mandag den 25. juni 2018

Udbud af foredrag, kurser og workshops om strik fra Charlotte Kaae


Dette er for dig der gerne vil booke mig
Denne side opdateres jævnligt

Forskellen på et kursus og en workshop:
En workshop et en kort introduktion til en eller flere teknikker eller et emne. Varighed 3 timer.
Et kursus går i dybden med en teknik, eller et emne. Varighed 6 eller flere timer. 

PT udbyder jeg følgende:

Foredrag (+ Foredrag med mini workshop)

Kunsten at kunne slå op og lukke af 1,5 time
Et foredrag med miniworkshop, hvor deltagerne får indblik i opslag og aflukninger, hvorfor er det at foretrække at kunne mere end ét eller to? Deltagerne får lov at prøve kræfter med et opslag og en aflukning. Der ud over får de mulighed for at hente min powerpoint med endnu 2 opslag og aflukninger som de kan øve sig på selvstændigt. 

Mit farverige univers 1,5 - 2 timer
Et foredrag med miniworkshop, hvor deltagerne får lov at få en smagsprøve af, hvor legende let det er at sammensætte farver til det næste strikkeprojekt. 
Deltagerne medbringer garnrester i forskellige farver og sammen laver vi 3 farvecirkler, og Charlotte viser hvordan du kan arbejde med de farver du elsker aller mest, også selv om det er skrig gul, og du slet ikke tør strikke en skriggul trøje. 

Mit strikkeliv 1 time
Et foredrag om mit liv med strik. Jeg fortæller om arbejdet med mine bøger og opskrifter. Om min passion for at lave strikke videoer på Youtube og hvorfor jeg bare ikke kan lade være med at strikke.

Workshops

Strikkede motiver  3 timer 
En workshop med udgangs punkt i min 3. bog Strik & Mal.  Vi strikker sjove motiver af garnrester, efter snorlige grafiske linjer - Al strik er i ret-strik. En sjov, legende let og anderledes måde at strikke med flere farver på. 
Motiverne der strikkes efter, kan enten være nogle jeg har valgt, eller også kan du selv få lov at lege med perle og lave et motiv du vil strikke efter. (Der kan kun strikkes efter motiver lagt på en firkantet perleplade og alt må hænge sammen).

Det siger kursisterne om denne workshop 


Se flere billeder og læs hvad andre synes om workshoppen og teknikken her

Strik med mange farver 3- 4 timer NY

Min nyeste farveworkshop, med afsæt i den traditionelle farvelære arbejder vi med farver - mange farver. 
Alle kursister medbringer hver 6 eller flere farver garn (rester 10 - 20 gr) i garn passende til pinde 3 - 3,5 mm. 
Denne workshop er en afspringer af min populære workshop Krydretstrik (denne workshop er sat på pause, men kommer igen). 

Tå op mini sokker 3 timer NY











En workshop for dig, der er i tvivl om det der med at strikke sokker er noget du kan finde ud af, og om det overhovedet er noget for dig. Eller dig, der har lyst til at prøve at strikke sokker fra tåen og op

Du lære:
8-tal opslag, udtagninger til tå, kilehæl med hælklap og en usynlig ribaflukning.

Medbring
Rester af strømpegarn (210 m på 50 g)
Rundpinde 2,5 og 3 mm 60 cm + 2 strømpepinde 2,5 mm (der er mulighed for at låne)
saks
nål, der passer til garnet (uden spids)



3 hæltyper 4 timer NY












En workshop for dig, der gerne vil lære en ny hæl. Du behøver ikke at have strikket strømper før.
Du bestemmer selv om du vil strikke tå op eller skaft ned sokker. Vi strikker minisokker.

Du lære følgende hæltyper at kende:
kilehæl med hælklap
Sweet tomato hæl
timeglas hæl

Medbring
Rester af strømpegarn (210 m på 50 g)
Strømpe pinde eller Rundpinde 2,5 og 3 mm 60 cm + 2 strømpepinde 2,5 mm (der er mulighed for at låne)
saks
nål, der passer til garnet (uden spids)







fredag den 15. juni 2018

Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker live online strikkekursus


Fra den lukkede facebook gruppe

Jeg er netop blevt færdig med afholde mit første lange online kursus. Strikke Bootcamp 2018 bliv en ørn til at strikke sokker, er det vildeste jeg nogen sinde har prøvet.  Med lidt over 250 deltagere og 5 uger, med opgaver og en masse glade sokkestrikkere, har det været en sand fest. TAK til alle kursister for en fantastisk Bootcamp.

