lørdag den 27. oktober 2007

strik'o'man

Hej - jeg hedder Charlotte og min kæreste mener jeg har et problem, eller rettere han forstår ikke min trang til garn. Så dagens stor' rov var han helt uforstående over for... Heidi, Karen, Lone og jeg var en tur forbi Bendix-garner. Hvor vi alle gjorde nogle gode Kup, se bare her... Tror snart jeg skal gøre mit garnlager op, og beslutte mig for en projektrækkefølge.
Et kan man jo blive enig om, og det er at der altid er sokker på alle pindene, og er der ikke pinde nok, har jeg min pindepucher Heidi, der altid er klar på at låne et sæt eller to ud. Så det var jo godt man fik købt garn til sokker.
Desuden er der købt ind til et dobbeltstrikket halstørklæde til mig selv, det skal strikkes i det gule og røde. Så er der noget gråt, der skal blive til et halstørklæde til manden, det vil nok klæ' den fine trøje han snart kan få. Glæder mig sådan til at få den færdig med den, og se om han bliver glad, og måske får en større garn forståelse.
Det blå grønne er enten til en lille vest eller en cardigan. SKØNT MED GARN :) Glæder mig til løbende at få billeder ind, hvor garnet er krydsnøglet, og på pinde i projekter, der kun kan blive fede.

2 kommentarer:

  1. Så fandt jeg endelig frem til dig her i blogland. Sikke nogle gode garnkøb du har gjort hos Viv.
    Går ud fra vi ses på torsdag hos Bette?
    kh
    Sanne B
    (http://sanneb.blogspot.com)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.