onsdag den 9. maj 2012

Persisk Nordisk Re-mix for BC-garn


Det er ikke fordi jeg har haft frygtelig meget tid til at strikke, men lide er det nu blevet til. Til min store overraskelse nåede jeg halsen i går aftes, og kan nu her til formiddag vise jer et næsten færdigt forstykke, der mangler kun små 50 pinde. Ret riller, gobelinstrik og magiske nøgler, det her er et sjovt stykke strik, og faktisk også ret nemt at strikke. Jeg vil gå så vidt og påstå, at dette kunne være et arbejde en ret ny strikker vil kunne strikke. Det eneste det kræver ud over at holde strikkefastheden, er tålmodighed, og at man kan tælle sine retriller og masker.


Jeg har tegnet et bud til ryggen. Striber med magiske nøgler, og så ellers 8 gobelin kvadrater, der er placeret med let hånd. Stine siger ingen gobelin, jeg sige lidt gobelinstrik, men bestemt ikke på alle pinde, som på forstykket. Hvis jeg undlader gobelin, er jeg bange for at det bliver et kedeligt arbejde. Hvem husker ikke de meter lange retstrikket halstørklæder? Jeg strikkede en gang et kæmpe sjal på p 4 i ren retstrik, det var dræbende kedeligt, og jeg kom aldrig til at bruge det, for alt hvad jeg kunne tænke på når jeg skulle bruge det - var de kedelige strikke timer. Blusen her er gigantisk stor, så kedsomheden må ikke presse sig på.

6 kommentarer:

  1. SMUKT!
    Stine, du må overgive dig ;D
    Jeg hopper på Charlottes vogn - lidt gobelinstrik skal der bare være!

    Knus og hilsner herfra :)

    SvarSlet
  2. Jeg er enig med dig Charlotte - lidt kvadrater hist og pist, det ville passe fint til forstykket.

    SvarSlet
  3. Ja, det kan jeg da sagtens se.... ville bare aldrig selv blive færdig. Men bøjer mig i støvet for din ihærdighed:))

    SvarSlet
  4. Griner, Stine, det er da dig der er ihærdig, du er jo hele tiden ude med nyt ;-)
    Mille og Kirsten, Vi vinder

    SvarSlet
  5. Nu kan man rigtig se det geometriske mønster, hvor gør det sig godt.

    SvarSlet
  6. Tja, jeg vil altså også sige, at lidt gobelin skal der næsten være på bagside. Ellers vælter symetrien fuldstændigt. Men ingen siger, der skal være så meget... Jeg ville måske tage de små firkanter fra omkring halsstykke/skuldre og føre dem om på bagstk....
    God arbejdslyst ;-)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.