mandag den 7. september 2015

Bonanmeldelse Tunesisk Hækling af Pernille Cordes


For nogle uger siden fik jeg denne smukke bog tilsendt fra Turbine. Min kolega Pernille Cordes er forfatteren bag denne fede bog om Tunesisk hækling. 

Det er ikke så tit jeg anmelder bøger længere, men denne her, den måtte bare på - for jeg kan slet ikke få armene ned over hvor lækker den er. 

Der er flere ting i bogen, som jeg sætter stor pris på, det første er bogens arbejdstegninger og diagrammer - som jeg ikke kan vise her, da det vil være et brud på copyright. De er super fine og så lette at arbejde efter.


Hvad jeg også er vild med er bogens opdeling, bogen er delt op i 18 afsnit; Trekanter, Harlekintern, Cirkler, Skønne striber, Bobler, Rundhæklet, Hanefjed, Zigzag-mønster, Norsk mønster, Fletværk, Skotskternet, Struktur, Lace, Trin for trin guide, Basismasker, Hækling med flere farver, Flere mønstre og finesser.  På den måde er bogen let at overskue, og kan bruges som et opslagsværk til Tunesisk hækling.

Bogen er både for dig, der aldrig har prøvet kræfter med at hakke (det kalder man også, når man hækler tunesisk hækling), for dig, der kan basis - og så er den altså også udfordrende nok til at kunne vække interesse hos den garvede Hakker.


En af mine favoritter, er dette IPad-sleve, som jeg glæder mig til at prøve kræfter med en dag, Pernille har brugt små * til at vise sværhedsgraden, og denne har kun 2, den er altså ikke så svær som den ser ud til. Opskriften fylder blot 9 linjer + et diagram, her hakkes både ret og vrang - med 2 farver, men ellers er det blot basismasker - Det skulle være til at forstå. I afsnittet Trin for trin, finder jeg al den hjælp jeg behøver, for at kunne hakke modellerne + fine finesser, så som montering.

I denne måned kan du deltage i lodtrækningen om bogen her på bloggen ved at følge linket her

Har du endnu ikke helt mod på at købe eller låne bogen, fordi du ikke er blevet dus med Tunesisk hækling, så skal du da bare tage på kursus hos Pernille. Du finder hendes kurser lige her.

Dette er ikke et sponseret indlæg ;-)

2 kommentarer:

  1. Det er altid lækkert at få en bog, der er veltilrettelagt og gjort brugervenlig. Jeg har endnu tii gode at få prøvet hakning af, men har da fundet en hakkenål blandt mine arvestykker fra mine bedstemødre. Jeg havde altid undret mig over denne lange hæklenål, indtil jeg så hakning - så blev jeg så klog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler, ja min mor hakkede også, den gang kaldte de det Afghaner hækling ;-)

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.