fredag den 30. november 2018

Hvordan vasker man en strikket sweater - uldvask

Kender du det, du har fået den lækreste strikkede sweater, og nu skal den vaskes... Men hvordan? og er det ikke død besværligt?


I dette blogindlæg kommer jeg ind på følgende:
  • Hvordan du vasker ren uld
  • Superwash behandlet uld
  • Om vaske hjemmestrik inden brug
  • Om hvad du kan gøre når dit strik fnugger
  • Faldgrupper ved maskin og håndvask
  • Uldsæbe, hvorfor skal du bruge det, frem for shampoo

Sådan vasker du ren uld (100 % ubehandlet uld) Dette kunne også være alpaka, mohair, cashmere, silke eller et blandete garn.
Har du en vaskemaskine med et uldprogram, der er nænsom, kan du måske vaske dit uld i den... Men jeg ville lade det komme an på en prøve først. Har du din strikkeprøve kan du vaske den. Sker der intet med den, er din vaskemaskine en super uld-vaskemaskine og ikke som min en snydepels, der krymper mit strik.
Jeg vasker i hånden og slynger i maskinen på følgende måde (se også video ovenover, hvor jeg viser hvordan trin for trin). Vandet skal være lunken max 30 gr, tilføj uldsæbe*, og dyp nu dit strik ned i sæbevandet. giv det en meget blid og meget kort "massage" lad det ligge 5-10 min i vandet. Luk vandet ud, klem forsigtigt vandet ud af dit strik, vrid ikke. 
Og har du brug for at koge, skal du dyppe dit strik meget forsigtigt ned og slet ikke røre rundt, eller bevæge dit strik. Dit rygende varme uld er meget let påvirkeligt, det vil filte meget let lige nu, når du tager det op af vandet, bør du bare lade det ligge og dryppe af, når det er kølet af, kan du forsigtigt klemme vandet ud.
Centrifugere i din maskine på 700 omdrejninger.
Lad nu dit strik ligge og tørre liggende fladt på et klæde. Skift klæde og vend undervejs. Hjælp dit strik i den facon du ønsker. (læs mere på sådan blocker du dit strik).

Sådan vasker Superwash behandlet uld
Superwash er en behandling man giver garn, der skal kunne vaskes i maskinen. Du kan altså trygt vaske dit strik i maskinen på uldprogrammet med en uldsæbe* på 30 grader. 
Lad nu dit strik ligge og tørre liggende fladt på et klæde. Skift klæde og vend undervejs. Hjælp dit strik i den facon du ønsker. (læs mere på sådan blocker du dit strik).

Du skal vaske dit hjemmestrik inden brug!
Du ved ikke hvor længe garnet har ligget på hylden i forretningen, og om hvordan det er blevet behandlet - Hvor godt det er blevet vasket efter det er blevet spundet og farvet. Der kan meget let være rester af både spindeolie og farve i dit garn, derfor skal du vaske det. 
På noget garn står der endda at det ikke er vasket, her vil jeg vaske det inden jeg strikker af det. 



Hvordan fjerner jeg fnugger fra mit strik?
Når det kommer til at fjerne fnugger på mine strikbluser så bruger jeg en engangsskraber, eller en uldkam*. 
Det vigtige når du fjerner fnugger, er at du arbejder i strikkeretningen og ikke på tværs. 
Engangsskraberen er det de fleste af os har, det er vigtigt du ikke er for hård når du barbere din sweater, ellers kan du ved et uheld komme til at lave hul... 


Med en uldkam* kan du ikke komme til at lave hul. 
Der findes også en elektrisk fnug fjerner -en fnug shaver*. jeg har endnu tilgode at prøve den af.


se her hvordan du reparere et hul så det er helt usynligt.

Fald grupper i forhold til at vaske, hvad skal du være opmærksom på?
Det kan ikke siges tit nok, 100% ren uld er selvrensende og skal ikke vaskes for tit. for at friske dit strik op, kan du hænge det ud og lufte, eller give en slap rib et skud damp med dit dampstrygejern. 
Det slider på dit strik at vaske. 
Du er i tvivl om du kan maskinvaske - Vælg ALTID at vaske i hånden hvis du er i tvivl.

Uldsæbe vs shampoo
Min holdning er at uldsæbe* er at foretrække, sæben er lavet til at beskytte dit strik. Der findes billigt og dyrt sæbe, og jeg vil sige at det er dit budget, der bestemmer. Jeg har selv brug både billigt og dyrt sæbe, begge fungere fortrinligt. 
Shampoo er lavet til dit hår, det er ofte langt dyre end uldsæben, når der regnes ud hvor meget du bruger. 
Jeg har rigtig meget strik og jeg køber nok uldsæbe en gang hvert 2. år, så drøjt er det.


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.
Affiliate links er markeret med *

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

2 kommentarer:

  1. Hej Charlotte
    Hvor køber du uldvaskemidlet wrapture?
    Venlig hilsen
    Karen Margrethe

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.