torsdag den 22. november 2018

Blocking af håndstrikkede sjaler


I rigtig mange år har jeg klaret det der med at blocke min håndstrikkede sjaler meget primitivt. Sofapuder og quiltenåle har været mit værktøj. 

MEN nu skal det være, jeg vil benytte mig af Rito's black friday tilbud og få købt ind til at jeg kan blocke lettere og uden at tage hele stuen i brug. 

Se Alt Blocking udstyr, der er på tilbud i dag fredag d. 23. nov. her Du kan tyvstarte allerede nu, for i dag kl 18:00 begyndte Rito deres udsalg.

Rito har de vildeste tilbud frem til og med mandag, og shopper du via et af linkene i dette blogindlæg, er du som du ved, med til at støtte mit arbejde med at lave gratis videovejledninger på Youtube.

Blocke = spænde ud, en teknik der anvendes i stor stil på bla. blonde sjaler (lace sjaler).


I videoen her viser jeg hvordan jeg blocker med damp, det er en teknik jeg ofte bruger til at opfriske med. Ikke kun sjaler og andet blondestrik, men også en rib, der er blevet slap i brug eller en strikbluse der er blevet lidt krøllet (strik skal jo ikke hænge på bøjle i skabet, det har det ikke godt af). 

Jeg kommer en dråbe Wrapture i - det beskytter mod møl. Wrapture er et lækkert uld vaskemidel fra Eucalan, den findes også uden duft og med andre dufte. 


Og så tror jeg lige jeg skal have en størrelse mere af disse - så jeg har alle 3 str. Du finder sokkeblockerne lige her på Rito. Pt ejer jeg kun medium og large. Drømmer om også at finde dem i børnestørrelser - for det er da bare for nuttet. 

I dette blogindlæg kan du læse mere om at blocke sokker og hvordan du bruger sokke blockerne fra Knit Pro.

Når jeg får mine vare hjem, vil jeg udbedre dette blogindlæg med en række vejledninger til at blocke dit strik, både med og uden fancy'e hjælpemidler.

Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

mandag den 19. november 2018

Mini patent strikkeskole (lær basis om patentstrik)


På Instagram profilen @strikketriks var sidste uges tema Patentstrik. 
klik over på profilen og se hvad de andre i gruppen har budt ind med i forhold til patent.


Jeg valgte at gå live med denne video torsdag (torsdag er min faste dag på profilen), hvor jeg fortæller lidt grundlæggende om patentstrik og bød ind med et par guldkorn om den populære strikketeknik.

1. Hvad du som strikker skal være opmærksom på når du strikker patent...
2. Om at måle strikkefasthed i patentstrik...
3. Og selvfølgelig lidt om, at det faktisk er meget lettere at strikke Patentstrik aka Brioche strik end det har ry for...

I videoen viser jeg også det 2 modeller fra min nye bog Farverig Babystrik frem, som er strikket i Patentstrik. Min bog kan du købe her

Jeg omtaler også mit kompendium hvor du for bare 60 kr lære at strikke patent -og går fra at være begynder til at være øvet patentstrikker. Kompendiet kan du købe lige her

Derudover omtaler jeg også min Playliste på Youtube med patentstrik og den finder du lige her 



I denne video kan du lære at strikke det patentmønster som jeg bruger i opskriften Noahs fine vest fra Farverig Babystrik Du kan superlet strikke en fin klud i mønsteret her, bruge evt tallene i opskriften nedenunder.



Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at strikke en klud i patentstrik har jeg en opskrift helt gratis. I opskriften veksler du mellem at strikke patent ret over en række pinde og patent vrang. Super let og det giver dig en rigtig god fornemmelse af de 2 masker og gør dig klar til at strikke patent rundt og senere 2 farvet patentstrik. 

Hent opskriften i dette blogindlæg Patentstrikkede klude er lette og luftige og så synes jeg de suger rigtig godt. 

Jeg kan bla anbefale Onion's økobomuld til klude der bla fås hos webshoppen Eco knitting - men brug din favorit bomuld.


fredag den 16. november 2018

Vendepinde på den lette måde (German Short Row's på dansk)


De tyske vendepinde / German Short rows på dansk, er den absolut letteste måde at strikke vendepinde på - eller venderækker om du vil - andre måder at sige vendepinde på... Vendinger, forkortede pinde, vendemasker, afkortede pinde eller rækker og vendestrik.  

