I uge 28 var jeg på Sommerhøjskole i Vester Vedsted ved Ribe, sammen med 3 andre skønne kvinder skulle jeg undervise i strik. Mit kursus hed strik med tekstur, et kursus hvor man skulle vælge at fordybe sig i et af følgende 3 enmer...
1 Applikation på strik
2 Ret, vrang og vævestrik
3 Snoninger
Hver morgen startede vi med morgensang, og små hyggelige lege, altsammen for at give en rigtig god start på dagen, inden vi gik ud på hold.
Der blev tilbragt mange timer i sofaen med strikkeøvelser, der blev nørdet med masker til den helt store guldmedalje.
Barbara Walkers skønne bøger med teknikker, blev studeret og strikket fra. Diagrammer blev nærlæst og hvad der først var volapyk, gav hurtigt mening.
Smukke prøver på pindene
Når prøverne kom af pindene, blev de vasket og tørret... Med gode rækker af kantmasker, er det let at se hvilke mønstre der trækker sig sammen, og dermed er svære at inkorporer i et strikket produkt. Sildeben, var en af de helt store syndere - og blev den de fleste valgte at eksperimenterer videre ud i.
Og når man nu er ved Vadehavet, så skulle man da også ned og dyppe tæerne :-)
Tak UHR for en skøn uge, jeg håber på at jeg ser mine flittige kursister ude i det danske strikkeliv igen engang.
Sikke mange lækre prøver
SvarSletHvor ser det bare dejligt og inspirerende ud:-)
SvarSletTak Stine og Ingrid, jeg anbefaler jo varmt sådanne en uge på Højskole både som kursist eller underviser :-)
SvarSlet