torsdag den 29. oktober 2015

Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik - officiel side

Jeg er super stolt af min seneste udgivelse, og så taknemmelig for alle der har været med i den tilblivelse - TAK til jer alle.

Forhandlere henvises til forlagets hjemmeside.


10 vilde opskrifter med strik til børn i str. 2-8 år. 
Alle strikket i Grafisk Gobelinstrik.
“Strik og mal – Grafisk Gobelinstrik” er den første af en række booklets, der lægger op til en fælles designproces mellem barn og voksen, skrevet og designet af den anerkendte strikkedesigner, Charlotte Kaae.

Med “Strik & Mal – Grafisk Gobelinstrik“ i hånden, åbner en ny og forunderlig verden sig for den strikkende og barnet. Der er lagt op til utallige hyggestunder, hvor barn og voksen sammen beslutter, hvad der skal strikkes – og hvordan det skal se ud. Barnet kan fx lægge motiver i perler, eller male bogens malediagrammer, hvorefter den voksne strikker efter barnets design.

Der strikkes i snorlige grafiske linjer efter teknikken, “gobelinstrik”. Bogens strikkemodeller er inspireret af børns perleplader samt den japanske mangatradition. Charlotte Kaae’s farverige personlighed skinner klart igennem i hendes designs, hvor hun har leget med klare farver sat op mod kolde kontraster og dæmpede dush toner.

Ulve serien
Stort tæppe strikket i Semilla fra BC garn. 

Pude strikket i Arwetta Classic fra Filcolana.

Billede strikket i rester fra tæppet .

HENT OG PRINT MALEBOGSSIDEN HER

Pony serien
Stort tæppe strikket i Lama uld fra Camarose.

Pude strikket i Arwetta Classic fra Filcolana.

Applikation strikket i rester fra tæppet.

HENT OG PRINT MALEBOGSSIDEN HER

Gobelin bukser
Bukser strikket i Geilsk Hamp & Uld fra Geilsk.

HENT OG PRINT MALEBOGSSIDEN HER

Skønne trøjer strikket i Baby Silk fra Du store Alpakka.

HENT OG PRINT MALEBOGSSIDEN HER

Ræve cardigan
Simpel cardigan strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana

HENT OG PRINT MALEBOGSSIDEN HER


LINK TIL VIDEO VEJLEDNINGER + GRATIS OPSKRIFT 

Se om jeg holder kursus i grafisk gobelinstrik nær dig i min kursuskalender som du finder her.

@bykaae på Instagram #strik&mal #GrafiskGobelinstrik #bykaae







lørdag den 24. oktober 2015

By Kaae på Kreativedage i Fredericia


I forgårs gik det løs, min første messe - helt alene - 2x3 kvadratmeter er ikke meget, takker lige yoga-guderne for at jeg stadig er smidig, på trods af manglende indsats på det område.


Det er total iorden, på Messe-C kan man køre lige til standen og læsse af - ret godt, når man har 8 kasser med bøger i bilen. Ulempe, det der bak'ning når man skal ud igen... jeg klarede den, og det gik fint, havde kørelærer Ricco i tankerne under den manøvre.


5 timer senere, og jeg har en præsentabel hyggelig men meget lille stand, husk at kik ned når du kommer forbi. Jeg har ganske lidt garn, få kits og magiske nøgler med, men en hulens masse bøger. Se lige nogle fine roolups Michal har lavet til mig :-)


Forsiden til strik og mal - tak til alle de garnbutikker der allerede har bestilt uden at have kikket i den, I gør mig så glad. 

Kik forbi stand 1157 på Lillagade lige foran Lilla scene kl 16 både fredag og lørdag kan du se mig på Orange (ja den er god nok ORANGE) scene, hvor jeg har foredrag og minikursus i farvelære



mandag den 19. oktober 2015

Kreativedage i Fredericia


På torsdag bliver den lille Fiesta pakket til bristepunktet, og så vender vi næsen mod Fredericia og en skøn weekend i Messe C, hvor der er Kreativedage. 

Du kan finde mig på standplads 1157 ved lilla scene. 

