mandag den 26. februar 2018

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv skrevet op til Strikke Bootcamp 2018


Drømmer du om at lære at strikke sokker? 

  • At få helt styr på det der med hælen - og undgå huller der hvor du samler op.
  • At kunne strikke fra tåen og op, eller skaftet ned.
  • At kende mere end en hæltype.
  • At kende mere end en type tå.
  • At finde den perfekte form.
  • At finde motivationen til sok nr 2.
  • At strikke i et fællesskab sammen med andre sokke gale.
  • At tune helt ind i sokkens forunderlige univers sammen med mig i 5 uger.
På vores Strikke Bootcamp 2018, bliver du en ørn til at strikke sokker!
  • Du får mulighed for at vælge om du vil strikke på Strømpepinde eller Magic Loop.
  • Du vælger selv om du vil strikke tå op eller skaft ned.
  • Du lære flere typer af sokketeknikker - for at kunne tage et bevidst valg, og at bruge de elementer der matcher din type fod (hæltyper, tå typer, skaft).
  • Du kommer med i en lukket Facebook Gruppe, hvor jeg hver uge holder Q&A ud fra de spørgsmål du har (i forhold til ugens opgave) 5 dage i ugen tjekker jeg ind og kan hjælpe, hvis du er gået i stå, eller har problemer med sokken.
  • Hver uge får du et digitalt kompendium med tekst, billeder og videoer på dansk, der viser dig de teknikker vi arbejder med (du får både til tå op og skaft ned - Så du efterfølgende kan prøve kræfter med det du ikke fik arbejdet med i vores Strikke Bootcamp).
  • Du får 2 basisopskrifter på sokker (hvor du kan bytte om i elementerne).
  • Facebook gruppen er åben yderligere 3 uger efter vi har afsluttet vores Strikke Bootcamp, og jeg vil stadig tjekke ind og svare på spørgsmål, dog ikke så ofte som under selve Strikke Bootcampen. 
Alt foregår online over 5 uger, med nye opgaver hver uge. Du kan være med hjemme fra din sofa når det passer dig. 

Vi begynder til april SKAL DU MED?

Tilmeld dig nyhedsbrevet om Strikke Bootcamp 2018 her, og få en god rabat, når jeg åbner op for salget af min 5 uger lange Strikke Bootcamp hvor du kan blive en ørn til at strikke sokker.


mandag den 19. februar 2018

Strikke Bootcamp 2018 - Bliv en ørn til at strikke sokker


Sidste år lavede jeg min første Strikke Bootcamp, hvor knap 400 strikkere deltog. 

Den første Bootcamp var et forsøg, hvor jeg prøvede nogle forskellige ting af, i forhold til at sammensætte et online kursus. 

I år går vi i dybden med at strikke sokker, men inden jeg sammensætter min undervisningsplan, vil jeg rigtig gerne vide, hvad du gerne vil lære - i forhold til at strikke sokker. 

Strikke Bootcamp 2018 kommer til at køre over 5 uger
  • hvor der hver uge er et nyt kompendium med en eller flere undervisnings videoer. 
  • Desuden er der tilknyttet en lukket Facebook gruppe, hvor jeg holder live Q&A en gang hver uge, og dagligt tjekker ind og svare på spørgsmål og giver hjælp. 
  • I gruppen kan du vise din progression, vi hjælper og hepper på hinanden. 

I næste uge kommer der mere info om Bootcampen, og du vil kunne skrive dig op, helt uforpligtende til dette dybdegående 5 ugers kursus med mig. 

HVAD DRØMMER DU OM AT LÆRE I FORHOLD TIL AT STRIKKE SOKKER? 

mandag den 12. februar 2018

Vintage inspirerede fingerhandsker - Ny strikke opskrift ☃️


Tilbage i 2017 udgav jeg denne opskrift i det Norske strikkeblad BLADET GARN Temaet alle designere skulle designe omkring var vintage.

Eftersom jeg allerede var igang med en masse vintage inspireret babystrik, så sagde jeg ja tak til opgaven og gik i gemmerne og søgte inspiration i mine gamle strikkeblade (som jeg har arvet af Vivian Høxbro). 



Jeg faldt pladask for et par fingerhandsker i det Svenske blad Stickat fra 50'erne, og valgte at bruge dem som inspiration, det er der kommet disse elegante og feminine fingerhandsker ud af. 

Et par ting jeg synes er væsentligt når du vil strikke fingerhandsker er...
  • magic loop eller korte strømpepinde - du kan sagtens strikke 2 på en gang frem til fingrerne 
  • til fingrene kan handske pinde være en hjælp
  • prøv på under vejs
  • gå ikke i panik over at der skal fingre i, du strikker en af gangen


foto lånt hos G(uld)
Bladet har også håndfarvet garn som tema, derfor valgte jeg at strikke op i G(uld)'s mega lækre Indigo alpaka som jeg købte sidste vi så hinanden på Kreative dage i Fredericia... Kender du det der med at håndfarvet garn, det bare har det med at komme med hjem? 

Opskriften er netop udkommet på Ravelry i løssalg, og du kan købe opskriften lige her

OPSKRIFT INFO
Small Medium strikkes på pinde 2 mm og har strikkefasthed 30 m på 10 cm - tager 1 ngl Alpaka fra G(uld).

Large X-Large strikkes på pinde 3 mm og har strikkefasthed 28 m på 10 cm - tager lidt over 1 ngl Alpaka fra G(uld).

Dansk udgave kan købes som enkelt opskrift i pdf form her på min side.

Den Norske findes i Bladet garn nr 2 fra 2017 som du også kan købe som pdf lige her sammen med 16 andre smukke designs.

Rigtig god strikkelyst

mandag den 5. februar 2018

Lær at strikke den perfekte tå der passer til din type fod - Stjerne tå ⭐️🙌🏼⭐️


I forbindelse med mit Strikkeløfte for 2018 om at strikke 24 par sokker inden året er omme... 

har jeg gang i en masse sokke teknikker. De første teknikker jeg arbejder med er forskellige tå typer og starter en lille serie både her på bloggen og på Youtube Kunsten at strikke den perfekte tå... STJERNE TÅEN er den første jeg har arbejdet med i år.

Som altid elsker jeg at del mine erfaringer med dig her på bloggen. Så du kan lære at strikke den perfekte tå, der passer lige netop til din type fod!



I videoen kan du se hvordan du strikker en Stjerne tå og lære lidt om hvilken af de 5 fodtyper den passer. 



Stjerne tåen som jeg har strikket her, passer rigtig godt til Keltisk (5) og Græsk (3) fodtype. 

De er vist på min fod, jeg har en blanding af Egyptisk (1) og Græsk (3) fodtype, min nr 2 tå er en my millimeter længere end min storetå. 

Den går også godt til den Egyptiske... men er ikke den ultimativt bedste - det er Lisbeths fodform til gengæld!

Hvilken type fod har du?


Vejledningen på Stjerne tåen kan du hente helt gratis lige her  Der har jeg også gemt videoen i 😉

Husk at tjekke dit reklame filter på din mail, opskriften kan ende der. Godkend mailen, og i næste mail, kommer et link, hvor du kan downloade opskriften. 

God strikkelyst