Jeg er selv en kæmpe knitpro fan, knitpro har været mit favoritmærke de sidste 10 år... Og det hele startede med Symfonie serien - ALDRIG i mit liv havde jeg set SÅ SMUKKE pinde før.
Før jeg blev en Knitpro pige, var jeg til en god bambus eller ædeltræs pind, jeg foretrak rundpinde frem for de lige.. og metal, har aldrig været mig, metal får mine fingre til at sove... Det har senere vist sig, at det ikke er alt metal, og det kun drejer sig om pinde 4 mm og op... Mere om det senere.
I dette blogindlæg tager jeg fat i de mærker som mine læsere på IG har fortalt om, KnitPro, Addi, Hiya Hiya, Chiagoo og Signature. Det er naturligvis ikke alle de mærker der findes...
OPDATERING
oktober 2019
Noget jeg synes hører til når vi snakker strikkepinde, er også strikkefasthed, for det er nemlig sådan at din strikkefasthed ændres alt efter hvilken type pinde du strikker på.
Jeg har selv en rigtig gyser her
På denne mini cardigan har jeg strikket kroppen på bambuspinde 2,5 mm og ærmerne har jeg strikket på metal 2,5 mm - prøv lige at se den kæmpe forskel... Så når du kæmper med strikkefastheden, er det ikke altid nødvendigt at gå op eller ned i pind.
Jeg har i november 2019 skrevet om dette her på bloggen, læs med her
Dette blogindlæg indeholder affiliate links - det betyder at jeg får en lille procentdel af salget, når du handler via disse links. På den måde er du gennem din handel, med til at støtte mit arbejde med at udvikle gratis strikke videoer, opskrifter osv. Tak for din støtte.
Men bare fordi jeg elsker Knitpro pindene, er det ikke sikkert de er noget for dig. Pinde er nemlig en smagssag!
Og derfor har jeg spurgt min følgere på Instagram, om hvilken pind de foretrækker. Og ud fra deres beskrivelser, har jeg lavet en liste her under med de mærker de nævner, og skriver lidt for og imod hver type pind.
Jeg taler kun om rundpinde, de lige pinde, de er for mig en gammeldags og uddøende race, der giver ømme skuldre, albuer og håndled, så dem beskæftiger jeg mig ikke med.
KnitPro
KnitPro har en mange fine serier, man kan sige, noget for enhver smag - om man er til KnitPro vel at mærke...
- Symfonie*, en god træpind i smukke farver. det marmorerede udtryk er så kunstfærdigt og lækkert at disse pinde er en fryd for øjet. Overfladen er lækker glat, garnet glider godt på pinden. Fra Pind 5 og op synes jeg den er for tung - men frem til pind 4,5 -5 mm har det i mange år været min favorit pind.
- Cubics* en firkantet pind, der er god for dig med gigt eller bare en tendens til at få ømme hænder når du strikker. Findes både i træ og metal. Jeg er ret glad for denne pinde i metal, når jeg strikke bomuld, det bliver mere jævnt. Til uld foretrækker jeg træ.
- Nova* en klassisk metalpind. For mig dur træpinde ikke, når jeg går under pinde 3,5 mm - de knækker ganske enkelt - uanset hvilket træmateriale, det er... det gør akryl pindene også... Særligt hvis det strik jeg har på pindene er lidt tungt. Pinde 2-3 mm er for mig ALTID en metalpind!
- Zing *Zing er en farverig metalpind, hver str har sin farve, pindene er lavet i aluminium, og er derfor ikke så tunge som eks rustfrie stålpinde. Spidsen er god på de tynde tykkelser - jeg har ikke selv strikket med pinden over p 3,5 mm.
- Royale *MIN nye favorit pind, en lækker træpind med metal tip. Spidsen bliver bare aldrig for rund, som den jo ellers har en tendens til at blive på træpinde, efterhånden som man får strikket med dem. Jeg er kæmpe fan af de korte tipper når jeg jeg strikker babytøj, huer, strømper og vanter. Til alt andet bruger jeg de lange. Jeg bruger Royal op til p 5,5 mm, herefter foretrækker jeg stadig akryl pinde.
- Karbonz* pinden der føles som træ i hånden og som ikke knækker. De helt helt tynde pinde, dem har jeg i Karbonz (kulfibre, det samme som fiskestænger er lavet af). Jeg er ret vild med deres strømpepinde, netop fordi jeg strikker strømper på pinde 2 mm.
- Trendz * Spectra hed de i gamle dage. Strikkepinde i klare farver - WHATS NOT TO LIKE - farvetossen elsker de her pinde, først og fremmest fordi de kommer i alle regnbuens klare dejlige farver... Og så fordi det er en pind der ligger godt i hånden. Det er den absolutte bedste pind, hvis du strikker fra pind 5 mm og op... Den vejer ingenting, den bliver dejlig varm i hånden, og giver lidt efter - den er ikke blød og bøjelig, men ligger bare godt. En lækker akrylpind.
Addi
Personligt har jeg kun erfaring med Addi lace og turbo, click har jeg aldrig prøvet, men min gode veninde Sanne aka Rasmilla sværger til Click, og foretrækker Addi frem for Knitpro. For mig kom Addi på banen, før Knitpro begyndte at lave gode metalpinde, så mine "gamle" metalpinde er alle Addi, jeg foretrækker lace fordi de er ekstra spidse.
