Foto venligst udlånt af Woolspire |
Strik til fordel for Red Barnet - Køb et kit og støt med 100 kr!
I foråret var jeg til kaffemøde hos Woolspire, vi skulle snakke design, og hvilke garner der skulle strikkes i. Til mødet fik den Kreative Direktør den ide, at jeg skulle være med i deres DO SOME GOOD linje.
Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad det kunne være, og hvad der ville være sjovt. Vi landede på at vi ville lave noget for Red Barnet, og at det skulle være en strikkeopskrift der ville nå bredt. Det betød at jeg skulle lægge en dæmper på mig selv, men stadig være tro mod den type designs jeg elsker at lave. Derfor valgte jeg de tykke pinde PIND NR 8 og et mega dejligt garn som jeg har totalt garn-crush på nemlig Pus fra Du Store Alpakka i Norge.
Jeg havde lige lavet mit Haslevsjal til strikkefesten i Haslev, og tænkte at jeg ville arbejde mere med sjaler. Jeg ville have at mit Do some good kit skulle ligge på en pris, der betød at der kunne komme en god sjat penge i kassen til Red Barnet ved hvert køb, men også ligge på en pris som du vil synes var ok. Sjalet er derfor en mellemstørrelse, der kan ligge godt om nakken, eller vikles om halsen som et tørklæde - sådan bruger jeg det selv.
Hos Woolspire kan du læse mere om mit arbejde med dette projekt.
Følg sjalet på Instagram #strikogredbarnet
Køb dit kit her og do some good :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.