tirsdag den 30. september 2014

Beregning af opskrift


Mens jeg strikker på den sidste model til Filcolans kommende sæson, gennemregner jeg modellerne igen. Lige nu er det min Basis raglan med minimal montering jeg har fat i. Modellen er strikket oppe fra og ned.



Mine basis tal, til en raglan sweater med mer' vide, er sat ind i et regneark. De tal skal nu regnes om til masker og omgange ud fra min strikkefasthed i det pågældende mønster. Alle tal er regnet, håndholdt... med lommeregner og på papir. Nu er det mine formler i Numbers der skal i sving. Senere i redigeringen er det en anden i Filcolanas redigerings-team der regner tallene efter. 



Modsat i går, må jeg sidde inde bag min skærm... Ikke kun med nye modeller, men der er også en gammel model med fejl der skal gennemregnes igen. Træls, men om regne-guderne vil, lykkes det at få den fejlfri denne gang... Jeg hader fejlmelding og bliver så træt af mig selv når de opstår, overvejer om man kan klone Hanne Falkenbergs regne-hjerne over i min... Rygtet siger nemlig at hun er fejlfri... Personligt synes jeg hun har en genial tilgang til formgivning, hvordan hendes opskrifter er - ved jeg af gode grunde ikke, har nemlig ikke strikket en Falkenberg - endnu.

mandag den 29. september 2014

Charlotte Kaae kuffert show i Otterup


I weekenden var jeg i Otterup på Fyn med mit kuffert show. Omkr 50 garnglade kvinder var mødt op til en hel lørdag i garnets-tegn... 



Hele Otterup bibliotek var smykket i strik, her viser Irene sine to søde børnemodeller frem... Kjolerne har hun selv fundet på... Jeg er ret vild med dekorationen.



Irene viste flere modeller frem, alle i eget design. Det Irene bedst kan lide er detaljer... Så som hul-snoningen om denne kile.



Jeg elsker at biblioteket har udstillet både strik, hækling og uld... Og netop ulden vil jeg skrive mere om i denne uge... Sånefår er en spændende menneskeskabt race, der giver et super smukt garn. 



Nu er Otterup faktisk ikke helt ukendt for mig, jeg har nemmelig boet nogle år i Tommerup... Så det kom ikke bag på mig at jeg ville løbe ind i nogle kendte ansigter... Men at det skulle blive min tysklærer fra folkeskolen, det kom nu alligevel bag på mig... Anne Lise, var klart en af de rollemodeller, der har været med til at danne min lærerprofil. Jeg er glad for at Anne Lise stadig er en del af den dansk folkeskole, og putter god tyskundervisning i ungerne. 


fredag den 26. september 2014

Super let Raglan, med næsten ingen montering


Jeg har strikket den dejligste sweater i Peruvian Highland Wool og Tilia fra Filcolana. Opskriften bliver en basisopskrift til de nye strikkere, eller måske til de der har holdt en pause. Her strikkes på tykke pinde, 7 og 8 mm.



Med kun 6 ender der skal hæftes og 2 huller under ærmerne der skal sys sammen, er det nok en af de letteste sweater at gå til. Den er strikket oppe fra og ned efter, og rundt i et rille-mønster. 



Striberne dannes ved at skifte farver på Tilia'en, ved at splejse alle ender, undgår man at skulle hæfte for mange ender. 

Nu vil jeg sy hullerne under ærmerne, hæfte de 8 ender og vaske... 2. Design af 3 til denne sæson... 

I morgen går turen til Fyns land, hvor jeg holder kuffertshow på Otterup bibliotek, hvor de har strikkedag hele dagen... Jeg håber vi ses :-) 

Rigtig god weekend 


torsdag den 25. september 2014

Glimt fra Fanø 2014


Torsdag morgen stod jeg klar til opsamling, og så var der ellers tøse-konvoj mod Fanø. 7 tøser i ét fint lille Sønder Ho hus. På den lange biltur fik jeg strikket lidt nye pulsvarmere til Krydret strik workshoppen.... Nu med striber, det er nemlig også super lækkert. Takker mine kursister for at have fundet på den.


