mandag den 1. september 2014

August i korte glimt


August var en stille måned, hvor jeg kunne slappe af, lade de kreative baderier op, og gøre klar til at sæsonen for alvor starter igen her i september.

Måneden startede fint med at Kreativ strik bragte 2 af mine modeller i, en model i silke og en i bomuld, læs mere om de to sommermodeller her.

Filcolana udgav også et af mine designs, et lækkert vinter sæt, læs mere her og hent opskriften gratis her. Er lidt stolt over at kunne fortælle at mit design nåede at ligge på top-20 på Ravelry, det er vildt. Nu er den for længst rykket væk fra spotlightet, men i den korte tid solede jeg mig i rampelyset :-)

Turen gik også forbi Tex-stil messen i Vejle, hvor jeg denne gang var inviteret ind på BC-garn's stand, her fik jeg lov at gøre lidt reklame for min kommende bog... TAK BC :-) Læs mere her.

Min arbejde med bogen skrider fint fremad, jeg mangler kun ganske lidt før den kan gå i redigering og til foto og sidst men ikke mindst til grafikeren. Læs alle blogpost om bogen her. Perlepladen er også til bogen, men det må du vente lidt med endnu, før end jeg løfter sløret for den del.

Et design møde hos Filcolana blev det også til, jeg er allerede godt igang med de 3 første designs, se mit garnvalg her.

Endnu et Filcolana design kom i Hendes Verden, min Purple Rain, og det er helt vild så godt I har modtaget den, både her og på Facebook

Vejledninger i strikketeknikker er det også blevet til i denne måned, både en om at hæfte ender, den første i en lille serie på 5. Og så en om strikkeprøver, når der skal strikkes rundt i farve strik. 

Det var min august på mit skønne job med strik, håber I har nydt at følge med. September bliver vild, og jeg glæder mig til at dele den med jer, her er ikke mindre end 2 strikkefestivaler og et foredrag på Fyn, designs der skal kreeres og en bog der skal færdiggøres... September bliver god.


3 kommentarer:

  1. Det er altid så hyggeligt at læse på din blog. Du må have en rigtig god tur festival på Bornholm, vi ses på Fanø senere på måneden. Jette :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til vi ses på Fanø Jette :-)

      Slet
  2. Hvor har du været produktiv! Og rigtig god tur til Bornholm. Gid jeg kunne deltage. Det må blive en anden gang. kh. Ingrid

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.