torsdag den 1. maj 2014

Højdepunkter i April



Aprilmåned har været en travl måned i den forstand at der har skullet produceres en hulens masse designs. Ikke at der ikke skal designes hver måned, april har bare været helt vild.  Filcolana skulle have en hel del, og så var der en del til Strikke og malebogen, som I får at på et senere tidspunkt.

Jeg har lavet en del design til Jacobsen Publications, tre af dem var i denne måneds udgave af Kreativ Strik, en bluse i gobelinstrik, en tank top med vrang motiv af en guldsmed og en t-shirt med vrang motiv af en række stjerner... Sødt og enkelt. Læs mere her

I April var jeg også til den første strikkecafe hos Woolspire, det var rigtig festligt og enormt hyggeligt. Jeg tror vi var en 15-20 stykker, placeret i små øer som her. Forplejningen var helt i top, lækker kaffe, hjemmebag, chokolader, nødder og frugt. Temaet for cafeen var at strikke lapper til Kulturskaberens Giga folkeværk på Nørrebro. Læs mere her 

I påsken udgav jeg en lille gratis DIY eller opskrift om man vil, kopvarmere - som har vist sig at være et hit med en download procent der slår alt på bloggen... Nok fordi den er gratis ;-) Hent din gratis DIY her

I Hendes Verden havde jeg også to modeller i, to designs for Filcolana, Smootie og Flakon. Inga havde valgt at bringe dem i månedens strikketillæg, hvilket jeg sætter stor pris på, smuk stylet. Læs mere her 

En enkelt event mere bød April på, nemlig selve weekenden hvor der var 48 timers kulturfestival på Nørrebro, tiden var kommet til at Kulturskaberens giga folkeværk skulle monteres og sættes op. Merete og Majbrit, har haft noget af en opgave - og de arbejder stadig.... Kik forbi biblioteket i Bragesgade og se det fine folkeværk. læs mere her 

April var en dejlig månede med pause fra undervisning og foredrag, nu glæder jeg mig til at byde Maj velkommen, med undervisning foredrag, design og meget meget mere :-) 

4 kommentarer:

  1. Du er en travl dame Charlotte - håber du nyder det hele!
    Vi skolelærere er ved at gøre klar til de skriftlige prøver i næste uge - vagtfordelinger ...... skal være klar til mandag morgen, så lige nu ville jeg godt bytte med dig :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså det siger jeg Kirsten, jeg bytter ikke, det er jo det værste... Eksamensvagt, dræbende kedeligt, og så kan man ikke en gang strikke... Det måtte man ikke på min gamle arbejdsplads... Må man på din?
      Held og lykke til de unge :-)

      Slet
    2. Jeg har aldrig spurgt, så derfor strikker jeg :))

      Slet
    3. Smiler det er den gode måde at gøre det på ;-)

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.