Færgen var godt proppet, vi var heldige ikke at hænge i kø... Stemningen var høj, og vejret - som altid på Fanø strikkefestival, perfekt med lun luft og høj sol.


Fredag stod på Get-together med de andre undervisere... Efterfulgt af et hylende sjovt foredrag med Christine Feldthause... Aftenen blev afsluttet med et smukt modeshow... Jeg har ingen billeder, det var for mørkt. 


Lørdag stod på 6 timers krydret strik, i dejligt selvskab. Nordby skole lagde rammer til undervisningen. Lækre lokaler, godt lys og gode møbler... Vi var i en 9. kl, så bordene var lige vores højde. I en 2. kl ville jeg nok ikke være lige så tilfreds. ;-)


Søndag underviste jeg i Grafisk gobelinstrik, hvor vi strikkede billeder efter eget design...  Min nye workshop er så sjov, og jeg elsker at se hvad folk finder på.


Et lille close-up af de kommende billeder


Hjemme igen, tror nok lige Simba synes det er rigtig godt. 
Resten af mine Fanø billeder er taget med tlf. Så de kommer altså ikke på bloggen, det er opløsningen for ringe til. Nogle af dem kan du finde på Instagram #fanøstrikkefestival er også et godt søge ord på IG




onsdag den 24. september 2014

RE-BLOG fra Tove Fevangs blog - Hvor er moralen vår?


Det er ikke tit jeg deler en blogpost på min blog, men i dag gør jeg

Faktisk ville jeg skrive om Fanø, men det må pænt vente til i morgen - for jeg er bare så SKIDE harm lige nu.

Jeg er udemærket klar over at strikopskrifter deles blandt venner og familier, at enkelte garnbutikker er så rådne og med lav moral at de sælger kopier af opskrifter uden designerene får penge...

Men at der fandtes gigantiske store hemmelige facebook grupper, hvor salg og deling af opskrift flyder... Det gør mig i den grad vred, ked af det og umådelig skuffet... Derfor deler jeg Toves blogindlæg, og tænker... sådan er mine læsere heldigvis ikke, men mon ikke I harmes i samme grad som jeg?

Hvordan stopper vi denne ulovlige deling?

Hver gang I køber en opskrif/bog/kit giver I en designer smør på brødet.

Læs Toves blogpost Hvor er moralen vår?
Læs mere om designprocessen, og hvordan du aktivt kan hjælpe designerene, over på min Woolspire blog

onsdag den 17. september 2014

Et halstørklæde og bolero i ét - design for Filcolana


I denne måned arbejder jeg på 5 designs, et af dem er dette, et design der har en multifunktion, for Filcolana
Jeg strikker i New Zealand Lammeuld og på P 3,5 mm. Af tynde uldgarner, er dette klart et af mine favorit garner, jeg husker stadig mit første møde med garnet tilbage i 2006 eller 7, hvor jeg boede på Nørrebro og Nicolinegarn ved Nørrebros runddel var min lokale garnbutik... Her købte jeg 3 hasper  = 300 g garn, i en smuk smuk flaskegrøn farve, som jeg bare måtte eje - uden at være ejer af en garnvinde og et krydsnøgleapparat... Det blev jeg så ret hurtigt, for hvem gider rulle  et hasp af 600 m op i hånden? Ikke mig... 
Nu er garnet endelig kommet på nøgler af 50 g, så alle kan være med, også dig uden garnvide og krydsnøgleapparat. Alle kan få glæde af garnet, der kommer i så mange smukke farver. PT siger farvekorte 45 farver. LÆKKERT IKKE


Selv om jeg har diverse mål-skemaer, er der nogle ting man bare må have i hånden, inden beregningen er helt ok. Denne gang kunne jeg nøjes med et stykke garn og min gine. Jeg havde regnet ud efter mål-skema at kroppen skulle være ca 130 cm, men efter at have viklet garnet om ginen, er jeg nået frem til et andet tal, der hedder 143 cm - her runder jeg op til 148 cm for at give lidt rørlig vidde. Mit halstørklæde bliver således ca 230 cm langt når det bare hænger om nakken, men kan også vikles om kroppen som en bolero med lange ærmer.


