søndag den 21. oktober 2012
Rødt tema
I min glæde over den røde køkkenmaskine strikker jeg i rødt, sætter lige op til lidt nyt bilstrik.
1000 tak for de mange fødselsdagshilsner :-)
1000 tak for de mange fødselsdagshilsner :-)
Jeg er vildt forkælet
I dag er det min 35 års fødselsdag - jep 35, hvad fa'en skete der lige der, det er kun kort tid siden jeg fyldte 30... Nå pyt, livet er jo dejligt, og rødt tylskørt bliver man aldrig for gammel til...
Min Michael er så fantastisk vild, han har i den grad forkælet mig denne gang, en kitchen aid køkkenmaskine... Og et fantastisk smukt kort. Jeg føler mig ovenud forkælet, og glæder mig til at bage en masse kager, alle rørt i det røde vidunder.
Min Michael er så fantastisk vild, han har i den grad forkælet mig denne gang, en kitchen aid køkkenmaskine... Og et fantastisk smukt kort. Jeg føler mig ovenud forkælet, og glæder mig til at bage en masse kager, alle rørt i det røde vidunder.
lørdag den 20. oktober 2012
Boganbefaling
Jeg har haft lidt problemer med at min montering ikke var så fin, som jeg gerne ville have den skulle være. Bogen her er i mine øjne total uundværlig hos enhver strikker, der gerne vil have sit strikketøj rigtig fint. Der er alverdens sammensyninger, noget om garner, om at tørre sit strik i facon (blocking) om kanter, om lynlås og knapper/huller... Det er en meget anvendelig bog, og jeg er glad for at kunne gøre mit striketøj endnu finere.
Måge muffer
Vejret her i ferien, har været perfekt i forhold til at se på måger, vand og himmel... Og her tænker jeg selvfølgelig på det garn jeg købte inde hos Rasmilla for nogle uger tilbage... Du kan læse om hele ideen her
Jeg ved ikke helt hvordan jeg vil gøre det endnu, men jeg har tænkt at det skal være luffer med nogle gode detaljer, og hvor mange blå farver ved jeg ikke endnu. Men nok mere end 3... Jeg er klar over at forbrugeren i sidste ende, nok er lidt træt af at man ALTID har garn til overs når man strikker en ByKaae ting, og det er også derfor jeg vil arbejde lidt mere i strikke kit's... Men ak, jeg leder efter den perfekte pakkeløsning, taskerne var en træls løsning, folieposer er jeg ikke til... Jeg vil ha en kasse...
Se lige den himmel her, er den ikke fantaaastisk, der er mindst 7 farver i den, ja nok mange mange flere.. mon ikke det kan laves med lidt magisk nøgle'ri.
Bilstrik
For 3 gang i denne uge er vi i HTH, først efter greb, så efter en ekstra hylde og nu efter nye skuffer, der er nemlig kommet nye skuffer siden vores køkken blev installeret. Det betyder at man ikke bare lige kan skifte forstykket. Bilstriiken i denne uge er pulsvarmere til jeg skal til Hjørring i næste weekend
fredag den 19. oktober 2012
Garnkærlighed
Sys Fredens eget garn, hør bomuld mener hun det er, hun fik det lavet for mange år siden, og tænk nu er 50 gr af det mit...
Colinette laver lækkert garn, og denne vilde mohair er ikke en undtagelse, se lige de farver... Jeg vil strikke et projekt af de to garner, men ved endnu ikke hvad, det er jo ikke uanet mængder jeg ligger inde med, 50 gr pailliet og 100 gr mohair, løbelængden på pailliet kender jeg ikke, mens den er 205 på mohairen.
Er i kreativ tænkeboks
Stuen i al sin enkelthed - lidt endnu
som lovet i går, der er malet færdigt nu, karmene er monteret, og møblerne er kommet på plads. Endevægen der føre ud i vores udestue, er ikke malet, vi håber nemlig i den grad på at kunne få tilladelse til at bygge ud, og udvide vores stue - så kryds fingere for det.
Over i hjørnet ved skorstenen, skal vi have bygget en brændeovn ind en såkaldt L-ovn, det bliver rigtig godt, den brændeovn der var her i forvejen tog alt for meget plads, og da vi fandt Lytjohan her i vores nærområde, og så de fantastiske ovne han laver, ja så måtte vi eje en.
