torsdag den 10. oktober 2013

Lidt reklame for min kommende workshop hos Rasmilla


Kom i julestemning på denne hyggelige og total julet workshop.  tilmelding på mail knitting@bykaae.dk der er plads til 14 personer.

onsdag den 9. oktober 2013

Krydret strik rammer Norge om 3 dage


Så er det lige ved at være oppe over, måtte købe en ny kuffert for at kunne bringe garn, modeller, bøger, hæfter og kit med mig. Jeg glæder mig helt vildt til at møde de norske strikkere på deres hjemmebane, jeg har kun haft fornøjelsen af dem her i Danmark. 
Nervøs - ja da, sådan er det vist altid... også selv om det jo snart er en workshop og et kuffertshow jeg har været ude med rigtig mange gange. 

Mariquita - design for Filcolana


Mariquita mariehøne på spansk, er ved at få den sidste gang finish, inden jeg aflevere den hos Filcolana. 
Fakta
Garn, Cinnia fra Filcolana
Pind, 4
Tekstur, vævestrik
Montering, sammensyninger med maskesting og madrassting
Aflukning, hestetømme
Vesten er strikket i 3 dele, ryg, 2 forstykker. Det hele sys sammen, efterfølgende strikkes kanterne, der er lukket med hestetømmer. 

Iblinger i haven


Simba og Louie 2 vilde bananer.

 I udestuen hvor der er fri leg, hænger de i gardinerne og løber på vægen, Simba kan kravle helt op til loftet. Louie kan nok også snart. Nu her i en alder af knap 16 uger har de en vægt på 3 kg, dyrlægen troede de var noget ældre, de bliver store. Det er godt, for her er jo en del andre katte, og de skal gerne kunne klare sig. 

En de kan klare sig mod er nabokatten Milla øverst tv. Hende har vi passet et par gange, hun er årsagen til at vi ville have kat. De 3 leger fint, omend vildt, nu hvor de små er begyndt at komme ud. 
Louie kan klatre i træer, Simba kikker på...

 Og om aftenen falder de i søvn mens de leger... Kl 6 næste morgen er de friske igen. Hver morgen vågner jeg ved lyden af en Simba der spinder, og en Louie der tripper forventningsfuldtrund... Så står vi op og går ned og leger vildt, kl 10 sover de igen... Livet som Ibling er da skønt....

I dag bliver sjov, der skal vi ud flere gange :-)

Med de gode råd fra i går, er jeg klar til at træne de små friske drenge i at komme når jeg kalder. Inde er de gode til det, men ude, der tager instinkterne over. 

tirsdag den 8. oktober 2013

Customize kursus


I sommer havde jeg et customize kursus hos Wencke på Østerbro. Jessica en af mine kursister, er netop blevet færdig med hendes drømmetrøje. Trøjen er Jessicas eget design, og 100% tilpasset hendes mål, og de ønsker hun havde for trøjen. 
Jeg er rigtig glad for at Jessica har holdt kontakten efter kurset, og sendt mig løbende billeder, og stillet spørgsmål når hun var i tvivl om noget. 
Jessica kan være rigtig stolt af sin lækre vinter trøje, jeg synes den er helt perfekt.

Til foråret slår jeg kurset op igen



Iblingerne skal ude trænes



Håber på lidt dårligt vejr, så jeg kan lukke de 2 små ud når de vågner. Efter som de ikke er øremærket endnu, passer vi ekstra godt på så de ikke løber for langt væk. I går hegnede vi hele haven ind i hønsenet, men tvivlet på det holder dem inde. Eksperterne anbefaler dårligt vejr, når man skal træne sin kat i at være ude, og komme hjem igen. Hvad er jeres erfaringer, I med kat? 