Skønt vejr at arbejde ude i... mon jeg får brugt tag-altanen lige så meget, når vi får møbler?

tirsdag den 16. september 2014

Jul 2014 - alt om håndarbejde


Selv om kalenderen kun siger september, og der er længe til jul... Så vil jeg nu alligevel dele dette gode smugkik i Alt om håndarbejde - julemagasin 2014 


Bladet er godt fyldt med fede juletemaer, og til et af disse temaer, har jeg designet... Nemlig det Russiske folklore tema... Jeg har en farverig cardigan, en hue og et par luffer i magasinet.

charlotte%20kaae%20design%20for%20Alt%20om%20H%E5ndarbejde%2C%20www.bykaae.dk%20

Her ser du hue og luffer, og en lille snip af cardiganen... Huen og lufferne har jeg også strikket til mig selv, cardiganen drømmer jeg om at få tid til.


Men hvad jeg bare MÅ skabe tid til at strikke, er de små babuska kugler, dem vil jeg gerne kunne hænge en 6-9 stk af på juletræet. Stine Hoelgard er designeren bag de fine kugler, og trøjen der er vist under


Tilbuddet i billedet, finder du ved at følge linket her rigtig glædelig for-jul ;-) 
julemagasin 2014 

mandag den 15. september 2014

Weekend


Hen over weekenden har jeg brugt det meste af tiden på at få vores hus til at ligne et hus igen... Men jeg har også strikket disse prøver. Begge i vævestrik, begge i baby alpacca fra BC-Garn.



Vores tilbygning er endelig færdig, det er skønt at kunne tage rummet i brug, nu skal der bare lidt flere møbler til, lidt lækre tæpper på gulvene og nogle billeder på væggene.

Haven må vente til foråret, men jordbunken, den må væk snart, for den er for træls at sidde og kikke ud på. 

fredag den 12. september 2014

Design for Filcolana - Basis Raglan Sweater


I denne uge arbejder jeg på et Sweater-design for Filcolana. Sweateren er super let at strikke, den er strikket oppe fra og ned på  P 8 mm, Garnet er Peruvian highland wool og Tilia det nye garn.



Jeg ville gerne lave en Basic sweater, der var egnet til de nye strikkere, men som ikke ville være for kedelig. Derfor har jeg tilføjet vrang-riller på hver 2. omg og striber i Tilia'en. Og en metode, der gør at der kun er 6 ender at hæfte, minimal montering, kun de to huller under ærmerne. Trøjen har lidt vidde i sig uden at være det man kalder boxy, bare en rigtig lækker varm efterårstrøje.


Efter som den er strikket oppe fra og ned, kan den let reguleres når den prøves på under vejs... Når man er ny strikker, er det jo ofte strikkeprøven der driller lidt, og det med at få taget de rette mål.

torsdag den 11. september 2014

Grafisk gobelinstrik i Enfants Terribles Magazine


Kender du ikke allerede Enfants Terribles Magazine?

Så anbefaler jeg straks at du brygger en god kop kaffe, eller te, og finder et dejligt sted at sidde, mens du læser dettte nummer på din IPad, computer, Smartphone eller hvorfra du nu læser on-line magasiner - Dette er ganske gratis og super lækkert.

Og når nu jeg bringer det frem på bloggen er det fordi de viser min lille Pony-vest, hvor til jeg har lavet en lille fin DIY til Entantes Terribles Magazine, som du finder på side 201-205. 

Jeg er super glad for at Søs og Céline har valgt min pony til  deres Kawaii nummer, der er sprængfyldt med farve og dejlig humor, jeg elsker at de formår at lave et magasin for de der som jeg er ikke er til det stilrene, minimalistiske farveløse univers - men der i mod til lækre former, maksimalisme, farveorgie og finurligheder der bringer smil frem på mine læber.

