onsdag den 24. september 2014

RE-BLOG fra Tove Fevangs blog - Hvor er moralen vår?


Det er ikke tit jeg deler en blogpost på min blog, men i dag gør jeg

Faktisk ville jeg skrive om Fanø, men det må pænt vente til i morgen - for jeg er bare så SKIDE harm lige nu.

Jeg er udemærket klar over at strikopskrifter deles blandt venner og familier, at enkelte garnbutikker er så rådne og med lav moral at de sælger kopier af opskrifter uden designerene får penge...

Men at der fandtes gigantiske store hemmelige facebook grupper, hvor salg og deling af opskrift flyder... Det gør mig i den grad vred, ked af det og umådelig skuffet... Derfor deler jeg Toves blogindlæg, og tænker... sådan er mine læsere heldigvis ikke, men mon ikke I harmes i samme grad som jeg?

Hvordan stopper vi denne ulovlige deling?

Hver gang I køber en opskrif/bog/kit giver I en designer smør på brødet.

Læs Toves blogpost Hvor er moralen vår?
Læs mere om designprocessen, og hvordan du aktivt kan hjælpe designerene, over på min Woolspire blog

19 kommentarer:

  1. Det er en ting at dele en opskrift med venner, noget andet at dele offentligt, og helt galt, når garnbutikker sælger kopier af opskrifter f.eks. fra bøger, og insisterer at man skal købe det originale garn. Jeg tror ikke, designeren får kommision fra det salg... Og det har da medført, at jeg er stoppet med at gå til strikkecafe i en butik, hvor jeg så ovenstående.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahh Lisbeth, du får altså lige et cyber kram fra mig... Tak søde...

      Slet
    2. Jeg er enig med dig i, at selvfølgelig skal ophavsretten respekteres og hvis man ikke kan/vil betale for en bog pga. at kun en eller enkelte opskrifter er relevante, så må man vente på, at den kan lånes på biblioteket eller af en bekendt.
      Og så til noget andet. Du henviser til dit indlæg på Woolspire, hvor du beskriver dit timeforbrug på en opskrift. Når du bruger så mange timer, så forstår jeg ikke, at du ikke gør brug af de få ekstra timer til ekstern korrekturlæsning af dine opskrifter, så disse ikke er fejlbehæftede, f.eks. Purple Rain og Rytme, som du har leveret til Filcolana, hvor maskeantallet i en mønsterrapport er henholdsvis 10 og 6 og maskeantallet på omgangen er henholdsvis 136 og 140. Hvordan får du en mønsterrapport på 10 masker til at passe med 136 masker og ligeledes 6 og 140?
      Så hvis du med rette ønsker respekt om dit arbejde, så skulle du måske også vise respekt for dine kunder ved at gennemarbejde dine opskrifter inden du solgte dem.
      Mvh. Kristine

      Slet
    3. Hej Kristine
      Først tak for at du kan lide mine ting, og tak for at du gør mig opmærksom på at der er fejl i de to opskrifter. På trods af at de er redigeret af en tredjepart, kan der ærgerligt nok stadig opstå fejl. Både Filcolana og jeg er nu på sagen.
      Jeg har skam den største respekt ved mine kunder, og gør mit bedste for at fejl ikke skal opstå... Så det er rigtig træls at læse din besked, og jeg er frygtelig ked af at have voldt dig strikke problemer. Det er jo ikke meningen du skal lave Sudoku - men strikke og slappe af med det.

      Slet
    4. Jeg forstår ikke, hvem tredjepart er, da du indtil nu kun har beskrevet en førstepart (dig selv) i din proces fra ide til færdig opskrift. Derudover så har du haft en henvendelse på din facebook-side: By Kaae, netop om den uoverensstemmelse i opskriften på Purple, som jeg også beskriver, og da var dit svar rimeligt hovent, så jeg tror ikke en døjt på, at du mener overstående, før end du og Filcolana har rettet opskrifterne.
      I øvrigt, så bryder jeg mig ikke om, at du i dit svar skriver, at du er glad for at jeg kan lide dine ting, for hvorfra ved du det? Mig bekendt har jeg ikke udtrykt hverken sym- eller antipati for din ting, men KUN enighed om, at ophavsretten skal respekteres og opfordring til at du bruger ressourcer på (indholdsmæssig)korrektur af dine opskrifter.
      Mvh. Kristine

      Slet
    5. Hvis du ikke kan lide Charlottes designs, hvorfor bruger du så tid på at læse opskrifterne så grundigt igennem at du kan finde fejl?
      Og selvfølgelig er der andre end hende der har haft opskriften i hænderne - både teststrikkere og korrekturlæser (e).

