Tilbage til det, som det handler om... Nemlig - Julegaver til indlagte børn på Odense Universitets hospital. Vil du støtte denne fantastiske sag, så klik her
lørdag den 19. november 2011
I en god sags tjeneste
Jeg har lige fundet den absolut fedeste jule-sag... se bare her Mette, der er bag bloggen Frejvald, er enormt kreativ, hun designer og syr de mest fantastiske kreationer. Er man gravid, og har svært ved at finde fedt ventetøj, skal man kikke ind hos Mette.
fredag den 18. november 2011
S.I.Fs Hemmelige luffer del 3
Link til del 3 finder du her
I denne uge skal der strikkes tommeltot, dekoreres og evt. forer i.
Jeg har broderet omkring 5 af mine stjerner.
Tag masker op omkring tomlen
Fjern kontrast tråd.
Tag ekstra masker op, og strik - så let er det.
En lille billedparade af det jeg har fået ind på bloggen ind til nu, der kommer nok flere luffer til. Opdateret 19.nov
Håber I har nydt del 2, og nu er klar til del 3.
Blogliste:
torsdag den 17. november 2011
instruktions tegninger til - sådan strikker du vrang fra retsiden
Her er mine første skitse tegninger til en række illustrationer jeg vil tegne, til forskellige teknikker.
Trin 1: til vrang fra retten. Venstre pind føres ind i højre pinds maske bag fra. Den første maske er svær, jeg tager næsten altid første maske vrang løs af, og så strikker den næste som beskrevet
Trin 2: til vrang fra retten. Med højre hånds pegefinger hentes tråden, og føres om venstre pind.
Trin 3: til vrang fra retten. Masken trækkes igennem. Du har nu strikket din maske over på venstre pind. Gentag trin 1 til 3.
Retsiden strikkes ret.
tirsdag den 15. november 2011
Workshop på Ærø
I weekenden var jeg inviteret til Ærø af Fie, fra Fie garn i Søby. Jeg skulle undervise søndag. Jeg ankom lørdag, og vågnede søndag morgen til denne skønne frost mark.
Der nede på Ærø i det sydfynske øhav, der er der altså bare stille, så jeg fik rigtig nydt min solopgang.
Lige ved hovedvejen ligger Fies butik, der er super hyggelig, og rummer rigtig meget godt garn, og skønne kit's.
Om sommeren, eller bare i godt vejr, kan man slå sig ned på bænken, og strikke et par pinde, eller bare nyde stilheden.
Fin reklame var der gjort, og jeg må sige det virkede. 38 kvinder kom der for at deltage i workshoppen.
Den lokale sognegård var lånt til formålet.
Modellerne kom frem, enkelte på giner, Pudina yogi pants, er der nok ikke nogen på Ærø der skal strikke. Selv om mange af dem nu har bogen med opskriften.
38 strikkeglade kvinder, sad klar med pindene, garn blev fundet frem. 1. opgave var at strikke vrang fra retsiden. Det kan gøres på mange måder, og enkelte havde faktisk helt glemt, at de allerede kunne den teknik. For på Ærø, der kan man altså strikke.
Der blev strikket bobler, mens jeg fortalte om mine modeller og bogens tilblivelse.
Og så skulle der strikkes med magiske nøgler, nogle strikkede mønsteret rundt, andre frem og tilbage over lige pinde. Nogen ændrede på diagrammet, og fik dette skønne mønster.
Vintersolen kikkede ind, så de der sad i solen, fik energi til at strikke hurtigt.
Ved frokost tid, serverede Fie tomatsuppe og lækkert brød.
Og så var der lige energi til et par omgange mere, af de drilske flerfarvede slags.
Solen gik ned over Ærø, og jeg sagde tak for denne gang, håber jeg kommer igen en gang, for at nyde jeres skønne ø. Tak for en hyggelig dag med alle jer skønne ærøske strikkende kvinder.
fredag den 11. november 2011
Hemmelige luffer del 2 og billeder af del 1
NYT link til Luffe nr. 2 Der er nogle få der har haft problemer med at finde linket, eller at åbne det. Håber alle kan åbne dette, ellers prøv igen, det kan "klumper" i e-transporten.