Vendinger i opskrifter er noget af det jeg får flest spørgsmål omkring, og er det der volder rigtig mange strikkere problemer.  Men vidste du at du altid kan bytte den måde der står i en opskrift ud med en anden metode? Eks de super lette tyske vendinger som jeg viser her. 

Vendepinden beskrevet:
  1.  Strik frem til hvor du skal vende - vend
  2.  Løft masken fra venstre over på højre pind, med garnet holdt foran arbejdet, slå garnet om pinden og træk bagud, stram godt til (så masken på pinden trækkes bagud, og begge af maskens ben kommer op på pinden) = 1 dobbeltmaske.
  3. Når du igen skal strikke frem og tilbage eller rundt, skal du blot strikke dine dobbelt masker som var de 1 maske (på samme måde som når du strikker 2 masker sammen). 



Vendepinde er som det fremgår af navnet et værre vende arbejde, men du kan faktisk undgå at vende ved at strikke med engelsk vrang eller ved at strikke baglæns som det også kaldes. På den måde undgår du helt at strikke vrang, hvilket kan være en stor fordel, hvis du strikker rundt - og gerne vil undgå at din strikkefasthed ændres.

Engelsk vrang beskrevet:
  1.  Strik ret på retsiden. Vend ikke arbejdet, når pinden er slut
  2. Arbejdets masker sidder på højre pind og skal nu strikkes over på venstre pind. Stik venstre pind ind i bagerste ben på højre pinds maske, slå garnet om venstre pind - bag fra og op over, med højre pind løfter du den gamle maske over omslaget og lader den gamle maske glide af pinden = 1 maske er nu strikket. Fortsæt til alle masker er strikket. (kommer du til at slå garnet neden om pinden, vil maskerne ligge drejet ret på pinden.


Husk at du kan støtte mit arbejde med at lave gratis video vejledninger til dig, ved at handle på Rito via linket her eller reklame billedet her under. Fra d. 19. november til d. 26. november 2018 er der ekstra gode tilbud. 

 

tirsdag den 13. november 2018

De 3 hotteste strikkebøger november 2018

Det er snart jul og i den forbindelse laver jeg en række indlæg her på bloggen med gode tip ig ideer til hvad du kan give en strikker i julegave... eller hvad du som strikker måske ikke vidste du ønskede dig.

I dag viser jeg de 3 hotteste strikkebøger på det danske marked lige nu (kilde Google + Saxo)


Nr 1 på listen kommer nok ikke bag på nogen. Det er min kollega og gode veninde Lene Holme Samsøe med EgoStrik en bog jeg naturligvis har i min reol og som jeg oven i købet har fået strikket fra også. Se bare her Mit egoprojekt for 2019 bliver helt sikkert en af de mange fede trøjer fra bogen.

Køb bogen her

Vis dette opslag på Instagram
Et opslag delt af Charlotte Kaae🇩🇰 Strikdesigner (@bykaae) den

Priktrøjen måske - så kan Leia og mor matche.


Nr 2 på listen er ingen anden end WestKnit BestKnits med den fine sjal bog. Jeg har ikke selv bogen, men har da sat en KAL i gang i Sommerfuglen, mens jeg havde strikkecafe der inde og før jeg gik på barsel. Det var et stort hit. Stephens sjaler ved jeg er super sjove at strikke og hvis du ikke tror mig, så se med på Instagram Tv hos Anne Mette (Du skal over på mobilen og ind i appen) det er hendes video nr 2 du skal se.

Køb bogen her 



Nr 3 er endnu en kollega og veninde nemlig søde Susie Haumann og hendes fine Booklet (hæfte) Keep it simple - super enkle og mega raffinerede trøjer og sweatre. Du bestemmer selv om du vil holde Susies afdæmpede grå nuancer eller om du vil gå all in og vælge vilde farver - Garn kommer jo i 1000 vis af nuancer.

Køb bogen her


Min favorit fra bogen, er helt klart den lange cardigan med dybe lommer. Selv ville jeg strikke den i en fed pink, flaskegrøn eller lækker gul. 

