Vi nåede lige at nyde morgenkaffen ude i haven, og lidt frugt inden regnen begyndte at høvle ned i lårfede stråler. Nu sidder jeg i udestuen, og hygger mig til lyden at regnens trommen på taget. Faktisk i disse dage, hvor himmel og hav står i et det meste af dagen, er vi så heldige at morgenerne er fantastisk stille, med havblik, fuglekvidder og vidunderlige dufte. Det er skønt at kunne sidde ude og suge det til sig.
Mens regnen trommer på taget, skal jeg strikke på Støj, og tegne en ny model for BC-garn. Håber på at kunne afslutte trøjen i denne uge, så jeg kan komme i gang med den til Mohair by Canard.



