torsdag den 29. marts 2012

begynderstrik - kursus


Susanne og Sidsels ønske for hvad der skulle lærers på kurset i går, var flerfarvestrik. Jeg undlod at fortælle dem, at det jo ofte betegnes som værende svært... og det så faktisk ud som om de ikke opdagede at det skulle være svært. Der blev grint, snakket og spydtsplejset til den store guldmedalje.


Jeg synes det er ret godt gået, begge strikker trøjer, begge kan nu strikke sokker, snyde snoninger, flerfarvestrik, ja og meget mere. Næste gang, der er sidste gang, skal vi læse engelske opskrifter, og strikke  rigtige snoninger. Og det er jo heller ikke svært, mon ikke vi kommer til at gøre det uden ekstra pind. ;-)

onsdag den 28. marts 2012

Tilbehør - halvvanten


Jeg blev virkelig inspireret på Grötö til at få tegnet de sidste ting til bogen med tilbehør. På Kamillas kursus tegnede jeg halvvanter, som jeg nu strikker op i Rauma, der efterfølgende skal valkes. De kommer til at blive rigtig lækkere i farverne gul pink orange. Jeg tænker at det bliver sådan at man kan købe opskriften til halvvanten på Ravelry, og at den også er i bogen. I bogen er den både som halv og hel vante. 

mandag den 26. marts 2012

SIV 2012 - farvel Grötö


Efter en lang tog rejse, og med to færger, kommer man til den stilfærdige svenske ø Grötö, hvor der ingen biler eller andre trælse larmende kørtøjer er. Her er altså helt stille. Lige hvad jeg trængte til, ro og fred, ingen stress og jag. Nu var jeg klar til SIV


Altså helt stille var der ikke, for vi var jo ret mange kvinder og 2 mænd. Der blev strikket, snakket, hæklet, grint, spist god mad, købt garn i metervis... Sagde jeg vi strikkede???



Lørdag formiddag var jeg på Workshop, ved en total sej svensk pige Kamilla Svanlund - Hold øje med hende, hun er for cool!!!


Hos Kamilla, skulle der konstrueres vanter, kompendiet var lækkert, og meget brugbart, jeg føler mig allerede så meget klogere på konstruktionen, og størrelser. Så det var godt jeg havde meldt mig på vantekursus.


Kamilla, er en ret ung men meget erfaren strikker, hun var super professionel, og jeg måtte spørge hende til mange ting, bare for at vide, hvordan hun var blevet så sej - jeg vil bruge lidt af hendes måde at undervise på i fremtiden.


Efter frokost, var jeg på min anden workshop hos Kerstin Lindh "bort med Avigsidorna" altså væk med vrangsiden. Det var sejt. Jeg kan nu strikke snoninger der ingen vrangside har. her ses prøven.


Og så fik jeg hilst på min veninde Senta, som jeg mødte første gang for 4 år siden. Det er dejligt at se hun har det godt, og stadig er en super sej strikker.

Her sidder vi alle med vores fine snoninger, Svenskerne er alle super strikkere, super søde og sjove, så det var virkelig en rigtig god strikke fest.


Efter aftensmaden var der mesterskaber i hurtig strik, jeg deltog, men vandt ikke min gode veninde Marie Katrine der i mod, hun blev nr. 4 (jeg mener det var nr 4). SÅ SEJ er hun.


Søndagmorgen vågnede vi til dis, jeg havde ellers håbet på at få taget et dejligt billede fra Janes og mit rum, men det lykkes ikke rigtig.


Søndag formiddag, sad jeg og strikkede med Febe, tænk hun er også til magiske nøgler. Febe og jeg hyggede os rigtig godt, og faktisk var det svenske sprog slet ikke et problem... FEDT


Senere rykkede vi ud, og nød det dejlige forårsvejr. På bordet kan i se min model til Bc-garn, der  er ved at blive til noget... 


Kl 15.30 vinkede Janette, Jane og jeg farvel til Grötö. Jeg glæder mig allerede til næste år. 

