Låge nr. 10 er sponseret af By Hronnsa

Vinderen fra d. 10. december er nr 57   Mie sagde ...

Krydser fingre hele dagen og håber :-)

9. dec. 2012 10.15

 

Mie send mig en mail på knitting@bykaae.dk om mærk mailen låge 9.

Og til de 3 vindere fra låge 7, tjek låge 8 og send mig en mail, så I kan få jeres pakker :-)

Hronn mødte jeg forrige år på messe i Fredericia, og siden da, har vi skrevet sammen, og fulgt hinanden på det digitale medie. Igen i år Er Hronn en del af pakkekalenderen, denne gang kan du vinde følgende:

Hi Charlotte, 

Jeg vil gerne være med igen i år og give til et låg.  Sidste år gav jeg madpose, men i år tænker jeg at det skal være maskemarkører og måske også garn, har omkring 30 kilo supersoft og coast så det kan ikke være svært at finde farver frem.

venlig hilsen

Hronn

By Hronnsa

Om det lige er 30 kg garn du kan vinde det tvivler jeg på, men du kan helt sikkert vinde nok til et projekt.

Hronn har også valgt at deltage med en lille historie, den får du her:

Et elvereventyr..........

Der var en gang en mand fra elververdenen som blev forelsket i en kvinde fra vores verden. De ville være sammen for evigt, og mødte op hos elverkongen. Manden ønskede at blive menneske, men ville dermed miste alle sine elver egenskaber. Han var ligeglad, da han ville gøre alt for at være sammen med sin elskede. Elverkongen kunne ikke efterlade ønsket for denne mand var en prins, og skulle arve hele elverriget. Det var derfor nødvendigt, at han fandt sig en elverkvinde som kone. Det var med sorg i hjertet, at de elskede sagde farvel, og da de kyssede hinanden for sidste gang løb tårene ned deres kinder. De vidste, at de ville aldrig se hinanden igen.

Men kvinden var blevet med barn og 9 måneder senere fødte hun en lille pige. Pigen fik navnet Álfrún, og hun var sin mors øjesten. Da pigen var 1 år gammel, kom en elverkvinde og sagde til moderen, at på pigens 18 års fødselsdag, ville hun blive overført til elververdenen for aldrig at vende tilbage til menneskens verden igen. Men moderen ville have de næste 17 år med barnet, uden indblandning fra elververdenen. Moderen blev ked af at høre dette, men besluttede at nyde den tid, hun trods alt havde med sin datter. Hun besluttede, at Álfrún ville ikke få vide, hvem der var hendes far,eller hvorfra han kom. Moren tog datterens skæbne tungt, men i stedet for at være ked af det hele tiden, satte hun sig ned hver aften, når pigen sov, tog sine strikkepinde i hånden og strikkede en kjole til sin datter. Álfrún skulle bære kjolen den dag, hun ville forsvinde ind i fe bakken (elvehøjen?). Mens hun strikkede, reciterede hun dette vers:

Når du går, når du går

går ind i elvehøjen.

Så jeg skal, så jeg skal

være færdig med kjolen.

Jeg strikker den, strikker den

strikker den med hemmelighed.

Du kommer til mig, kommer til mig

kommer til mig i en drøm.

Du fortæller mig, fortæller mig

fortæller mig alt du laver.

Åh, jeg skal, før din rejse

at være færdig med dette.

Moderens ord blev bundet sammen med ulden og strikket ind i kjolen. Det ville gøre, at når pigen skulle have sin kjole på, ville hun huske sin mor og natten efter besøge sin mor i en drøm og komme med nyt. På denne måde, ville moderen følge sin datter vokse, se hende blomstre og blive til en kvinde.