fredag den 3. juni 2016

Sådan strikker du en foldet kant på din trøje

Få et smukt finish på dit strik.


Mit mest læste blogindlæg er fra 16. feb. 2011, og handler om kanter på strik.

Jeg linker ikke til det! jeg er på ingen måder stolt af billederne, de er mørke, grynede og svære at se. Derfor har jeg besluttet at jeg vil lave nye vejledninger til kanter, dette er den første.



Dette er en yderst detaljeret video, der trin for trin, vejleder dig gennem kunsten at strikke en smuk foldet kant, der kan bruges på meget mere end min Kornblomst sommertop.


Den foldede kant er en jeg har brugt i flere design, sidst på min Kornblomst. I denne uge har du modtaget en mail med den nypolerede opskrift, der har fået nye billeder og nyt videolink (Altså hvis du har købt opskriften).


Faktisk er Kornblomst min mest solgte opskrift i maj - tak for det :-)

I løbet af juni og juli udkommer Kornblomst til Baby 3, 6, 9 og 18 mdr og  børn, str 2, 4, 6 og 8 år. Hold øje med bloggen, jeg poster her, så snart de er oppe. 


onsdag den 1. juni 2016

Håndfarvet garn fra Sysleriget

Jeg er ellevild med håndfarvede garn - et af de nyere brands som jeg er totalt forgabt i er  Sysleriget.


Jeg har fulgt Malene, der er personen bag brandet Sysleriget på de sociale medier i en evighed. På instagram har jeg kunne følge hele farve processen.


Fra garnet der skal farves lander...


Arbejdsprocessen...


Og den er ikke kort... utroligt at garnet ikke koster mere end det gør - tænker jeg.


Det her taler virkelig til en farveelsker som mig...


Her står jeg endelig med mit garn i hånden, garnet er unikt, håndfarvet, der er aldrig 2 partier der ens. 


Har du også en forkærlighed for håndfarvet garn?

mandag den 30. maj 2016

Danske Strikdesigneres årsmøde 2016

I weekenden var vi samlet i foreningen Danske Strikdesignere til vores årsmøde.
foto lånt af Katrine Wohllebe
Her på vores 3. år som forening er vi ved at være en større gruppe, og det kan være svært at få plads til alle omkring et bord. 


Som de foregående år, var vi indkvarteret på Gl. Avernæs på Sydfyn. Et af smukkeste konferencehoteller jeg  kender til.


Der skal løbes nogle km i denne uge. Jeg ankom nemlig allerede torsdag med Sanne og Susie, så vi var på daglig kaffe og kage x 2 i hele 4 dage. 


Torsdag slog jeg op til en Kornblomst str. 6 år, farven er Safran, en mega lækker duch orange. Tju haj hvor det gik....


Se bare, allerede fredag, var jeg klar til at dele til krop og ærmer.... Troede jeg, for gæt lige hvem der ikke kan tælle? 

Nemlig, jeg havde slået 10 masker for lidt op. 

Foto lånt af Katrine Wohllebe

Selvom alle ikke ikke havde mulighed for at deltage i weekenden, var vi stadig mange der var mødt op. Enkelte var forhindret, da både Sandnesgarn og Isager holder forhandlere weekend i den samme weekend.


Ud over vores gennemgang af året i foreningen, lavede vi andet end at æde og sidde i solen og strikke. Vi havde flere punkter på vores program, der skulle behandles, et af de bedste var at vi har fundet en fælles "hus advokat" der kan hjælpe os med kontrakter, ophavsrettighed spørgsmål osv. 

Mine søde kollegaer havde også booket mig til at holde foredrag om Instagram for krea-biz, fed opgave for mig der bare ELSKER instagram. De fleste kurser der findes om Instagram i Danmark er jo ikke ligefrem målrettet de kreative små nicher.


Susie hjalp mig med at tage nogle nye billeder til min Kornblomst opskrift - Alle der har købt opskriften, får snart en ny i deres Ravelry-shop, med nye billeder, og lidt ekstra video-links til teknikker. 