En dejlig weekend


Det er mandag morgen, og helt frisk kan man ikke kalde mig - men i det mindste rask og glad. Kom hjem fra Götö i går aftes. Det har været en fantastisk weekend, som jeg glæder mig til at dele med jer. Her til morgen, får jeg nu kun sagt - Tak for en dejlig weekend til hele Grötö og til de svenske statsbaner, for at have tilføjet mange timers togstrik, i gode strikkevenlige omgivelser ;-)

torsdag den 22. marts 2012

Smask Pink Kjole i garn fra Aalerusen


Smask, sagde det i mit øje den anden dag, da jeg kikkede forbi Julias ny-farvede garn. Og klik klik klik, fingeren havde bestilt garn. Lækkert garn. Nu springer jeg alle design planer og strikker en Smask Pink Kjole, der skal på Ravelry. Den er allerede skrevet løst, og er nu igang med at blive strikket op - JEG KAN NEMLIG STRIKKE OG REGNE igen... Nu skal jeg bare finde en fin underkjole, som kan passe til. Kender du links til gode online shops, med underkjoler, så send dem gerne.  Da jeg købte garnet købte jeg også tilsvarende mængde ufarvet garn, da jeg troede jeg skulle strikke 2-farvet strik... Nu har jeg lumske planer om at Julia skal lave en Kaae'sk farve til det... Hvis hun altså har lyst til bundne opgaver ;-)

onsdag den 21. marts 2012

Pakket og knar (klar)...

Influenzaen har ramt mig - kan nærmet intet, andet end at ligge på sofaen, pakket inde i dyner, og se tv-serier og sove. Her bliver ikke strikket mange masker. Jeg har dog fået trykt 5 poser til gave kit. Lagt 5 gave bøger frem, og fundet min dags dato blok... Og nu ligger jeg mig så igen...



mandag den 19. marts 2012

Stickfest i Väst


I den kommende weekend er der strikkefestival i Sverige. Jeg glæder mig i den grad til at se, hvordan svenskerene tager i mod krydret strik, og mine kits. 


fredag den 16. marts 2012

Garn fra Aalerusen


Som lovet garnet fra Julia Z, dette er farven bleg selleri, jeg er stadig helt vild med at strikke i det, og rigtig spændt på om der er garn nok til en sjov konstruktion. Målet er at kunne lave en hals-ting af et nøgle, så jeg strikker der ud af. 

Gammel slager i nye klæder.


Nogle af jer husker den måske, min "Gul gør glad" fra hendesverden tillægget sidste år. Rettighederne er mine igen, og nu kommer den til salg som PDF download på Ravelry og som print i Rasmilla. Linda den hurtige strikker, har allerede fået den af pindene, Sanne har fået den på gine i butikken - Så ja det er bare mig vi venter på...


Garnet der er brugt til den i Sannes lille fine Rasmilla butik er Mohair By Canard, som selvfølgelig kan købes i butikken. Det er død lækkert garn, så har du ikke prøvet det endnu, så kan jeg kun varmt anbefale det. Det er ikke i mange farver, men de der er er meget fine. Jeg er mest til denne sorte, eller den nye rosa.


Er du mere til farver med knald på, ja så skal du have fat i Kit seta fra Mandil, der bla forhandles i Uldstedet. Den gule er i Kit seta.

torsdag den 15. marts 2012

S.I.Fs halsedisse i neverkont del 4


De meget flotte billeder fra Ravelry og Facebook - Der er flere på vej ved jeg. Linket til opskriften fjerner jeg om en uge, da det bliver redigeret og brugt i min kommende bog om tilbehør. Så vil du have opskriften gratis, så er det nu du skal skynde dig og downloade den her fra

Mariannes














Rikkes

















Adane's
















Jettes
















Millastrik















Sofus


onsdag den 14. marts 2012

Morgenbillede af halsrør i Aalerusens garn

Farven kommer bestemt ikke til sin ret, vil jeg skynde mig at sige, dette billede er taget, mens det endnu var bælgmørkt uden for. Mit nye halsrør er strikket i flere baner, den første bane ser sådanne her ud, i brug, kommer snoningerne og kniplingstrikket til at danne horisontale striber. Jeg kan rigtig godet lide den nærmest pastel lignende grønne, der så mødes af et lille delikat hint af neon ind i mellem, det giver godt liv til garnet, uden at forstyrre mit mønster, der jo gerne skulle være det centrale.
Garnet fra Julia er dejligt at strikke med, det er let som en leg at sno uden ekstra pind. Både Kniplingsmønsteret og snoningen træder rigtig fint frem.