Hvilken af disse 3 bøger er din favorit, og har du en favorit opskrift fra dem?

Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisnings videoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop andre bøger på Saxo via dette link og støt mit arbejde med gode strikkevideoer





fredag den 2. november 2018

Farverig babystrik 💃🏻🕺🏻min nye babystrik bog med fuld knald på farverne


Min nye bog er ENDELIG udkommet Farverig babystrik (den udkom i nat på epublis). 

6 vintage inspireret strikkeopskrifter til baby str 0-2 år.

Læs mere om og se flere opstrikkede udgaver af de enkelte modeller hos epublis lige her



Min lille bog, eller booklet om man vil, rummer 6 farverige og super anvendelig opskrifter til baby. Edel og Eriks sparkebukser, er et par super lette strømpebukser strikket fra tåen og op - der er selvfølgelig en lille strikkeskole video med til at få strikket fødderne tå op. 

Den søde model er mega cute lille Amanda, bogens mindste model ❤️


Jeg ved ikke hvordan det er med din baby, men min (14 mdr) hun æder knapperne når hun får en cardigan på. Det kan hun så ikke lige gøre når hun får denne her på. Jytte og Elias første trøje, er en cardigan i det dejligste ribmønster - der knappes i nakken ;-)

Charmetrolden her hedder Huxi, han er lige til at spise❤️

Rompere kommer vi bare ikke uden om, og ja jeg elsker dem også, men kun op til str 2 år, der efter er de i min verden NO GO, det er bare for baby'et. Derfor skal jeg da også have strikket Karlas sommerdragt op til Leia inden det bliver sommer igen.

Astrid, min tålmodige model, lod os lige akkurat tage dette billede liggende - hvem byder også en stor pige at ligge ned - det kunne jo minde om at hun skulle sove❤️


Karls hverdagsshorts, er den model fra bogen vi selv bruger mest her hjemme. Nok er den tænkt til drengene, men jeg holder i den grad af at give dem på uden over strømpebukser og body til Leia. Kan vi blive enige om at strikkede sele-shorts bare er for lækkert til de små?

Lækkermåsen her er skønne Nohr, som bare var 100% på en rigtig lille linselus ❤️


Leias fineste kjole, er bare super fin både til hverdag og fest. I de mindste størrelser har jeg ladet skørtet være lidt korter, så pigerne stadig kan have kjole på og kravle. Kjolen blev designet mens jeg stadig ikke vidste om jeg ventede en dreng eller en pige. Sidst Leia havde kjolen på var til hendes fødselsdag - det er jo Leias fineste kjole ;-)

Astrid igen hun var bare super sammen med fotografen ❤️


Noahs fine vest, er inspireret af Leias fineste kjole, og da jeg jo som før skrevet ikke vidste om jeg ventede en dreng eller en pige, blev der ud fra samme ide designet denne fine og super lette vest. Leia har ikke nået at bruge vesten så meget endnu. Sidste vinter var hun så lille, og denne vinter, ja det er jo først blevet rigtig vejr til at hoppe i strikketøjet nu. Under flyverdragten er jeg sikker på hun får stor glæde af vesten. 
Vesten er strikket i patentstrik, og som med alt det andet i bogen, er der selvfølgelig en video vejledning til hvordan du strikker patentstrik. 

Grinebideren Kristian var bare i sit es som model❤️



Trykt bog + ebog 89 kr
ebog 69 kr




lørdag den 27. oktober 2018

Få styr på de lange tråde på bagsiden (mønsterstrik med 2 farver) Undgå lange floteringer

Dette er ikke en blogpost for dig der gerne vil lære at strikke mønsterstrik med 2 farver.

Dette er en blogpost for dig, der kan strikke mønsterstrik med 2 farver, men ikke helt ved, hvad du skal gøre med de lange tråde bag på.

Her finder du vejledningen til at undgå de lange tråde / floteringer i mønsterstrik med 2 farver.



I opskriften City hat, vil du opdage, at der på nogle omgange er langt mellem farveskift, hvilket kan give meget lange og irriterende tråde på bagsiden. 

Det findes der jo heldigvis en løsning på!