Søndag sluttede vi af, de fleste rejste hjem efter morgenmaden. Sanne og jeg havde valgt at blive til sen eftermiddag, så vi fandt en god arbejdsplads, hvor vi kunne sidde og arbejde på vores opskrifter

Søndag efter vores frokost, opdagede jeg at jeg jo heller ikke kan læse et diagram, så jeg trævlede lige 20 cm tilbage. Her troede jeg at jeg kunne nå at strikke str. 6 år i weekenden, men ak, jeg er langt fra færdig. 

Tak for en fed weekend til mine Kollegaer, Sanne B, Susie, Else, Sys, Ruth, Katrine, Signe, Lisa, Vivian, Lene, Annette, Bente, Ninette, Tina, Jytte, Sanne F, og Rachel. 


fredag den 27. maj 2016

Hvordan jeg bruger instagram til at brande min kreative virksomhed

Instagram har stor magt når det kommer til 
hvad der er hot og hvad der er not!

Som strikdesigner kan det være svært at finde sit folk; 
Hvem er det der er vild med de designs jeg laver?
Og endnu vigtigere, hvem er ikke? 

Efter flere års erfaring med brugen af Instagram, og med en masse forsøg/fejl, har jeg snævret min profil ind til blot at vise min kernekompetence - nemlig farver - på den måde rammer jeg mine folk, de farveglade. 

Jeg forsøgt at vise min farveglæde på mange måder i løbet af 2016. Over de sidste 2 måneder, er jeg kommet til en "post-plan" der giver mening i forhold til mit brand lige nu. Du kan klikke ind på profilen og se præcis hvordan.

Scroller du ned kan du i korte træk se hvordan jeg har gjort. Jeg har udvalgt de billeder du ser, du ser dem i kronologisk rækkefølge fra nyest til ældst.

Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den

Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den

Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den



Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den








Kan du se hvad jeg har gjort?

1) Jeg poster 1-3 gange dagligt.
2) Jeg har valgt at vise dig det jeg er bedst til, nemlig farver.
3) Jeg arbejder konstant i regnbuens farver, og når hele vejen rundt, på 2-3 uger.
4) Sidst men ikke mindst. Alle billeder skal være gode, jeg er ikke fotograf, men når du ser tilbage, ser du en tydelig udvikling.

Hvad er din største udfordring på Instagram?

Bliver du inspireret af at følge min profil?

onsdag den 25. maj 2016

Årsmøde med de Danske Strikdesignere

Et fantastisk netværk af ligesindede 
er alfa og omega!


I 2014 blev foreningen grundlagt på initiativ fra Annette Danielsen. Til at begynde med, bestod foreningen af bidragsyderne til bogen Mange Masker. Nu er vi mange flere. 

Jeg glæder mig helt enormt til en lang weekend, med fagnørderi, sparring og til råhygge med mine kollegaer. 

Foreninger og netværk er uundværlig, når man som jeg arbejder alene. Det er fantastisk at vi kan ses, dele erfaringer, anbefale og hjælpe hinanden med vores arbejde. 




mandag den 23. maj 2016

Vinterens tendenser inden for strik 2016

 *Casual * Big Knits * Patent * Oversize * Embellishment * Meleret * Neon Pastel * Håndfarvet * Glimmer / Glans * Humor *


Hvert år udkommer Pantone med en farvepalet, som de forudser at være de farver vi vil se i modebilledet.  Dette er paletten som de har for efterår / vinter 2016 for kvinder. 

Når jeg arbejder med farver i mine design, arbejder jeg først og fremmest ud for farver jeg kan lide, heldigvis, er de stort set ALTID at finde på listen over årets farver. 

De farver jeg er mest vild med i denne palette er: 

Gul 14-0756 TPX, orange 17-1449 TPX, Blå 19-4049 TPX og guld 13-1012 TPX.

Jeg elsker at bruge Instagram til at søge tendenser og inspiration, her under har jeg listet mine favoritter.

