torsdag den 9. februar 2012

Bolero-sjal i 2-trådet kitmohair


Mit Bolero-sjal er kommet af pindene, opskriften er ved at blive skrevet. Så endnu et design er klar til hæftet/bogen med tilbehør. Garnet er fra Mohair by Canard det er den 2-trådet kidmohair. Teknikken er Gobelinstrik, perlerib, magiske nøgler og et lodret hul som ærme.


De lodrette huller, har førhen voldt mig en del problemer. Man strikker hullet i 2 dele, først den ene til man har hullets ønskede længde, derefter vikler man garnet det halve antal gange man har strikke pinde, om pinden  altså har du strikket 10 pinde vikler du 5 gange. Jeg har så tilført en ekstra maske på den næste del, lige efter omslagene.  Jeg strikker hullets anden side, på vrangpindene strikker jeg den sidste maske sammen med omslaget. Når jeg har strikket alle omslag, er der stadig lidt tråd tilbage... og det er det der har generet mig. Denne slår jeg om pinden, min ekstra maske har jeg taget løs af, strikker omslaget og en maske fra del 1 sammen, trækker den løse maske fra del 2 over... Der bliver på den måde ingen tråd der er for lang. Jeg har brugt det hul der er i politikkens strikkebog (den nye). 


Hvorfor et sjal med ærmer? Ja hvorfor ikke... Jeg bruger ikke rigtig sjaler til andet end tørklæder, og når jeg endelig tager et sjal på binder jeg det om kroppen - Ikke et kønt syn. Det er pænt til høje slanke piger, jeg er ikke høj, og slank er der nok ikke mange der vil kalde mig. Derfor ville jeg finde en løsning, der egnede sig til piger som mig, der er formet lidt mere end de slanke. Ginen er ikke den bedste at vise modellen på, men jeg håber I får en ide om hvordan den sidder. Nu skal jeg beregne den i 1 - 2 str. der går højere op. Dette er M-L. Sjalet rummer 2 str. på en gang.


Nærbillede af ryggen. Gobelinstrik er en god måde at strikke på, for at få dæmpet de mange farver, der er i kraven. Kraven er strikket i striber a 6 farver, der er lavet med magiske nøgler.

10 kommentarer:

  1. Den ser rigtig spændende ud...Den skal jeg da vist have fat i opskriften på når den kommer.;-))

    SvarSlet
  2. Wow hvor er den flot! Super skønne farver i lækkert garn! Dejligt du tænker på os med lidt større former end de høje og slanke ;-) Det kunne lige være en model for mig ;-)

    SvarSlet
  3. Den ser ihvertilfælde rigtig spændende ud. Glæder mig til at se den på en model.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Genial ide med et sjal der ikke ´vandrer op´ og ender omkring halsen, når det er skuldre og nakke man fryser om. Lige noget til folk som os der lever livet i selvskabt medvind!

    SvarSlet
  5. Dejligt med et alternativ til sjaler. Glæder mig til opskriften.

    SvarSlet
  6. Det er blevet rigtig lækkert. De farver er bare så flotte sammen med den grå. Det bliver spændende at se hele bogen, når den kommer.

    SvarSlet
  7. super fed sjalvariant! Jeg er vild med at der er ærmehuller i!

    SvarSlet
  8. Hvornår kommer den bog? det sjal er for vildt lækkert. Har lige kigget din blog igennem og dine opskrifter er lige noget for mig, for jeg mangler tit udfordring i strikke opskrifterne. Har lige meldt mig som fast læser. Knus

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.