Vi er som sagt over 200, jeg tror vi nærmer os de 250 der strikker på de næsten hemmelige luffer, derfor kan jeg ikke besvare alle mails. Der er masser af hjælp at hente på andres blogge, og på facebook siden Jeg forsøger at linke til de blogs, hvor der er vejledninger til det vi strikker lige nu, præcis som jeg gjorde til del 1.
Blogliste:
Vi er som sagt over 200, jeg tror vi nærmer os de 250 der strikker på de næsten hemmelige luffer, derfor kan jeg ikke besvare alle mails. Der er masser af hjælp at hente på andres blogge, og på facebook siden Jeg forsøger at linke til de blogs, hvor der er vejledninger til det vi strikker lige nu, præcis som jeg gjorde til del 1.
2. del af de næsten hemmelige luffer ligger klar til download i højre side af bloggen. Over 200 er tilmeldte vores strikkefællesskab, så lille vil jeg ikke længere kalde det.
Del 2 består af 2 farvet strik i farve A og B, hvor den lyse er dominant. Der er udtagninger over tomlen, og indtagninger over toppen. Der skal strikkes på begge luffer. Det er dog hurtigt gjort.
Over tomlen bruger du ekstra garn, til at strikke det der bliver din åbning.
Husk at strikkr lufferne modsat, begge sider er tegnet i diagrammet, men der kan jo ske ting så man glemmer hvilket diagram man startede med. ;-)
Og her kommer så ugens billeder, som jeg har fået sendt på min blog, samt en blogliste, fra de der har ønsket at få deres blog på.
Det var de bloglinks jeg fik på mail, er din blog ikke på, så mail mig og jeg sætter den på :-)
Tak for den første sjove uge, med den svære liggende maske.
Vil du have dit billede og blog på næste uges fotoparade, så send mig billedet som fil, gerne lille, og et link til din blog
torsdag den 10. november 2011
Mine strikke damer :-)
Mine 4 skønne strikkedamer er kommet på hårdt arbejde, jeg skal have strikket alle modeller fra bogen til udlån, der er så stor efterspørgsel fra garnbutikker der sælger bogen og gerne vil låne tøjet... Så der skal strikkes... Derfor en stor tak til Heidi, Pia, Inge og Lone.
Måske er skal der strikkes til en kasse mere, jeg kan ikke helt finde ud af det, lige nu er køen lang.
Jeg søger stadig flere strikkedamer, der vil strikke modeller op til udlån, teststrikke nye modeller og teststrikke ideer, der måske dur og måske ikke dur... Har du lyst til det så send mig en mail.
Knitting@bykaae.dk
onsdag den 9. november 2011
Home Made - boganmeldelse
Jeg har talt om den før HOME MADE
Og efter en hyggelig bog fest hos Rache, Stine og Karen Marie, er det på tide jeg får skrevet lidt om bogen.
Jeg drømmer om at strikke dette skønne super bløde sjal i cashmere, designet af Rachel Søgaard.
Og denne skønne cardigan i mit yndlings garn fra Filcolana nemlig peruvian highland wook, Cardigan designet af Rachel og Karen Marie
Og Pelle lige ledes af Rachel
Der er stor broderi inspiration at hente, Karen Marie er en sand mester ud i kreativ broderi.
Pels vestene med aplikationer er også for fede, ligeledes af Karen Marie
Stine laver det fede strik, som jeg længe har elsket. I denne uge kan du finde en masse af hendes design i Hendes Verden. Jeg har forelsket mig i den taske hun har lavet i strik, og kombineret med blade lavet ar jeans stof.
En helt og igennem super inspirerende bog, der får strikke/sy og hækle trangen til at gå amok...
Abonner på:
Opslag (Atom)