- Lace min favorit, en dejlig spids pind med en lækker messing belægning, der gør at garnet ikke så let falder af pindene. Dette kan være en fordel når du strikker hulmønstre, eller i et glat garn.
- Turbo en god gedigen metalpind. den ligger godt i hånden, og er skøn at strikke med.
- Click jeg har endnu ikke prøvet denne pind, men de der er til udskiftelige pinde og ikke er knitpro fan, er ofte Addi Click fan.
Hiya Hiya
Jeg har 2 sæt, og er ikke fan, men det er der mange andre der er. Denne pind ligger ikke godt i min hånd (jeg har en lille bred hånd og korte fingre en str 7 i handsker). Mange har på Instagram skrevet at dette er deres favorit. Ligesom med Knitpro og Addi, kan du købe løse wirere og pinde, og på den måde blande. Men vær opmærksom på at wirer og pindetykkelse passe sammen - dette skulle give en mere glidende overgang.
- Almindelige lavet i rustfrit stål, og kommer i str 2,75 - 10 mm, efter str 5 mm skal der bruges en anden wirer.
- Spidse lavet i rustfrit stål, og kommer i str 2 - 10 mm, til de helt tynde pinde skal der bruges en speciel wirer, så her er altså tale om 3 sæt wirer til hele sættet.
- Bambus fås fra str 2,75 til 10, ifølge Hiya Hiya, er denne bambus ekstra stærk, så de tynde pinde knækker og flosser ikke.
Signature needles
Først var jeg meget betaget af denne pind, den er smuk, dejlig spids og så er den lækker at holde på når du strikker
Pinden blev dog aldrig en favorit, jeg synes wiren bliver rigtig dum i brug, særligt når jeg har brugt den til magic loop. Jeg har købt de 2 pindetykkelser jeg bruger mest, og regnede med de skulle blive mine favoritter.
For mig hænger prisen ikke sammen med kvaliteten - det går ikke at en wirer ikke holder, eller at gevind driller på så dyre pinde - for de er knaldhamrende dyre.
De kommer i følgende str 3,25 til 6 mm og hver tip har sin farve, hvilket er super smart.
Måske har jeg bare ødelagt mine ved at strikke magic loop, men det bør nye pinde kunne holde til. HELDIGVIS er der livstid garanti på pindene, så går noget i stykker, kan du sende retur og få byttet til nyt.
Chiaogoo
Det geniale ved Chiaogoo er er det kommer helt ned til p 1,5 mm og i kvarte str. Red Lace er den eneste jeg har prøvet. Wiren er jeg helt vild med, de laver nok markedets mest geniale... men grebet på pinden er ikke god for mig - samme problematik som ved Hiya Hiya, den ligger bare ikke godt i min lille hånd. Jeg har flere kollegaer der sværger til Chiaogoo, Pernille Cordes fra Englegarn er en af dem.
En opdatering til pinde, jeg har prøvet de ultra korte rundpinde af - se videoen og hør min mening.
Du kan købe rundpindene her
Hvilken pind er din favorit pind?
Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.
Affiliate links er markeret med *
Hej Charlotte,
SvarSletKnitPro links virker ikke. Jeg ville klikke på dem alle for at "støtte", men de fejler.
Kommer tilbage senere...
:-) Mette
P.s. der er flere af de andre der heller ikke virker...
SvarSletDe virker nu, det var min fejl. Jeg glemte at gøre links aktive :-/ Tak for at du lige prikkede til mig, ellers havde jeg ikke opdaget det :-*
SletDejlig oversigt! Må jeg printe den og bruge den på Bibliotekets Håndarbejdscafe hvor folk beder om råd til pinde. Anbefaler gerne at de bestiller via dine links.
SvarSletDet kan du tro, hvis bare du sætter mig på som afsender. EVT med en QR kode til dette indlæg :-)
SletJeg kan tilslutte mig til din kritik af Signature pindene, i de tykke str. Er det svært at skubbe maskerne over overgangen. Og str. 3.25 min skiller hurtigt, gevindet er meget kort.
SvarSletJa de er ikke rigtig min favorit, måske ville jeg ikke være så kritisk, hvis prisen matchede produktet.
SletDet er absolut knit pro symfonie serien men også Zing er gode.
SvarSletEt andet mærke som jeg også sværmer for er Addi lace
Har også Addi click,men synes de er for dårlige ved overgangen-garnet hænger fast der ��
Jeg er helt enig i at Addi Lace er geniale - bla fordi de er dejlig spidse
SletJeg skal til at købe
SvarSletRUNDPIND 2.5 mm, 60 cm + 3 mm, 80 cm
Hvad vil du anbefalede til disse str, jeg skal strikke en bluse. På forhånd tak :)
Jeg er blevet rigtig glad for dem der hedder Pony. Det er virkelig et lækkert materiale
SvarSletVil du anbefale at købe et sæt med udskiftlige pinde eller de andre i Knitpro Royale?
SvarSletJeg har købt et Lykke sæt. De pinde og wiren er god. Bliver helt lykkelig, når jeg strikker. ChiaoGoo pindene er gode, men overgan fra wire til pind driller, når jeg bruger magic loop.
SvarSlet