Få et smukt finish på dit strik.
Mit mest læste blogindlæg er fra 16. feb. 2011, og handler om kanter på strik.
Jeg linker ikke til det! jeg er på ingen måder stolt af billederne, de er mørke, grynede og svære at se. Derfor har jeg besluttet at jeg vil lave nye vejledninger til kanter, dette er den første.
Dette er en yderst detaljeret video, der trin for trin, vejleder dig gennem kunsten at strikke en smuk foldet kant, der kan bruges på meget mere end min Kornblomst sommertop.
Den foldede kant er en jeg har brugt i flere design, sidst på min Kornblomst. I denne uge har du modtaget en mail med den nypolerede opskrift, der har fået nye billeder og nyt videolink (Altså hvis du har købt opskriften).
Faktisk er Kornblomst min mest solgte opskrift i maj - tak for det :-)
I løbet af juni og juli udkommer Kornblomst til Baby 3, 6, 9 og 18 mdr og børn, str 2, 4, 6 og 8 år. Hold øje med bloggen, jeg poster her, så snart de er oppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.