Et drilsk ærme

Jeg var SÅ glad i går, jeg fik strikket en hel masse på mit ærme, mens jeg nød solen. Jeg strikkede og strikkede, snakkede og snakkede, og anede ingen uråd. Sent i går aftes opdagede jeg det så, ikke bare en, men hele to mønster reporter, havde jeg strikket for langt. Semilla cablé er ikke et garn, hvor man bare trækker pindene ud, trævler op, og sætter dem i igen... Så møjsommeligt, sad jeg og trævlede op mens det var på pindene, maske, for maske ,for maske, for maske. Nu er jeg klar igen.

Og se lige Michael har rykket hele stuen ud i udestuen, så nu vil jeg prøve at nyde mit strikketøj, til lyden af kviderene fugle, og synet af det stille vand.