fredag den 3. maj 2019

Hvordan strikker jeg et ærme i en ærmekuppel oppefra og ned med vendepinde? (SÅDAN GØR DU)

Ærmegab med ærmekuppel er nu engang bare det mest feminine og for en del af os det der ser pænest ud på vores krop. MEN AK, det kræver montering og det holder mange fra at strikke konstruktionen. MEN IKKE MERE.... Jubiiii

I 2 kommende design har jeg arbejdet med at strikke den traditionelle ærmekuppel, men istedet for at strikke ærmet nedefra og op for så at sy det i med maske og madrassting... Så har jeg strikket masker op langs ærmegabet og strikket mit ærme oppefra.

Teknikken er ganske enkel. Du syr skulder og evt sidesøm. Når det er gjort strikker du masker op, hele vejen rundt langs ærmegabet. Efterfølgende formgiver du ærmets top over skulderen med vendepinde - og VUPTI så har du et ærme, helt uden montering... Ja altså lige bortset fra skulder og evt sidesøm (men det er jo også de letteste at sy sammen - ikke) 

I videoen her gennemgår jeg detaljeret hvordan teknikken er er - trin for trin. 

Denne ældre video på min Youtube kanal, er et super supplement til videoen om at strikke ærmer i oppefra. Her viser jeg hvordan du kan strikke din skuldersøm, så den er skrå og meget let at sy sammen. Igen er der vendepinde med inde i billedet. 

Derfor synes jeg også lige at du skal have denne video om at strikke verdens måske letteste og pæneste vendepinde - Tyske vendepinde aka German short rows. 

Hvis du kunne bruge dette blogindlæg til noget, så er det super dejligt med en kommentar under indlægget, og har du ønsker til teknikker, skal du ikke holde dig tilbage, skriv en kommentar - tak for du læser med. 

Indlægget kan deles på Facebook, og vidste du at du kan sende det til din veninde via beskeder på Instagram, snup bare linket og sæt det ind i beskeder - Super let. 



(REKLAMER - Når du shopper via linket i foto reklamen ovenover, støtter du mit arbejde med at lave gratis videoer, der gør dig til en super strikker)


1 kommentar:

  1. Det her var lige den viden jeg manglede. Nu skal jeg bare i gang med at prøve :-)

    Jeg strikker for første gang en sweater uden opskrift og prøver den bare på mit barn undervejs, så den passer.

    I videoen nævner du at du måske vil lave noget om hvordan man regner ud hvor mange masker, der skal strikkes op. Den video har jeg ikke kunnet finde, eksisterer den? Ellers prøver jeg mig frem - det er nemlig også dig, der har lært mig at det ikke er farligt at trevle op :-)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.