Krydretstrik kuffertshow og workshop i Norge


Allerede på fredag går turen mod Oslo, og derfra mod Tomtet, hvor jeg hele lørdag skal holde workshop. Nu skal der lige rulles 500-600 små garnnøgler, pakkes bøger, hæfter og kit... Mon det hele kan være i to kufferter? 
Åh ja, og så skal kompendiet lige skrives på norsk-dansk.... 

mandag den 7. oktober 2013

Nu kan jeg endelig løfte sløret for én af hemmelighederne


Lige om lidt kommer der en ny lækker strikkebog, "Mange Masker" og i den har jeg en opskrift, det er der faktisk rigtig mange andre der også har. 

Annette Danielsen er kvinden bag projektet. Og da hun ringede til mig for et lille års tide siden, spurgte om det var noget jeg ville... blev jeg over-glad, og mega nervøs. Tænk Annette Danielsen ringede til mig, vildt ikke ;-) Sidenhen er vi blevet rigtig gode konkolegaer, hvilket er super skønt, Annette er mega inspirerende, og klog på mange ting. Nå men at skulle holde et design hemmeligt og ikke mindst et bogprojekt, det har  altså været rigtig svært, men det lykkes... Designet er hemmeligt lidt endnu... 

Hvad jeg nu kan er at invitere til reception på Kvindemuseet i Århus d. 8 nov kl 15-17, her kan du købe bogen, se alle modeller.


Mange Masker's modeller bliver udstillet på Kvindemuseet  i Århus indtil begyndelsen af december.  I Januar -februar udstilles de på Horsens industrimuseum. 

Kreativedage i Fredericia


Så kom mine 1000 postkort med en lille opskrift på... Glæder mig til at dele dem ud på Strikkebogen.dk standen d. 26 okt. Kom forbi og få signeret en bog/hæfte, se hvordan du strikker fletstrik og få et postkort med teknikken beskrevet på. 
Ses vi i Fredericia? 

Strikkehæfte til børn



Min morgenstrik er et tæppe, strikket i grafisk gobelinstrik. Tæppet er til det ene af mine to børnehæfter, nemlig det til piger. Lige nu har jeg strikket 10% på tæppet, så der er lang vej igen. Glæder mig til at strikke øjnene, til at få en lang nok wirer på mine pinde, så jeg kan glatte tæppet ud :-) 
Den lille Simba han er en fræk lille kat i dag, han løber konstant med mit garn, så får det en ordentlig rusketur. Louie er ikke rigtig til garn, han er til banderoler de er det skønneste legetøj, men når jeg kommer og vil tage et billede, så er han den der er løbet. 

lørdag den 5. oktober 2013

Design for Filcolana



På tirsdag skal jeg aflevere mine forår/sommermodeller til Nanna, et af dem er med inspiration hentet i de mange bobler der ses i modebilledet. Jeg har valgt de letteste bobler, nemlig dem i vævestrik. Du husker måske mit vævestrik eksperiment for et par måneder siden... Vævestrik må på banen igen, ingen tvivl om at det stadig findes der ude, men kender du fænomenet? Og i så fald, hvilket vævestrik mønster er dit favorit mønster? 
Mit er pt boblerne.

fredag den 4. oktober 2013

Oktober gaven på By Kaae fra Andina


Vinderen af septembergaven er Kreativt rod - lige mig, jeg har sendt en mail afsted.

Oktobergaven er fra det svenske forlag Andina De har sendt den skønne bog med vanter til alle årstider, hvor min svenske strikkeven Kamilla Svanlund er en af   de to forfattere bag Vantar för alla Årstider. Clara Falk er den anden, hende kender jeg ikke, men hendes blog er lækker. Bogen indeholder 27 fantastiske opskrifter, og de fineste strikkevejledninger. Bogen er på svensk, den har flotte fulddiagrammer, som I ved jeg elsker.
Glæd dig, du der vinder, dette er en fantastisk bog, i mellem tiden foreslår jeg at I alle kikker forbi Andina forlaget og ser på de gode titler de har. Kikker forbi de to pur unge og super seje strikkedesignere Kamilla og Clara...

