg KAN bare ikke få det til at se godt ud. ØV.

    Kan godt forstå du har problemer med deadlines, du knokler jo med en masse, så husk nu lige at tage pauser også ikke,det går ikke at du får stress.

    Mange kh
    Henriette

    SvarSlet
  8. Nuuuj en lækker ny trøje!!!! :) Den er helt vildt lækker i farver, mønster og ALT!

    SvarSlet
  9. Hvor er de flotte:-) Kan godt forstå det tager lidt tid!

    SvarSlet
  10. Wauw, Charlotte. Den cardigan er fantastisk. Knus Jane.

    SvarSlet
  11. Uldbegavet: jeg var til foredrag med Anne Marie Helger, og hun sagde at danskerne elsker at gå i diarre farver...
    ;-)

    SvarSlet
  12. Jamen hvor du kan ;)
    De er så seje og skønne farver.

    Yt

    SvarSlet
  13. Den er altså så fed! Jeg synes, den var vildt lækker "live"!

    SvarSlet
  14. Sikke en lækker trøje, du har kreeret :-)

    SvarSlet
  15. Virkelig bare smuk og fed strik på en og samme tid! Er det sådan noget, du mangler strikkere til?

    SvarSlet
  16. Smukke strikkerier. Jeg er især vild med din kelim-trøje.
    God weekend :)

    SvarSlet
  17. Hold nu op hvor er de smukke - jeg er imponeret over den fart du trods alt holder. Godt gået Charlotte ;O)

    SvarSlet
  18. Hvor er de smukke. Du er rigtig godt til mønstre og farvesammensætning.

    SvarSlet
  19. Det er noget hammer-flot design du laver !
    jeg er vild med de farver og mønstre.
    Og flotte fotos fra Thailand. :o)
    mvh Mona

    SvarSlet
  20. Tak alle sammen, for de meget pæne ord, det giver jo virkelig blod på tanden.

    SvarSlet
  21. Jeg mangler ord, der kan beskrive de meget flotte ting du har designet. Du giver os andre mod og lyst til at springe ud i de mange forskellige farver :-)

    SvarSlet
  22. Sikke nogle flotte ting ud laver. Jeg er især vild med den øverste trøje - smuk og dejlig farverig.

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.