lørdag den 2. januar 2016

Visioner for 2016

Strikkeopskrifter, bøger, undervisning og foredrag

2015 har været et helt særligt år i mit lille firma. 15 var året hvor jeg for alvor fik mit brand slået fast i de danske og mange nordiske strikkehjem. Fra "bare" at være en underviser, strikdesigner, foredragsholder, der var kendt for at være farverig. Bliver jeg nu oftere og oftere spurgt til andre emner inden for strik. 

I 2015 har jeg undervist i alt fra farverig strik, neverkont, sokke strik, strik med tekstur, gobelinstrik til mønsterkonstruktion. Alle emner som jeg tager med ind i 2016.

2016 er nemlig året hvor jeg skal undervise røven ud af bukserne. Min kalender er fuld booket frem til og med marts, og der er først åbninger igen i april. Ikke alle aftaler er ført ind i kalenderen endnu, kun de hvor alle detaljer er aftalt på plads. Et drømmescenarie for en som mig, der bare ELSKER at undervise.

Ønsker du at få mig ud og undervise eller holde foredrag nær dig, så er det din lokale garnforretning, forening eller bibliotek du skal tage fat i. Eller måske er du med i en mindre strikkegruppe, jeg kommer også ud til "homeparty". Send mig en mail og spørg ind. knitting@bykaae.dk

Den store drøm for 16 er naturligvis at komme til USA og undervise i enten Krydret strik eller Grafisk Gobelinstrik. Europa er naturligvis også et mål, derfor er Krydret strik, Dimserier og Strik & Mal blevet oversat til Engelsk og udkommer i digital form i 16. 

I begyndelsen af 15 bloggede jeg på Engelsk, det kommer jeg til igen. Det bliver dog ikke mig der oversætter, til dette søger jeg efter en Virtuel assistent. Jeg er ikke struktureret nok til konstant at få blogget med fokus på at indholdet også skal være på engelsk - tiden flyver, og så gider jeg faktisk ikke. 

I 16 skal det handle om farver, formgivning, udgivelser, undervisning og opskrifter massere af opskrifter.

Hvad er dine strikke visioner for 2016?

13 kommentarer:

  1. Dejligt at høre om din succes, det er velfortjent! Jeg er selv ret glad for dine video vejledninger- de har givet mig lyst/mod på at kaste mig ud i nye strikkeudfordringer. Jeg ved at 2016 skal være året hvor jeg vil lære at mestre det at strikke med to farver- det har jeg tidligere holdt mig fra, men nu skal det læres ☺️
    Rigtig meget held og lykke med 2016's projekter/ mål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du vil elske at strikke med to farver på en gang, det er klart min favorit teknik :-) Tak for at du følger mine videoer, der kommer mange flere :-)

      Slet
  2. Glæder mig at det går så godt for dig,så vidt jeg fornemmer har du også arbejdet hårdt for det.
    Selvom du er på pinterest kunne det så ikke være en ide at gøre det muligt for os der følger at pinne dine blog indlæg specielt nu du igen vil have dem med på engelsk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak, jeg knokler for det, det tror jeg alle selvstændige gør. Så vidt jeg ved kan alle dele mine ting på pinterest, via et pluk-in du downloader til din værktøjslinje. Eller mener du sådan et del blog ikon?

      Slet
    2. UPS her er jeg hægtet af har bare set både Blogger og ex tv 2 har mulighed for VIA deres sider direkte at kunne pinne,er stadig kun på den gamle Android og har aldrig brugt det du forslår.

      Slet
    3. Samme her, jeg må undersøge sagen :-)

      Slet
  3. Lyder til det bliver et fedt 2016 for dig, hvor er det skønt.
    Hvis din virtuelle assistent skal være i kød og blod, og have et hjerte der banker for strik, så melder jeg mig gerne til tjeneste.
    Mange hilsner
    Ditte

    SvarSlet
  4. Lyder til det bliver et fedt 2016 for dig, hvor er det skønt.
    Hvis din virtuelle assistent skal være i kød og blod, og have et hjerte der banker for strik, så melder jeg mig gerne til tjeneste.
    Mange hilsner
    Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ditte kan du ikke sende mig en mail? For det er en af kød og blod jeg skal have fat i :-)

      Slet
  5. Så dejligt at høre at det går forrygende for dig.
    Jeg ønsker dig et rigtig glædeligt og lykkebringende nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  6. Syntes bare det kunne være en god måde at få udlandet med.
    Bruger selv pinterest RIGTIG meget og har flere af din gamle blog indlæg som jeg gerne ville kunne lægge på fordi de er super lærerige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det sætter jeg super stor pris på :-)

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.