lørdag den 17. november 2012

Pop's for Filcolana

Strikkeriet går ikke så stærkt i dag, der skal nemlig arbejdes på huset.
Jeg har samlet en lille collage til dig, lige fra den spæde inspiration, til designmødet hos Filcolana, og til omsætning af ideen til strik. Nu skal jeg snart strikke et hul, det glæder jeg mig til.

Nr 130 i køen

Om 10 nr bliver mine kits sendt ud til alle jer, jeg har modtaget betaling fra.:-)

Strikker og skriver opskrift

Jeg synes godt nok jeg er træt her til morgen. Jeg magter næsten ikke at vi skal have håndværkere i dag... Men gulvet skal jo lægges igen...
Jeg ville hellere bare sidde et sted i fremtiden, hvor det hele er færdigt, med ild i pejsen, et stort glas te, og lave strikkeopskrifter...
Jeg bliver i nutiden og sliber trappe ;-)

fredag den 16. november 2012

Hvordan ser min blog ud hos dig?

I denne uge har jeg fået mange mails fra mine læsere... Og det er ikke godt nyt:-(
Min blog ser underlig ud, den brune fane for oven, deler ordene så der står
Fa
rv
ek
on
su
le
nt

Hos mig på Hp og Mac book samt iPhone ser det fint ud... Men hvordan ser det ud hos dig, og er der nogen der ved hvordan man retter fejlen???

Trøjen uden navn


Inspirationen er som I ved plejeboligerne i Ørestaden, her har jeg fundet et billede på nettet som de  i sin tid var tænkt... Her er det tydeligt at se vinduerne der popper ud og har en ekstra farve på kanten...


Og det var jo det der pop ud noget jeg var vild med... Så mine cirkler er faktisk huller der popper ud, en trøje med huller. Måske skal den hedde POP?

Designet er i PHW peruvian highland wool fra Filcolana - mit absolutte yndlings garn, når det gælder farver, og flerfarve strik, her er der dog kun to - omend to skønne farver :-)

Nu trænger jeg bare til at strikke

Nu har jeg pakket kits i flere timer, så nu fortjener jeg vist en strikkepause, med kage og kaffe. Fredage i strikkehulen er gode...

Farveorgie til strikkelandet

Mine mange kg garn fra Filcolana kom i morges, ja det er 2. Bestilling, den er god nok. I har nemlig bestilt så mange kits, at 1 bestilling garn ikke var nok.
På mit lille bord, kan jeg lægge 7 kit op, og pakke... I morgen går turen igen til posthuset.

Vævet labels

Det er meget spændende jeg er ved at godkende min bestilling af 1000 vævet labels til mine butiks kit... 1000, mon jeg overhovedet kan sælge 1000 strikke kits?

2F Xops

Det er fredag og sidder og nyder morgenkaffen inden dagen for alvor går i gang.
Jeg har lige slået op til min Big size trøje til Filcolana.

torsdag den 15. november 2012

Faglige sparringspartnere

I dag har jeg været ude med nogle skønne danske strikdesignere, Annette Danielsen, Rachel Søgaard, Sanne Bjerregaard og Trine Berthelsen... Vi mødtes til det store kaffebord, og snakkede forretning, erfaringer og om vores store fælles kærlighed til strik.
Jeg er nu på vej hjem, klogere og med en tro på at man kan leve af at være strikdesigner.
Tak for en skøn dag piger:-)

Inspiration

Nu er det tiden for at søge inspiration igen. For tiden ser jeg meget på gamle knudebroderier fra middelalderen og på gademode fra Tokyo.

onsdag den 14. november 2012

Rulle rulle tælle...

Jeg ruller og ruller på mit gamle hånddrevne krydsnøgleapperat... Så jeg kan få sendt kit's ud torsdag... Betalingerne tikker ind, første kit er leveret, eller rettere afhentet... Livet som strikdesigner er fedt.

Design for Filcolana


Mit nye design for Filcolana er endnu ikke navngivet, og hvad den skal ende med at hedde er meget svært. Blusen er strikket i PWH (peruvian highland wool) i en base farve, og cirklerne der er huller er strikket i en anden farve.


Inspirationen er hentet ude på Amager, ude ved Ottetallet, hvor disse skønne bygninger er opført - jeg har glemt navnet på dem, er der en der kan hjælpe?

Inspiration

Som skrevet tidligere, var jeg med pigerne på tur til davidssamling, vi søgte inspiration til vores skøn skole projekt, hvor vi har vundet 10.000 kr... Pigerne følte sig meget inspireret, og det samme er jeg.

Pigetur

Jeg har 5 og 6 specialklasse på tur til Davidssamling. Vi ser på miniature malerier, på deres rammer. En sjov opgave

Blå blå blå

Jeg har tilføjet kjolen et empire snit, hvilket er udtagninger under brystet. Nu skal der glatstrikkes der ud af, og jeg har da også ekstra garn med... For i dag er der fagmøde landet over gennem video link. Og møder betyder mere strikketid... Glatstrik egner sig fantastisk til møder :-)

Jeg leger mere med mine collager


Alle når vel til det punkt hvor de bliver trætte af håndværkere... Hullet i skorstenen bliver til en brændeovn. Firmaet lovede os en leveringstid på 4 uger... for et par dage siden var deres murre forbi og lave hullet, og vi tænkte fedt, vi kan have ild i brændeovnen i julen... MEN NEJ uge 1... Og firmaet synes ikke at vi synes det var mærkeligt de lavede hullet nu... Det trækker helt vildt, og er mega koldt, trods pose med rockwool, der er stoppet op... Det er nogle søde folk vi har gående, og tidsfrister kan være flydende, og der kan ske ting - det er bare træls... 
Trappen sliber vi og maler selv... jeg håber vi kan klare det i weekenden.

tirsdag den 13. november 2012

Pakker kit

Så bliver de første kit pakket... Og så skal der vist bestilles mere garn... For I går jo amok, og bestiller på livet løs... Igen 1000 tak for det :-)

Blå

Bare himlen var lige så blå som kjolen jeg strikker på... Den er hvid, skyerne hænger tungt og truer med regn.