NEON PASTEL - Håndfarvet


Lige nu hitter håndfarvede garner, en af de hotteste er Hedgehog fibers fra Irland Beata er en vidunderlig kunstner, hvert et nøgle garn hun farver er genialt. Ikke underligt at den også ekstrem Neon Pastel farvelskende strikketosse Stephen West er faldet for hendes garner. Selv faldt jeg i Beatas "farvegryde" da jeg så hendes garn hos Yarnfreak på Kreativedage messen i Fredericia. 

Patent / Brioche


Igen kan vi sige tak til Stephen West, en rigtig trendsetter inden for håndstrik. Hans autre strikkestil, hans mix og match, hans loos tilgang til strik, er noget vi kan lide. Alle de steder jeg har været i forbindelse med strik i de sidste 6 måneder, er hans navn altid kommet frem, altid er der en eller flere, der er iført hans designs. Lige nu elsker han patent, som han har lært fra hans Guro Nancy Marchant Hun er den ukronede dronning af patent. Herhjemme må det være Helga Isager.



Oversize
Et billede slået op af WOOL AND THE GANG. (@woolandthegang) den

De tykke pinde og de store sweatre - er du klar? Hvornår var det lige vi blev vild med stort strik? Jeg giver fru Skappel skylden!

Embelishment

I skrivende stund, ved jeg der sidder et dansk forlag Kristensen og Ko, de arbejder på en strikkebog med bla denne skønne kvinde, og hun kan altså noget med dekoration på strik. 


HUMOR


Med humor mener jeg alle de der strikkeposer / t-shirts / kopper og plakater vi bare MÅ eje. Bare indrøm, du har en pose, kop, plakat eller t-shirt...

Jeg glædes i den grad over at farver spiller en stor rolle, for os strikkere. 

At personligheder som Stephen West og Beata, er med til at sætte så tydelige ringe i vandet, at flere får øjnene op for teknikker og farver. 

Ha' en fantastisk uge!

fredag den 20. maj 2016

Kursus hos Faina Goberstein i Sommerfuglen

En af mine store strikdesigner helte kommer til Danmark. Faina Goberstein, og jeg skal på kursus hos hende og lære at designe med 
"slip stitch" (løs af maske/r). 


Det her det bliver for vildt - jeg glæder mig som et lille barn til at det bliver d. 13 juni og kl slår 2, for så skal jeg nemlig møde en af mine helt store helte.

Faina, er et geni, når det kommer til tal og teknik inden for strik. På Craftsy har jeg taget et kursus i at anvende regneark til opskrifter, det var super godt. 

OG NU - NU skal jeg på kursus hos hende og se hende live. 
Hun holder hele 2 kurser, jeg har meldt mig til det der handler om at designe med løs af masker. Når jeg læser i hendes nyeste bog "The art og Slip stitch knitting" er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det bliver et GIGA FEDT kursus.

Jeg glæder mig helt vildt til at skulle designe med løs af masker/vævestrik - Jeg glæder mig til at tænke ud af boksen, og ikke bare bruge de mønstre jeg kender. Jeg glæder mig til at blive inspireret!

I skrivende stund er der 6 pladser tilbage - det forstår jeg slet ikke. Jeg forstår ikke at kurset ikke for længst er udsolgt.


onsdag den 18. maj 2016

Billeder fra min Strik i Fællesskab / Knit a long

Vores lukkede gruppe på Facebook sprudler af kreativitet. En gruppe for dem der strikker med på mine strik i fællesskab!

Link til Strik i fællesskab 


Berit's "Rævecardigan" 


Berit lagde sammen med hendes datter en fantastisk perleplade, og løb ind i kreative udfordringer... deres Totoro perleplade, var nemlig lige lidt mere end et par perler for stor.

I bogens opskrift, tæller 1 perle x antal masker og x antal pinde. For Berit, blev det én til én der gav bedst mening. 


En perleplade er ikke nem at have med, derfor tegnede Berit også et diagram. Se lige hendes smarte magnetplade. Den er genial til diagrammer. 