Et drømmende og legende univers er hvad du kan forvente dig af Enfantes Terribles Magazine.

onsdag den 10. september 2014

Et strikket billede i Grafisk gobelinstrik


Jeg startede dette billede i strik, da jeg rejste til Bornholm sidste onsdag nat. Teknikken er Grafisk gobelinstrik, som jeg ofte underviser i - Bornholm var ingen undtagelse. Nu glæder jeg mig over at jeg allerede om små 10 dage skal undervise i Grafisk gobelinstrik på Fanø, planen er at få mit billede færdig inden jeg kommer hjem igen. Inden længe kan du læse mere om Grafisk gobelin strik i det smukke on-linemagasin Enfants Terribles Magazine, jeg lover at give lyd, når artiklen er i.



I morges fik jeg mail fra den dygtige og super søde norske strikdesigner Linda Marveng, hendes mand Michael Marveng-Puckett var en flittig fotograf på strikkefestivalen, han har bla. taget dette billede, hvor jeg underviser i Grafisk gobelinstrik på stranden ved Allinge røgeri. Linda og jeg underviste samtidig på røgeriet, det var helt fantastisk - og så heldige vi var med vejret, jeg kan kun være glad. Linda skriver en skøn blog, som du ikke må gå glip af, den finder du lige her

tirsdag den 9. september 2014

Farverige let strikkede sokker


På Strik Bornholm købte jeg dettte vidunderlige strømpegarn hos Den søde Linda fra Deisy design, der netop er min favorit butik i Götteborg (Sverige).

Der sker jo nogle gange det, når man snakker så meget som jeg gør... At man ganske enkelt er nødt til at have et strikketøj til en hver begivenhed, dette blev mit Strikkefestival strikketøj.



Garnet er fra Lang yarns, og hedder Mille Colori socks and lace luxe, det har en løbelængde på 400 m pr 100 g, netop min yndlings tykkelse til strømper = p 3 mm. Garnet er sammensat af 73% uld, 25% nylon (hvilket en hver sokkegarn i min optik bør bestå af, jeg går nemlig meget i mine sokker) og 2% polyester, altså glimmer.

Jeg strikker verdens letteste sokker med en bondehæl, hvilket gør sokkerne til det absolut bedste snakkestrikketøj ever... 

Hvad strikker du på, når du er ude blandt andre strikkere?


søndag den 7. september 2014

Strik Bornholm dag 4

I dag har jeg undervist ved Domen i Allinge, super fedt bygningsværk.


Her fra havde vi igen i dag, den mest vidunderlige udsigt ud over havet og klipperne.


Igen i dag strikkede vi Grafisk gobelinstrik, og mange fik lært at strikke ret-riller uden at vende strikketøjet... Et dejligt lille trick at kunne, når man nu engang strikker gobelin i ret-riller :-) 


Mine dygtige kursister 

Tak for en dejlig dag :-)

lørdag den 6. september 2014

Strik Bornholm dag 3 - krydret strik


I dag har jeg haft fornøjelsen af at have min søde praktikant Sanne med på workshop, og se lige et stemningsbillede hun har taget :-)

Vi sad både inde 


Og ude...


Og se lige, her er en nyfortolkning af min grafiske sweater fra bogen Mange masker, hvor jeg do bare elsker når jeg har inspireret folk :-) 

Tak for endnu en dejlig dag Bornholm 


fredag den 5. september 2014

Strik Bornholm 2014 dag 1 og 2


I går morges kl 6 ankom jeg med færgen fra Køge i Rønne, tog bussen til Allinge og tjekkede ind i Æblehaven... Få timer senere sad jeg her og strikkede i dejligt selvskab.


Jeg er total Star Struck har mødt et af mine store strikke-idoler Norah Gauhn, hun er det sødeste og mest hjertelige menneske, og så sjov. 


I morges var Ivar Asplund og jeg forbi Woolspire til en hyggeli inspirations snak... Tak til alle jer, der kikkede forbi...


Mit eftermiddagshold i Grafisk gobelinstrik, fik denne perfekte udsigt, og jeg er super solbrændt nu... Man bliver jo helt glad af at være i selvskab med så dejlige kvinder, og så fantastisk at være ude med den udsigt og det skønne vejr :-) tak for en dejlig dag piger. 


Hjemme i lejligheden hyggede vi os med lidt aften strik...

Bornholm vi ses i morgen, sov godt