fredag den 3. oktober 2014

Design i silke for Sandnes Garn


I dag var der post fra Norge, farvekort og et hæfte fra Sandnes Garn, hæftet hedder Silke og har nummeret 1412. På forsiden finder du mit design, en lækker oppe fra og ned raglan-sweater, med et smukt og luftigt rillemønster tilført bobler i grafisk mønster.

Garnerne jeg har brugt i designet er de ultra bløde Alpakka silke og Silk mohair, jeg valgte at strikket dem sammen på P 6,5 mm.

Temaet for hæftet er Bohemer og luksus, farvetonerne er holdt i de dush og sarte farver, min model er nok den med mest knald på farven.

Jeg har ikke selv før købt Sandnes Garns hæfter, nok mest fordi det ikke lige var det min lokale garnbutik havde på lager. Men nu hvor jeg sidder med dette smukke hæfte i hånden, skal jeg bestemt have flere. Hæfterne er smukt stylet, fotograferet og layoutet. 

Og ja - det er et af de hæfter man kun kan købe, hvis man køber garn til en opskrift. Sådan er det! Til gengæld får jeg jo et vildt lækkert hæfte med 17 opskrifter - tørstrik til det næste lange stykke tid, en fin ordbogside med de gængse strikketermer på Norsk, svensk, dansk, islandsk, finsk og tysk... Der er vaske-råd, monteringstips og meget andet godt... Prøv et Sandnes hæfte næste gang du vil forkæle dig selv.

Nu går jeg bare og glæder mig til næste gang Sandnes Garn har en freelance opgave der kommer min vej. I mellemtiden har jeg et samarbejde med dem, når jeg skal til Norge og undervise her i efteråret - Der sponserer de garn til mine workshops, så jeg ikke selv skal slæbe med og gennem det kæmpe told apparat. 

10 kommentarer:

  1. Sandnes hæfter kan godt købes uden at købe garn, surf lidt og du finder webshoppen, hvor det er muligt. Så kan man i ro og mag studere modellerne, hvilket er meget bedre end at skulle se på et skærmbillede. Derefter er der garnkøb :-)) Din model er da bare så super fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak.
      De butikker der sælger hæftet uden garn komme i problemer med Sandnes, da dette er mod deres lov. Deres opskrifter sælges kun med Sandnes garn.

      Slet
    2. Hej Anonym, kan du hinte til hvilken webshop, kan ikke finde det. Mvh Kristine

      Slet
  2. Hvor er det en flot model. Jette

    SvarSlet
  3. Flott modell, og å moro at du freelancer for sandnesgarn! De har virkelig fått en stilig profil i det siste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler glæder mig over at være kommet lidt ind på det norske marked, I er jo super strikkere. Men det bliver ikke kun stil-ret strik, der kommer flere farver på igen - og mønster.
      Kommer du til Stavanger i November?

      Slet
  4. Burde have vist at den var din ...den er så lækker. Købte garn og hæfte fra Bettekun for 14 dage siden :-) Tak for sidst på lolland !

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.