      Slet
    6. Hej Kristine, den besked jeg husker fra Facebook, var fra en, (nok ikke dig, for navnet er et andet) der gerne ville strikke en bluse til et barn og kun bruge mønsteret. Personen sendte mig billeder af en trøje med mønsteret, om denne person fandt mit svar "mønsteret går op i hele og halve" hovent, så beklager jeg. Når du bruger tid på en eller flere af mine opskrifter, og læser med både her og på bloggen, tænkte jeg at det var fordi du kan lide det jeg laver. Dette er så ikke tilfældet.
      Jeg synes du skal rette din klage til Filcolana@filcolana.dk da de har købt og redigeret opskrifterne fra mig.
      Rigtig god weekend

      Slet
    7. Britta, du har helt ret og tak for din søde besked... Kram

      Slet
  2. Jamen, herregud da, mon de samme mennesker ville negle for en halvtredser varer i Brugsen? Nej, vel - de ser det bare ikke som tyveri fra et andet menneske. Hvis man ikke selv kan finde ud af at tegne og beregne, er der jo bunkevis af steder at hente free ware, bibliotekerne låner vist også stadigvæk bøger ud, og er det det rent tekniske, er der masser af muligheder på fx Youtube - forstår simpelthen ikke mentaliteten.....

    SvarSlet
  3. Jeg får herre-meget lyst til at sende en kæmpe krammer til alle, der knokler for at skabe lækre designs, som vi andre så i ave kan producere! Jeg kan kun tro, at de stakler, der stjæler jeres smukke arbejde, er folk der ikke forstår, at det er ja... arbejde! Tak for alt dine farverige, livlige og smukke kreationer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler tak for kram og de gode tanker... :-)

      Slet
  4. Kære Charlotte
    Jeg holder meget af din blog og dine smukke og farverige designs.
    Helt oplagt klart at designernes ophavsret skal respekteres.
    Glad for dine inspirerende ideer.
    Mange hilsener Christine

    SvarSlet
  5. nemlig, det er rigtig trælst, nogle gange syntes jeg bare grænsen er så hårfin.. hvornår er det ens eget og hvornår er der stadig ophavsret på. for rigtig mange strik, ligner hinanden til forveksling. men så er der også designere der skiller sig ud så man slet ikke er i tvivl.. og hvis man tager en kopi fra en bog, og ligger ud. så ved man at man begår noget ulovligt. men indimellem er jeg realt set også selv i tvivl. den her er helt og holdet min http://camillaramsgaard.blogspot.dk/2014/01/striktrje-til-mads.html den her har jeg ofte været i tvivl om http://camillaramsgaard.blogspot.dk/2012/10/hue_30.html men så er jeg nået frem til at man ikke kan strikke huer på 100 forskelige måder hovder har jo den facon hovder har. og mønster borterne har jeg selv tegnet. så må det være min.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla, du har helt ret det er begrænset, hvor mange måder en hue kan strikkes på, for at bryde med ophavsretten, skal der bla. kikkes på originalitet, dette var årsagen til at Gudrund og Gudrun ikke vandt deres sag, Stjerne trøjen var ganske enkelt ikke original, eller en nyopfindelse.
      Huen er helt sikkert din, og den er fin :-)

      Slet
    2. Tak :) og nej der er nok ikke rigtig nogle der kan påberåbe sig copyrigt på stjernemønsteret, ej heller i en xox kombination. det er jo et traditionelt mønster.

      Slet
  6. Det er helt vildt at en sådan gruppe, som beskrives, kan eksistere. Da jeg startede med at strikke, benyttede jeg meget af gratis opskrifter, som jo også findes (helt lovligt) på nettet. Derefter udvidede jeg til at låne MANGE strikkebøger på biblioteket, og nu køber jeg (alt for) mange strikkebøger og enkeltopskrifter på ravelry og andre sider. Jeg har stor respekt for det arbejder, som udføres af alle jer designere derude. kh. Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Ravelry, den havde jeg helt glemt at få med, det er jo kilden til super mange fede gratis opskrifter.

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.