Del 2 er officielt igang... I denne uge skal vi strikke efter diagrammet, og selfølgelig med de magiske nøgler vi viklede i sidste uge. Vi skal strikke frem til de første indtagninger i diagrammet, altså til stedet markeret med gult.
Som du kan se på billedet under, er det rent tv-køkken, jeg har nemlig snydt, og strikket frem til indtagningerne. I de dejlige efterårsfarver ser det sådan her ud, jeg er ikke helt tilfreds med den gule lige nu, men mon ikke den arter sig, når der er strikket lidt mere... Jeg skal nemlig fortælle dig en lille hemmelighed, når det gælder flerfarvestrik... man bliver "blind" af at se på det, helt tæt på. For at se det rigtigt, skal man placere sit strik på en neutral farve, en sådan lidt kiks-farvet, kedelig en... så træder man et godt stykke væk. først der kan man virkelig bedømme sit strik. Med hensyn til den gule, der er jeg ganske enkelt nødt til at strikke lidt længere... Det plejer at blive godt, når blot de "vilde" farver, her den gule, ikke får for megen magt - jeg strikker den højest over 2 omg, er mit forløb længere, klipper jeg og vikler af...
HUSK! det er dig der har magten, ikke garnet eller strikketøjet, det er din personlige smag, der bestemmer, om en farve skal være med eller ej, om den skal spille en stor eller lille rolle.
Rigtig god strikke lyst, kik forbi Facebook til en lille chat i forummet
Læs mere om S.I.F'en her
Sikke smukke farver! Nu er jeg helt misundelig. Mit bliver ligeså farverigt og spraglet som min garam masala, men det er nok ikke mærkeligt, når det også er de rester jeg bruger :D
SvarSletNu behøver man jo ikke kun at strikke en ;-) dette er min nr 4... tænker jeg har brug for noget med farver, der matcher mere end bare min vinterjakke... ;-)
SletAndre rester kan sagtens bruges, bare det er 100% uld :-)
har også allerede en mere i tankerne :)
Sletkunne du ikke poste et billede af din lilla den elsker jeg farverne på!