Berits datter blev super glad for hendes cardigan, og jeg ved der er planer om at få en ny på pindene. Jeg synes bestemt at Berit har noget at være stolt over her. En mega lækker cardigan, med det sødeste motiv. Både Berit og jeg skal have lynlås i vores cardigans, det glæder vi os til at dele med dig i et senere blogindlæg. Jeg lover det bliver en vejledning :-)

"Anja's Rævecardigan"
Anja havde valgt et frø motiv, du kan følge hendes progression og læse flere detaljer på hendes Instagram profil.


Det fede ved at have en Strik i fællesskab, er at jeg kan hjælpe. Det er meget lettere at hjælpe, når man er godt og grundigt inde i projekt, garn og kender den der strikker... Det er fedt at se når de der ser med på mine videoer, virkelig kan bruge det jeg laver - det giver mig lyst til at lave meget mere af den slags.

Christines's aka God som Ull "Rævecardigan"


Christine er indehaver af en super cool garnbutik i Norge God som Ull, Christine var den første forhandler af Strik & Mal i Norge - hun fik en del Nordmænd med - Tak Christine :-)


Synes hendes flamingo er rigtig fin, farverne  er super gode sammen!


Her hjælper naboens datter med et godt billede til Instagram - Det er SÅ SØDT!

Meretes aka Monstermonster "Rævecardigan"


Strorbloggerne Merete har skrevet ikke mindre end 4 blogindlæg om vores Strik i fællesskab - 4 fantastiske blogindlæg, som du bare MÅ læse. Merete har som en af de få, strikket direkte fra bogen, uden at lave et nyt diagram. 

Link til 2. blogindlæg Hva sier Reven? (øjnguf for alle pengene)
Link til 4. blogindlæg Yay or Nay med strikking (et sjovt lille blogindlæg om det vi alle kender så godt).


Meretes blogindlæg er så fine, at jeg ikke vil dele for meget her, du skal forbi hendes blog og læse mere.

Lars' aka Far_strikker "Rævecardigan"

Lars har strikket efter Olines perleplade. Det Lars har gjort meget anderledes i forhold til de andre der har være med, er at han har arbejdet med teksturen, ved både at arbejde i riller og glat. 


Jeg er helt vild med Olines cardigan, skønt samarbejde ikke? Lars har valg at lukke med en lille spænde øverst. 
Se mere på Lars' Instagramprofil

Efterhånden som der kommer flere Cardigans af pindene vil jeg samle sammen til endnu et blogindlæg. I skrivende stund har 2 nye meldt ind i gr at de gerne vil igang med at strikke den, om det er for sent - Det er det ikke, så kom vær med!



tirsdag den 17. maj 2016

Sokken passer ikke - Red hvad reddes kan!

Kender du det? 
Du har brugt 1000 år på at strikke et par sokker, med smukt mønster på skaftet, og så kan de L****Sokker ikke komme op over hælen...


Denne teknik har reddet mig flere gange, ikke kun ved sokker, men også når ærmerne på en sweater er for lange eller for korte. Når Ribben er slidt, og jeg vil erstatte med en ny.

På mine sokker havde jeg brug for 10 ekstra masker. 
Det har jeg regnet ud ved at gøre denne beregning:
min strikkefasthed på 10 cm = 30 m på 1 cm = 3,0 m

Jeg er  knap 24 cm om min vrist

24 cm x  min strikkefasthed i cm, 3 m = 72 m

Mit mønster går op i 14 det nærmeste tal, er 70 (70/14 = 5).
Jeg tager 10 masker ud.



I denne video lære du at:
Sætte en livline i.
klippe i dit strik, med henblik på at stykket skal sys sammen med et nyt.
Tage masker ud jævnt fordelt.
sy det nye til det gamle.

Kunne du lide dette blogindlæg og tilhørende video? Var der noget nyt, du kunne bruge?


Kender du en der kan have gavn af dette indlæg er du mere end velkommen til at dele.

Støt mit arbejde med at lave gratis videovejledninger ved at shoppe via foto-linket 
herunder tak❤️