Jeg har haft billetter udloddet her på bloggen, den heldige vinder af 2 fribilletter findes i kommentarfeltet her


Jeg har flere gode ting med mig, men hvad jeg glæder mig allermest til at vise dig er min nye booklet Grafisk Gobelinstrik - Strik & Mal, med 10 opskrifter til børn i aldersgruppen 2-8 år. Lige nu er den i trykken på Frederiksberg bogtrykkeri.


I denne uge arbejder jeg på en række videoer til min Youtube Kanal, der skal hjælpe dig ind i mit forunderlige Gobelinstrik univers. Videoerne går først live i weekenden.


Ud over at pakke en masse kits, vikler jeg også haspe til dig der gerne vil vikle og strikke med magiske nøgler. Jeg har nøje udvalgt en række farvekombinationer og laver 150 g haspe med mere end 8 farver i hver. Her ser du et lille udvalg af dem jeg har viklet i weekenden. prisen er 125 kr pr haspe, og de sælges kun på messen, jeg kommer ikke til at vikle flere end disse, da det er for tidskonsumerende.

SES VI PÅ STANDPLADS 1157 I WEEKENDEN?

torsdag den 15. oktober 2015

Glade regnbuefarver

Jeg har brug for at sætte farver i dag
Jeg bliver lidt trist, når jeg ikke ser solen i flere dage... De tunge skyer der ligger tæt, gør efteråret trist og gråt.

Efteråret er ellers en af mine favorit årstider, elsker farvespillet i naturen.

Igen og igen kan jeg lægge min regnbue og arbejde med den. Jeg har lagt den i Peruvian Highland Wool fra Filcolana.


Jeg leger stadig med mønsteret fra mit IPadcover, men kan ikke helt vise det frem endnu. I mellemtiden pakker jeg kit's til Kreativedage i Fredericia. I dag er det heldigvis regnbuefarverne der skal vikles og pakkes.

Husk at du kan vinde billetter til messen her

Ses vi i Fredericia?





               

søndag den 11. oktober 2015

Lækker blød hue til efteråret


På opfordring fra en læser, er jeg ved at graduere en af mine hueopskrifter ned i børnestørrelse. 

Har du lyst til at hjælpe med at teste størrelserne?

Jeg har brug for hovede mål str 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 år I kommentarfeltet kan du skrive alder og mål.

Vil du gerne teststrikke en str, så send mig en mail på knitting@bykaae.dk mærk teststrik

Garnet jeg har valgt at arbejde i er:

Huen her, er til de mindste og passer til et hovede med omkreds 35-40 cm, den er strikket på P 4 og 4,5 mm. 
Strikkefasthed 15 m = 10 cm 


Klik på billedet og se min videovejledning om hvordan du kan lave et smukt rib-opslag, det er en super let teknik, der giver et mere raffineret look til dit strik.


Jeg er ret vild med dette vævestrik/snonings mønster og har også brugt det flere gange, bla på en model som jeg har designet for BC-garn, den kan du se her


Til de voksne ser huen sådan her ud 
Den er strikket på p 7 og 8 mm med en strikkefasthed der siger 12 m på 10 cm. Huen er strikket i super blød Alpaka Cusco og Cusi  fra Lamana 

Opskriften finder du her.

fredag den 9. oktober 2015

Ny booklet på vej - Strik & Mal - Grafisk gobelinstrik


Jeg ved det godt, den har været meget længe undervejs - men nu - nu er den her snart. JUBIIII

I mandags var vi til fotooptagelse hos Line Falck. Line er en super dygtig børnefotograf, og så svinger vi bare super godt, Line er med på alle mine skøre ideer, men siger bestemt også fra, hvis hun på forhånd kan se det ikke vil gå godt.


De 3 modeller vi bruger i bogen er super skønne, her møder du 2 af dem Zahra og Sophia - 2 fantastisk skønne piger. Og så var de vilde med strik, det er bestemt en fordel.


På trods af en lang skoledag, var pigerne friske på flere opgaver, det er hård at være model i en anderledes strikkebog.

I disse dage arbejder Michael og jeg hård på at få vores booklet sendt til tryk, så den er klar til Kreativedage i Fredericia - 7-9-13- Derfor kan det være svært at komme i kontakt med mig. I uge 43 er jeg klar ved mailen igen.