tirsdag den 13. marts 2012

Taske til Knitting by Kaae Kit's


Her til eftermiddag, har jeg lavet det første prøvetryk til mine strikke kit tasker. Mit første kit bliver en kort poncho, strikket med magiske nøgler. Den kommer i 2 farvekombinationer til at starte med. Vejledende udsalgspris er ved at blive sat. Mine kit's er at finde første gang på Stick fest i Väst. Ja den er godt nok Sverige får den første købs mulighed :-)
Hvis du gerne vil have mit første Kit i din butik så kontakt mig på knitting@bykaae.dk og forud bestil.

Garn fra Aalerusen


I lørdags kørte jeg til Odense med Julia AKA Aalerusen, og inden jeg skulle videre mod KBH, drak vi lige en dejlig kop kaffe i Julias køkken, og snakkede strik. Elsker at fagnørde, SSK eller som Julia kaldte den LLS masken (løft løft strik), var nok det vi talte mest om. Hvorfor bruger vi den ikke i det danske, og hvorfor oversættes den til en maske den ikke er, den er ikke 1 m løs af 1 r træk over, den er ikke 2 masker drejet ret sammen. Den er 2 masker ret løst af over på højre pind, stik venstre pind ind i begge masker foran arbejdet, garnet om højre pind, og træk igennem se video under SSK link. SSK er en indtagning der hælder mod venstre, og er et perfekt spejl til 2 ret sammen der hælder mod højre.
SSK, hvad kalder I den? Jeg snupper Julias LLS. 


Design snakkede vi selvfølgelig også, og blog, hvad er det vi vil, hvor er vi nu, og hvordan kommer vi derhen hvor vi gerne vil hen...? Livets store spg :-) Der hvor jeg gerne vil  hen med Julias garn det er let at finde på. Nemlig noget tilbehør til bogen med tilbehør. (Uhh den er snart ved at være på plads i forhold til opskrifter). Julias garn er superlækkert uldgarn, håndfarvet unikagarn. 2 farver jeg tror der kommer til at hitte nu  og her er "Forår 2" ( den pink og blå) og  "neon grå"(den er vist her).


Så frem med Rachels og Sannes bøger jeg lige har lånt, den store blok, blyant, garn, pinde og måler. Der blev strikket en lille prøve på et mønster, regnet, og nu er jeg ved et alternativt halsrør, i et fedt mønster i både kniplingstrik og snoninger. Jeg strikker med nøglet der hedder "neon grå". super fed farve, Den er så stille og så sart, og alligevel ikke, for neon'en sætter fut i den.

Tak for en hyggelig biltur hjem, og hygge i køkkenet ;-)

mandag den 12. marts 2012

Fiberfest i Ry


Mandagmorgen, endelig er det tid til at dele alle de skønne billeder med jer. Fiberfesten i Ry var for FED, der var bare styr på sagerne. Jeg fik tildelt dette skønne klasseværelse, med smartboard og gode møbler. KBH kommune, her kunne I lære lidt, tag på studietur i Ry og se hvordan de får det til at hænge sammen... Nå ikke noget lærerbrok fra mig.


Som I ved var jeg meget tidligt oppe (04:00) med taxi kl. 05:00, i S-toget kl 05:36 og i Ry kl 08:41, klar til undervisning 09:30. OK det var en dårlig plan, jeg indrømmer nu... Næste gang jeg har tidelige workshops i Jylland, sover jeg der!


Bodil bød velkommen, over 600 kikkede forbi Mølleskolen i lørdags. Jeg er imponeret, det er vildt så mange strikkere vi er, og så mange der bare elsker at komme ud.


Første hold var fuldt booket, og sikke en fest vi havde. Andet hold var ikke helt fyldt, så her troede jeg festen ville slutte, men nej - det var bare en lang fest. Nyd resten af billederne, og se hvor gode mine kursister var til at vælge farver, strikke bobler, og i det heletaget til at hygge sig. TAK for en god Fiberfest!



Elsebet havde lektier med - Garam Masala ;-)











Lyn strik






Mere lyn strik









Og alle jer der venter på mail, den kommer i eftermiddag.