Vores gamle Jøtul ovn, giver vi væk, så hvis den har din interesse, er det din hvis du vil hente den. henvendelse på mail knitting SNABELA bykaae PUNKTUM dk Den skal have en ny pakning, men ellers er den fin
S.I.F's cykelsadelbetræk del 2
I sidste uge tegnede du en model til din sadel og strikkede den flade form, nu skal der en kant på, så du kan trække den på din sadel.
Tag nu masker rundt langs kanten, og strik 7 cm glat strik som vist her. Nu skal du beslutte om dit betræk skal monteres på, eller om det skal kunne tages af og på.
Mit skal kunne tages af og på, så jeg laver en løbegang, ved at folde min kant ind, ca 1½ cm, og syr, jeg lader et hul stå åbent midt bag på 1 cm. Jeg vil lukke min med en hestetømme med kvaster på, så jeg ctrikker 15 cm hestetømme over 3 masker. Garnet jeg har brugt er peruvian highland wool fra filcolana
Del 3 hvor betrækket skal dekorers og gøres ekstra fint kommer næste fredag.
Klare farver
Nu har jeg strikket i pasteller så længe, at jeg bare måtte ha et farve fix. I går tog jeg de her farver med op i sengen, fandt en god film på Netflix, og så Strikkede jeg del 1 og 2 til dagens SIFs som jeg blogger om senere i dag, og jeg kan godt sige at der bliver knald på min grønne cykel.
torsdag den 18. oktober 2012
Vi rykker ind
Det er så fedt, for første gang siden vi flyttede i maj har vi en stue, med møbler. Karmen er fuget, og har nogle kg stående på sig, for at ligge helt plant. Når vi har fået lavet el og pejs i stuen, kommer der fodlister op.... I morgen skal du nok få en masse billeder, der er taget med et ordenligt kamera, og ikke et tåget mobil foto som dette.
S.I.F's - betræk til din sadel
Jeg har lige modtaget en mail, fra Karin, der spørg hvad S.I.F's er. Jeg har sendt hende det samme svar som jeg skriver her.
S = strik
I = i
F's = fællesskab
For et lille års tid siden, lavede jeg en facebook gruppe ved samme navn nemlig Bykaae's strik i fællesskab
ca 4 gange om året, laver jeg en opskrift, som kommer på SIF's og vi strikker sammen. Neverkont og Lufferne, var de mest populærer SIF's der har været.
På fredag kommer del 2 til betræk din sadel. Jeg håber flere melder sig til, det er gratis, og ganske uforpligtende, altså lige bortset fra at jeg gerne vil se billeder, enten på facebook, mail, eller jeres blog.
God strikkelyst
Morgen stilhed
Alt er helt stille, den eneste lyd, er fuglene, Michael der bladre i sin bog og knitrende strikkepinde der suser gennem garnet. Inden vi skal op og i gang med køkken og stue, ligger vi og nyder at det er ferie, og klokken ingen magt har over os.
onsdag den 17. oktober 2012
foto's
I dag fik jeg taget et bedre billede af den lille cluch, stadig uden lynlås, men ri'et sammen, så du kan få en ide, om hvordan den næsten skal se ud. Jeg har fyldt den helt ud, så mønsteret træder frem.
Og et close up på når lærken slår sin trille, jeg glæder mig til at se den på en model, og ikke på min skævrygget sammenfaldne gine, der snart skal skiftes ud.
tirsdag den 16. oktober 2012
Oven på en hård maledag
Er der bare ikke noget bedre end klar suppe. Regen slår på taget, det er mørkt, så er suppe bare for hyggeligt.
Male male male
1. lag maling ser sådan ud, rummet hænger meget bedre sammen nu... Nu skal vi bare igang med 2. lag, og så skal vinduet lige have en gang mere. Det bliver dejligt at få det sidste ordnet, vi mangeler lister, karme, låger og en granitplade på baren. Jeg glæder mig til at få møblerne ind i stuen, til at komme mere på plads.
Mit trøstestrik kom af pindene, og nu mangler jeg bare venstre rygstykke, spænde ud, montere strikke kanter og rib på... Her har jeg ikke spændt det hel ud, det var bare for at kunne tage et hurtigt billede til jer. Nu vil jeg i malertøjet igen. Ha en dejlig tirsdag.
Abonner på:
Opslag (Atom)