Rigtig god weekend

onsdag den 7. oktober 2015

Månedsgaven på By Kaae - Oktober


Vinderen af sidste måneds gave er trukket, kik i kommentarfeltet i linket her om du har vundet.

DELTAG KUN, hvis du også tjekker op på om du har vundet! Jeg mangler stadig at høre fra vinderne fra august 


I Oktober kommer der mere end en månedsgave, den første er 2 fribilletter til Kreative dage, vinderen trækkes mandag d. 19. oktober. 

Deltag ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg

tirsdag den 6. oktober 2015

Krydret hue -Anes version


I sidste uge lagde jeg opskriften på min Krydret hue op her på bloggen. I dag så jeg Anes smukke hue, og måtte bare bede om lov til at bruge hendes super smukke billeder fra Instegram her på bloggen.


På billederne her, kan du se huen, med alle dens detaljer.


Og hvad der gør mig super super glad, er at Ane har mod på selv at digte videre på skønne flerfarvet huer.
Find Ane på Instagram som @nesmasker 

fredag den 2. oktober 2015

Højdepunkter 2015 - September


Efteråret og vinteren er strikkernes højsæson, her myldre det med gode strikkeoplevelser, jeg har skudt min sæson igang med den månedlige strikkekafe i Sommerfuglen og den nye Strikkefestival Knitwork i København, den vender jeg tilbage til.

I begyndelsen af september, gik turen til Nordsjælland, ud på landet til Butikken ved højen, en perle af en strikke quilte butik. Jeg er vild med Lones butik. Først drev de blot butik med kvalitits hundefoder (det er også der jeg køber iblingernes kattemad, det finder du ikke i webshoppen, men kontakt Lone, hvis du vil høre mere). Nok om kattemad, her er det jo strik det handler om, og tilbage til Lones butik. På mit hold havde jeg kvinder der boede i området, og så de der var i sommerhus, Butikken ved højen der ligger Asnæs nær Sjællands odde, er nok den garnbutik med det bedste udvalg. 

Kornblomst, er det design der har solgt bedst i september, ja faktist i hele 2015. Det er ret vildt. Du kan se den og prøve den på hos Rasmilla. Her i denne måned har jeg arbejdet på en Kornblomst minime, faktisk to, en til baby og en til barn. Læs mere her. Opskrifterne til de to børneversioner kommer her i begyndelsen af oktober. Modellerne kan du se på årets måske største krea event, nemlig Kreativedage i Fredericia, hvor jeg har bod, og skal holde foredrag. Mere om det senere.

Efter som det er højsæson arbejder jeg på ret mange designs, for at blive i temaet, så arbejder jeg på en minime serie for Woolspire. Opskrifterne kommer her i oktober, en sød cardigan til mor og barn. Lige nu er teststrikkerne ved at lægge sidste hånd på opskriften, Kirsten har læst korrektur, jeg skal blot sætte opskriften op, og så skal vi i foto - det er altid sjovt. Kender du måske et pigebarn str 3-4 år, der kunne have lyst til at være model i børnetrøjen. Jeg drømmer om at det skal være en med rødt eller mørkt hår. Farven hun skal kunne bære er flaskegrøn. Send mig en mail på knitting@bykaae.dk, hvis det er noget :-) 

Du har nok opdaget at jeg er lidt fjern og distræt, blogindlæg er forsinket, der er hele dage uden nogen billeder på Instagram og Facebook... Den er god nok, det er fordi jeg knokler for at få min booklet Grafisk gobelinsstrik - Strik & Mal ud over rampen. Fotooptagelserne, skal vi ud på på mandag, og trykken er bestilt, så den er færdig til Kreative dage 7-9-13 bank under bordet.

Hangoutet denne måned var Basis sokker fra tåen op, et kursus for dem der er helt nye i at strikke sokker. Se eller gense udsendelsen her 

Mit bud på et varmt efterår, kan du se i Kreativ strik nr 4 - eller lige her

Og nu til den fedeste oplevelse i lang tid... Knitwork, strikkefestivalen i københavn. Læs om min tur her.

Håber din september har været lige så skøn som min.

Oktober byder på mange ting, bla en Strik i fællsskab. Vi skal strikke min model fra Hjelholt, den må du lige vente et par dage endnu med at se. Ha et forrygende efterår <3 p="">