I denne video tutorial lære jeg dig at hæfte trådene op - mens du strikker, på den måde undgår du at dine fingre, smykker eller lignede hænger i  de lange tråde på bagsiden. Og hvad bedre end at øve sig på end en hue på tykke pinde

Du lære altså både at hæfte den dominante tråd og baggrundsfarven op, det er nemlig forskelligt hvordan du snor de to tråde for at undgå de lange floteringer i dit mønsterstrik med 2 farver.

Opskriften på min hue, kan du købe lige her så vil du også lære at slå op til 3 ret, 3 vrang rib og lære at dampe din pompon, så den bliver ekstra lækker.



I denne lidt ældre video giver jeg dig tips til hvordan du med damp kan få dit strik til at se pænere ud.

Mange gange når jeg strikker mønsterstrik med 2 farver, ser det lidt tarveligt ud mens jeg strikker,  særligt hvis der er langt mellem mine farveskift - det buler og krøller - og viser på ingen måde hvilken fremragende strikker jeg jo eller er.

Tippet er at bruge damp i dit strygejern som vist. 

I strygejernet har jeg en blanding af vand og uldvaskemiddelet  Wrapture fra Eucalan, som har en mild duft af Jasmin. Dette Uldvaskemiddel skal IKKE skylles ud. Det beskytter dit strik mod møl!

Blanding 1 dl kogt vand 1 dråbe Wrapture.



Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

fredag den 19. oktober 2018

3 lette måder at hæfte ende på - uden at bruge en nål


Drømmer du måske om at strikke med mange farver, eller strikke en hel sweater - men det der holder dig tilbage er tanken om alle de ender der skal hæftes? 

I dette blogindlæg viser jeg dig nogle af mine favorit metoder til endehæftning uden nål - altså at hæfte på den lette måde.

Strikkehæftning, er nok den metode jeg bruger allermest. Jeg bruger den når jeg strikker striber og når jeg sætter et nyt nøgle til.

I denne video viser jeg hvordan og endda i slow motion.

SÅDAN GØR DU
Det garn, der skal hæftes ligger du forrest på fingeren tættest på knoen, tættest på hjertet, ligesom hvis du skulle strikke mønster strik.
Du strikker så det bagerste garn, ved skiftevis at strikke over og under den forreste tråd.
Synes du det lyder svært? Det er det slet ikke, se bare i videoen ovenover.



Når jeg vikler magiske nøgler så split splejser (spyt splejser) jeg garnet sammen, i denne online miniworkshop viser jeg dig præcis hvordan. Denne teknik er super, hvis du har gang i en fed restetrøje.

SÅDAN GØR DU
Del garnets tråde fx et 4 trådet garn deles i 2 - 2 ca 7-10 cm nede klipper du 2 af trådene af, således at der er 2 tråde tilbage af de 4.
Det samme gør du på det nye garn du sætter til.
Før nu garnenderne ind mod og hen over hinanden (spids mod spids).
Fugt dine hænder og rul garnet så det filter sammen - der skal god friktion til.
Se videoen ovenover så giver det god mening.


Om at splejse glatte eksklusive garner

SÅDAN GØR DU
Strikker du i meget glatte garner, kan det være en fordel at splitte garnet og dele trådene i 2 lige store dele, sådan at du eks har 2 tråde fra det ene nøgle og 2 tråde fra det andet holdt sammen og så strikke fra det. Dette er en form for en splejsning og det holder max.
Se videoen ovenover, det er super let - jeg anbefaler til alle garner der indeholder glat silke.


Husk du kan støtte mit arbejde med at lave gratis vejledninger og materiale ved at shoppe hos enten Saxo eller Rito via linkene. 
Når du shopper via disse link får jeg 5-10% i kommission af dit købt. På forhånd tak for din støtte. Affiliate samarbejde


lørdag den 13. oktober 2018

Skal dine unger lære at strikke i efterårsferien?


Har du planer om at hygge med ungerne i ferien, uden at skulle ud af huset? Hvorfor så ikke lære ungerne at strikke?

Jeg er selv en af de unger, der har lært at strikke i en ferie, det var godt nok en sommerferie - men pyt, en ferie er en ferie.

Jeg var 5 år og på besøg hos min farmor og farfar. Min farmor var verdensmester i strik, min min kusine og jeg vi drømte om at blive lige så gode. Den sommer blev der strikket rigtig mange halstørklæder, tæpper og bluser til Barbie.