Som altid deltager du ved at skrive en kommentar til denne blogpost :-)

Har du en gave du vil give væk her på bloggen, og samtidig få linket til din side i en måned? send mig en mail på knitting@bykaae.dk mærk månedsgave på bykaae

Iblinger



De små iblinger er slet ikke så små længere, de er store og farlige tigermisser, de jager edderkopper, om de så skal op og hænge i karmen - og jeg siger jer de kan hænge højt oppe i den. Næst efter edderkopper er det den blå fjer de ynder at jage sammen med Michael. Når de er færdige med at jage og spise, så tager de en lang morfar i min stol.

torsdag den 3. oktober 2013

Børnehæfte under konstruktion


Her til morgen arbejder jeg på min hæfte med børnemodeller str 2-8 år... Helt nøjagtigt bliver det til to et til drenge og et til piger. 

Jeg har slået op til et tæppe i Lama uld fra Strikkebogen.dk, tæppet er strikket i grafisk gobelinstrik og har motiv af en hest øverst tv. Susan skulle strikke, men ups, kom til at slå op selv, manglede et morgenstrik, der ikke var alt for hårdt ved de små grå... Susan, jeg finder noget andet til dig :-) 

De 3 andre billeder viser en vest med tekstiltryk og broderi, en hættetrøje der er under konstruktion... Og ballerina skørtet... 

Til drengene vil jeg også lave et tæppe overvejer følgende motiver: ræv, fly, og teksten pow i en tegneserie pow bobbel.... Hvilket af de 3 tror du mest på? 


onsdag den 2. oktober 2013

Hvad skal du strikke i efteråret?



Nu går sesonen for alvor i gang, strikkere med spidsede pinde og horder af garn fra de mange gode tilbud, der har været sommeren igennem - er klar. Dermed ikke sagt at det lige er det garn, der skal strikkes af... Nyt kan være en nødvendighed, og så holder vi jo også det økonomiske hjul i gang. Ikke? 
Det store spg. Hvad strikker du i dette efterår? 

Togstrik



Det er en god tur fra Randers til Høje Tåstrup, så mon ikke mit bærestykke er færdigt inden jeg er hjemme i eftermiddag. 
I nat har jeg overnattet ved Trine Bertelsen fra Strikkebogen.dk, super hyggeligt, blev forkælet med hjemmebagte boller i morges. Dejligt at få snakket lidt. 
Tak til Trine og hele familien for en hyggelig aften, og en sjov morgen 

tirsdag den 1. oktober 2013

Kuffertshow på Ørsted bibliotek



Så er jeg klar, er super spændt. 

Charlotte Kaae foredrag på Ørsted bibliotek



Kl 19 har jeg foredrag på biblioteket i Ørsted... Turen bruges super fornuftigt... På at skrive en opskrift til BC-Garn.  Vis ses på Djursland :-)

Design for Wool4You


Sarah strikker Fair isle for mig. Inden længe skal jeg nemlig aflevere mit design til Wool4You, en bluse i Fair Isle, snoninger og med trekvartærmer... Gul og Grå er mine basis farver, til dem har jeg sat 2 blå og 2 grønne, der er i alt 6 farver i blusen. God strikke lyst til Sarah.

mandag den 30. september 2013

Pakkekaleren på By Kaae


Igen i år kommer der pakkekalender her på bloggen, hver dag indeholder en låge fra en glad giver... Se de sidste 2 års pakkekalendere ved at klikke på december 2011 og december 2012.

Har du interesse i at dit firma giver en gave til årets pakkekalender for de strikke/hælke glade, så send mig en mail knitting@bykaae.dk mærket Jeg støtter pakkekalenderen på bykaae.dk 

Dit firma få god reklame en hel dag, vinderen får det produkt vi har aftalt.

Hvem støtter pakkekalenderen 2013
Susie Haumann
Filcolana og Bykaae
Lene Holme


Der er 0 låge tilbage i pakkekalenderen, men måske vil dit firma sponserer månedsgaver? Der er som det næsten giver sig selv 12 på et år. Send mig en mail på knitting@bykaae.dk. November og Januar er allerede taget.