Ja det har faktisk været så godt, at jeg har lovet at gentage kurset til efteråret - Du kan blive skrevet op til at modtage nyheder omkring kurset lige her 



fra den lukkede facebook gruppe

Vi har nørdet på flere planer, både med pasform og med strikkefastheder - en af kursisterne, Thomas, gjorde sig denne erfaring, som du nok også kan drage rigtig god nytte af. At en pind 2 mm i træ og en p 2 mm i Karbon kan give 2 forskellige strikkefastheder... 

fra den lukkede facebook gruppe

Kurset er for dig der gerne vil blive en bedere sokkestrikker, og dig der gerne vil lære at strikke sokker (men stadig har erfaring med at strikke). Det er ikke for dig, der allerede er en ørn til at strikke sokker. Pernille, er en dygtig strikker, der gerne vil strikke sokker der passer - og de må man sige lykkes rigtig godt - Pernille har udfordret sig selv, og brugt elementer fra Bootcampen og fra andre kanaler - Hun blev aldrig ven med det opslag jeg anbefalede, men fandt bare et andet, der er lige så fint. 



Vi har arbejdet med 3 tå-typer og 3 hæl-typer, for at kursisterne kunne finde den, der passede bedst til dem. 



I de første uger arbejdede vi med elementerne og strikkefastheder - det blev til bikinisokkerne



I de sidste 2 uger arbejdede vi med at få strikkede sokker der passer. 



Kursisterne lærte hvad de skulle tage højde for, når de strikker efter en opskrift og gerne vil bytte elementer ud - når opskriften siger en type hæl, men man ved at en anden passer dig bedere. 



De kursister der havde mod på det fik snust til Magic Loop 2 på 1 gang. 



Jeg arbejder ALTID ud fra kagereglen... Når jeg skal lave noget jeg har svært ved, eller svært ved at tage mig sammen til... Så må jeg få kage når det er gjort. 



Når det virkelig skal passe - så er en god arbejdstegning vigtig. Og skønne Knit We Do gav gode procenter på sokkegarner under hele bootcampen - og forkælede med vingummi af den mest vidunderlige slags. 

Sysleriget, Cleo garn, Fox & JaneRasmilla  + Fru Kamp  var også med til at gøre oplevelsen helt i top med fede rabatter under bootcampen. 



Nu strikker Kursisterne selv videre, og jeg tjekker ind i Facebook Gruppen 1 gang hver uge i yderligere 5 uger, hvor jeg kan hjælpe, hvis nogen er løbet ind i et problem, der ikke kan løses i gruppens fællesskab. 

De dygtige kursister i Bootcampen, er i skrivende stund, i gang med en evaluering, der gerne skulle gøre at Strikke Bootcampen i efteråret bliver endnu bedere - Denne første gang var Beta versionen til reduceret pris (150 kr) den endelige pris for 5 ugers Bootcamp bliver 200 kr. 

For 200 kr får du:
  • 5 ugers live onlinekursus med mig.
  • Hvor du finder af hvilken type sok der passer dig bedst.
  • Og hvordan du bedømmer hvilken type sok der passer andre du strikker til.
  • Basis sokke vejledning str 24-47, så du selv bestemmer om du vil strikke timeglas, sweet tomato, eller kile hæl, om du vil strikke bånd, skrå eller rund tå.
  • Hvordan du bytter en hæl eller tå ud i en opskrift.
  • Og et mega fedt fællesskab.
  • Du får hver uge opgaver i et kompendium på mail - samt videoer, der ud over går jeg live i den lukkede Facebook gruppe for medlemmer.
  • Strikke 2 på en gang magic loop
  • Tå op og skaft ned sokker (Magic Loop og strømpepinde).
  • Den lukkede Facebook gruppe er åben 5 uger efter Bootcampen slutter og 1 uge før, vi starter.
  • Efterfølgende har du adgang til alle videoer og alle kompendier til tid og evighed (eller til internettet lukker).


Bliv skrevet op lige her til at høre mere om Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker efterår 2018 

Du kan følge #strikkebootcamp2018 på Instagram og se mere