Jeg har et par gode tips til dig der skal lære et barn at strikke og så har jeg en gratis super let og meget børnevenlig opskrift som du finder her under

Råd nr 1
Tålmodighed, ja du skal have tålmodighed. lad barnet sidde lidt med strikketøjet, det er ok, der er tabte masker og måske flere eller færre end da du slog op.

Råd nr 2
Slå masker op og strik den første pind, tilbyd at strikke de 2 første masker på pinden.

Råd nr 3
Pak sammen mens det stadig er sjovt og sig, vi tager det frem igen i morgen.

Råd nr 4
Mellem tykt garn og mellem tykke pinde er lettest at lære at strikke på jeg anbefaler pinde 4 mm og et garn der ikke splitter.

Hent opskriften på de lette blomster lige her 

Videovejledning til blomsterne


Og står du og mangler garn eller pinde, så er der altid hurtig levering fra Rito, her finder du også gode pinde til børn.

REKLAME

onsdag den 10. oktober 2018

Strikkelys - 3 slags


Skal du på ferie eller på tur med dit strikketøj, og vil du være sikker på du har et okay strikkelys, så er det en god ide at medbringe dit eget.

I dette blogindlæg viser jeg dig mine 3 strikkelys. Jeg har lavet en lille video til hvert lys



Nr 1 Strikkelys fra Bente Geil 
Mit favorit lys er denne fra Geilsk (i skrivende stund har hun den ikke på hylderne), den er let og fleksibel, og så har den både langt lys, kort lys og højre-venstre lys. Det er ret genialt... eksempelvis hvis den der sidder ved siden af en synes man har lige lovligt meget lys på. Min er ved at være ret gammel, så den har fået tape over batterierne, fordi jeg har tabt, den på gulvet og låget er knækket


Nr 2 Strikkelys indkøbt på Færøerne i Bog & Ide (det er ikke lykkes mig at finde den online)
da jeg havde glemt mit strikkelys. God til strikkeopskrifen fordi den lige kan klikkes fast på ens notesbog, så har du mest af alt bare brug for at kunne læse din opskrift er det et fint lille lys, der ikke generer nogen i din nærhed (tag den ikke med i biografen, med mindre det er strikkebio)


Nr 3 Strikkelys fra Rito (direkte link)
Den er en gave jeg fik i en goodiebag. Lyset har et lang og meget fleksibel kabel, hvilket er et +, da lyset kan bruges på flere måder, end "bare" om halsen. Lyset i denne er super vildt, jeg bruger bare én pære, når jeg sidder og strikker i mørket.


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

søndag den 7. oktober 2018

Digital omgangstæller - en perfekt gave til en strikker du holder af


Jeg er storforbruger af digitale omgangstællere, som ikke monogam strikker, har jeg altid gang i mindst 10 strikkeprojekter, og for at holde styr på hvor jeg er i et mønster, bruger jeg bla. omgangstællere.



af det fede ved omgangstællerene her fra Infinity hearts, er at de kommer i et hav af farver - den pink her er helt bestemt min favorit



Hvis du er i tvivl om hvordan du skal bruge omgangstælleren, så kan jeg kort beskrive hvordan jeg bruger den når jeg strikker snoninger. 

Lad os sige at jeg skal sno på hver 6. omgang. 

Hver gang jeg har strikket en omgang, trykker jeg på den store knap, og tælleren - tæller, 1, 2, 3, 4, 5, og når jeg har strikket den 5. omgang, ved jeg at jeg nu på den 6. omgang skal sno.
Når 6. omgang er strikket trykker jeg på den lille knap og tælleren resetter.



Omgangstælleren har en justerbar rem, og passer om din finger, mange har den på pegefingeren, men det synes jeg er upraktisk, i forhold til garnet. Jeg sætter den på tommelfingeren, enten ude på tomlen som her, eller inde på tomlen som på det øverste billede. Jeg flytter den lidt frem og tilbage, for ikke at svede, der hvor den sidder - for så bliver den træls at have på.


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer


onsdag den 3. oktober 2018

Genbrugelig pakkekalender for de mindste...


Jeg elsker en god pakkekalender, med pakker der er lavet med stor kærlighed. 

