Det er blevet tid til årets sidste strikke bootcamp og også det sidste onlinekursus om Raglan konstruktionen.
Som sagt er Strikke Bootcamp en 5 ugers online strikkekursus og her i 2019 har temaet været Raglan konstruktionen.
I foråret kunne du købe din plads til intro prisen 250 kr, og nu her i efteråret hvor jeg udgiver kurset live en sidste gang er prisen 300 kr. Der er flere der har set promoverings videoerne fra foråret og spørger til hvorfor jeg har hævet prisen - Det har jeg ganske enkelt fordi du får rigtig rigtig meget for pengene...
Først og fremmest så får du en mail hver uge med ugens opgaver og forud optaget undervisning, der senere på ugen gennemgås live, hvor jeg svarer på gruppens spørgsmål (dette foregår i en lukket facebook gruppe og det er onsdage kl 20:30 / lørdage kl 13:00)
I uge 40 starter jeg med at byde velkommen, og så starter vi op med at strikke små mini raglan sweatre, både oppefra og nedefra.
Uge 41 er der fokus på at strikke forskellige raglan mønstre og som noget nyt har jeg tilføjet lidt ekstra til denne lektion, der handler om at tage ind / ud som mønsteret viser.
Uge 42 er der efterårsferie, så der holder vi fri.
Uge 43 Der prøver vi kræfter med forskellige hals konstruktioner, så du bliver i stand til selv at bestemmen hvilken hals du vil strikke i en opskrift.
Uge 44 Montering, der er særlig fokus på det lille hul der kommer under ærmet, og hvordan vi syr dette pænest sammen.
Uge 45 er den vilde uge her handler det om at tilpasse en opskrift til egne mål, eller at designe selv, hvis du hellere vil det.
Uge 46 - 49 arbejder du på egen hånd, og jeg besøger gruppen et par gange og går live med et par fif i forhold til de problematikker der er opstået.
Køb inden d. 17. og få 2 bonusmaterialer, køb inden d 23 og få 1 bonusmateriale. Se mere i videoen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.