Denne gang har jeg ikke sat en slut dato for min strik i fællesskab / knit a long, i stedet lader jeg denne begivenhed udfolde sig som det giver bedst mening. Det er nemlig min og sikkert også din travleste tid i forhold til strikke events. Det har jo en vis indflydelse på hvor meget vi kan nå at strikke fra uge til uge.
Skal du strikke et af mine 2 tæpper fra bogen, eller vil du selv designe? Det er op til dig.
Herunder får du hjælp til at beregne garnmængde, hvis du vælger et andet garn eller vil designe selv.
Beregn dit garnforbrug
For nogle uger siden fik jeg en mail fra Astrid, der blogger på Rock & Roll Hausfrau, hun overvejer at strikke Pony tæppet, men undrede sig over garnmængden, jeg har nemlig angivet 2 forskellige tal, det tæppet vejer, og så hvor mange nøgler garn jeg har taget hul på.
Lad os sammen beregne hvor meget garn vi skal bruge til denne lille figur - Han er vist ret populær lige nu ikke.
Hver perle skal tælles, der er; 2 hvide, 28 røde, 140 sorte og 234 gule.
Du bestemmer at 1 perle er = 5 masker og 5 riller altså 10 pinde.
Dit garn har en løbelængde på 100 m på 50 g. Jeg strikker på p 5 mm.
Nu skal du slå 5 masker op med garnet på p 5 mm, strikke 5 riller altså 10 pinde (faktisk kun 9 for opslagspinden tæller 1. pind). luk ikke af, men klip garn enden inde ved pinden, klip også helt tæt ved opslagskanten.
TRÆVL nu den lille prøve op, og mål hvor lang den er, lad os sige den er 80 cm.
Nu kan du regne ud hvor meget garn du skal bruge!
Det hvide garn, 2 perler x 80 cm = 160 cm (1,60 m)
Det røde garn, 28 perler x 80 cm = 2240 cm (22,40 m)
Det sorte garn, 140 perler x 80 cm = 11.200 cm (112 m)
Det gule garn, 234 perler x 80 cm =18720 cm (187,20 m)
Det garn vi har valgt løber 100 m på 50 g.
Til det hvide får vi bare bruge for en lille rest, af det røde skal vi bruge under et halvt nøgle, de sorte, lige lidt mere end 1 nøgle (her kan du overveje om nogle af de sorte perler skal af, så du kan ende på 100 g). Det gule tager knap 2 nøgler.
For at regne cm om til m har jeg bare flytte mit komma 2 pladser til venstre.
Men hvor stort bliver tæppet?
Din strikkefasthed er 14 m og 14 riller på 10 cm - 1,4 m på 1 cm (komma flyttet 1 plads til venstre)
Din figur er 28 perler på det bredeste og 24 perler høj
28 perler der hver tæller 5 masker = 140 m dem dividere vi med 1,4 = 100 cm altså 1 meter bred.
24 x 5 = 120 og 120 / 1,4 = 85,7 næsten 1 meter.
I og med det er retstrik, skal du regne med at dit strik vokser betydeligt i forhold til den lille prøve du har strikket. Hvor mange procent kommer an på garnet, men se på de 2 opskrifter jeg har i bogen, der er stor forskel på før og efter vask.
I og med det er retstrik, skal du regne med at dit strik vokser betydeligt i forhold til den lille prøve du har strikket. Hvor mange procent kommer an på garnet, men se på de 2 opskrifter jeg har i bogen, der er stor forskel på før og efter vask.
Denne gang foregår videochaten via Facebook live, direkte i gruppen. For at se disse videoer, skal du strikke med og være medlem af gruppen (dette er helt gratis).
Har du ikke strikket Grafisk Gobelinstrik før, så anbefaler jeg at du følger linket her under og prøver kræfter med teknikken, inden du beslutter dig for om dette er noget for dig.
Link til vejledning i at strikke Grafisk Gobelinstrik
Mens vi strikker sammen, har du mulighed for at bestille et signeret eksemplar af min bog Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik for 129 kr, jeg gir' portoen. Send en mail på knitting@bykaae.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.