Når det kommer til bamser og legesager, er det bare finest at de er hæklet og ikke strikket (synes jeg). Her kan hækling bare noget i forhold til tekstur og formgivning, som strik ikke kan. Sådan skrev jeg sidste år, det var før jeg selv gik i gang med eksperiment strikket legemad - Lige nu har jeg kun opskrifterne på min Instagram profil, hvor du kan hente dem helt gratis.

Det er ingen hemmelighed, jeg hækler ikke, men det gør min søster - og heldigvis elsker hun at hækle til Leia. 

I år er det Leias anden jul, og det er på tide at indføre nogle traditioner, en tradition jeg selv elsker er pakkekalender -hjemmegjort naturligvis. Det var så hyggeligt sidste år, Jeg vurderede dog hurtigt at en lille en på bare 1 år og 3 mdr ikke havde glæde af at få gaver hver dag, derfor tog jeg lidt fra, sådan at hun fik en gave hver 2. / 3. dag. Særligt de små nisser fra min søster var et hit. 

Nu i år hvor hun er 2 år og 3 mdr, ELSKER hun pakker, og overraskelser. Min mand og jeg er enige om at pakkerne ikke skal pakkes ind, de skal bare ned i den store luffe (se videoen under). Det er kun de pakker der ikke kan være i luffen - altså de fleste advents gaver der får lidt papir om sig. 

For mig behøver en pakkekalender ikke at rumme 24 nye gaver, der alle kan leges med. 

Nej jeg er til gaver som man finder frem og pakker ind år efter år. Eksempelvis små hæklet julet bamse figurer som  dem fra bogen hæklet jul. Suppleret med gaver der er til at beholde. Min søster har lovet at hækle nissefar og nissemor. 

Leia's pakkekalender kommer til at bestå af 2018 (her er hun 1 år og 3 mdr)

Små hæklet julebamser fra moster, der igen bliver pakket væk med julepynten når julen er omme. Som bonus får moster et nyt hæklenåle sæt lækkert bomuldsgarn og sikkerhedsøjne til bamser og en bog at hækle efter naturligvis Jeg er ret vild med Hæklet Jul af Louise Grimm Hansen. 

Lidt bøger og spil jeg har fundet brugt på Reshopper

Fingermaling så vi kan male julekort til familien og ja jeg har købt unicorn sættet... 

og en ny natlæsningsbog Natbjørnen Tjugga fra Emilie (Mor bliver så også lige forkælet med hendes super gode indre ro meditation). Efterfølgende har Emilie lavet en app med meditationer, jeg har 3. mdrs abonnement og har adgang til ALT. Fordi vi hver aften læser Tjugga, så benytter vi os af Meditationerne med Tjugga når Leia har brug for ro. Og ja jeg lytter selv til indre ro næsten dagligt. 

Hvordan er din pakkekalender til ungerne skruet sammen?

REDIGERET julen 2019 (Leia er nu 2 år og 3 mdr)
Sidste år som du kan læse, startede min søster og jeg denne tradition, med at lave en genbrugelig pakkekalender til min datter. 

I år vil jeg vise nogle af de pakker hun skal have i denne lille video. Nogle af gaverne er fra sidste år og andre er nye. Nogle har vi lavet og andre lægger op til at vi skal lave noget julet sammen. 


Listen af ting der er i pakkekalenderen

Hæklet bamser fra sidste år fra moster 2 stk
Hæklet legemad fra moster juletema gemmes væk igen
Hamaperler + stjerne fordelt over et par dage - har planlagt vi skal lave julepynt.
jule pixier (3 stk, kommer frem i julen og bliver pakket væk igen)
Dantoy spisestel 2 x advent
Stempler til modellervoks Advent 
Strikket jule legemad  gemmes væk og tages frem igen
strikket blåbær
Nissehuen fra sidste år, næste år skal der strikkes en ny
strikket julesokker, har gemt garn, så jeg kan forlænge dem næste år
Stansejern med juletræ, grøn karton og hvid maling til juletræer.
Jule elg i gobelinstrik pakkes væk igen




Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - Der er nye videoer hver uge ❤️1000 tak.

Shop på Rito via dette link og NatureBaby via dette link

På den måde støtter mit arbejde med gratis materialer