onsdag den 19. maj 2010

Tusindfryd # 4 store strikke dag

Jeg har dårlig samvittighed, over ikke at have strikke meget på mit tusindfryd sjal i denne uge. En halv blomst var hvad det var blevet til, i dag har jeg strikket blomsten færdig, og har nu 15 rækker med blomster, jeg er spændt på hvad jeg har når dagen er slut.
Dagen igennem vil jeg lave en lille fotodokumentation for at hylde Ruth Sørensens super dejlige design, jeg elsker det her sjal. Men hvorfor er det så lige jeg ikke kan få det færdigt? Det er sådan lidt som med en god bog, ex. Åndernes hus, jeg har læst bogen ca 10 gange, mit ekesemplar er slidt, og falder næsten fra hinanden... Det vil sige jeg har læse en del af bogen ca 10 gange, for jeg læser den aldrig helt færdig, de mange æseløre bag i bogen er et tydeligt bevis på dette.



Vejret er skønt i dag, så jeg sidder ude og strikker, vores nye have møbler er godt nok lidt hårde, måske man skulle sy nogle puder...
Jeg ved bare ikke lige hvilken farver det skal være, jeg er jo farve gal, hvor manden er lidt mere afdæmpet... Vi skulle gerne begge kunne lide resultatet.

Jeg overvejer faktisk at strikke nogle puder i kauni effektgarn, præcis på samme måde som med sjalet. Jeg skal bare lige have 1 projekt af pindene og startet på et design jeg har liggende inden den kan stå på pude strik... Det klør ellers i fingerne for at komme i gang...

God sommerlige onsdag

mandag den 17. maj 2010

Gul sommer # debut i hendes verden


Efter jeg havde strikket min cherry tree hill sommertop med høj hals, var jeg ikke lige helt færdig med at strikke sommer toppe i tyndt garn.
Oppe hos Gitte i Uldgalleriet i Helsinge, fandt jeg denne lækre knald gule mohair - og måtte straks eje den gule ged.




Først tænkte jeg noget med gule perler, som i perle kraven på den anden sommer top, men pludselig slog det mig - PUFÆRMER, lave pufærmer, det er lækkert.
Jeg arbejdede på en anden ide til Hendes Verden, men endte med at sende denne ind... Nu venter jeg spændt på om dette bliver min debut i Hendes Verden... Kryds finger!
Ann og Michelle er igang med at teststrikke de to opskrifter, der jo faktisk er ret ens, den ene er bare med hals og den anden med ærmer. Beregningerne skulle være i orden, men med mohair ved man aldrig, den vokser jo lidt.



Nu glæder jeg mig bare til at H.V. sender min top tilbage, så jeg kan nyde den i det skønne vejr - før de små sorte dyr kommer... Jeg mindes noget om at de er vilde med gul.

mandag den 10. maj 2010

Cherry Tree Hill - Suri Lace # 2


OKAY det er er nok min til dato bedste design, jeg er pave stolt, og arbejder nu på at skrive ned, og regne str s og l ud.

Hvor stor mon ærmet skal være i en large? Da jeg selv var large vidste jeg ikke noget mere træls end et for stramt ærme.

Så Large piger, lad mig vide hvad I mener omkredsen på et large ærme er.

Det næste bliver at få en teststrikker til small og en til large, da du selv må beholde blusen efterfølgende, giver jeg ikke garn. Jeg vil dog gerne have billeder af den færdige sommer top.

Jeg overvejer også en XL, men der har jeg virkelig brug for hjælp i forhold til mål. De standard str. jeg finder på XL er næsten uanvendelige med mindre man vil strikke et telt-ligenden projekt uden former. Hvis Der er en der vil sende mig målene til en XL:


Omkreds bryst i cm
bryst mål, fra kraveben til under bryst (her måles hen over brystet)
omkreds under bryst
Omkreds talje
omkreds ved navle
arm omkreds ved armhul (man kan måle på syningen i ærmet på en bluse der sidder til, men ikke stramt, altså ærmhul)


Til blusen skal man bruge
ca 50 g cherry tree hill suri lace
rundpind 60 cm 4 og 5,5 evt en str 7 til aflukning
en god håndfuld blandet perler og palietter
neglelak eller tynd nål

Jeg kan godt anbefale et glas koldt hvidvin mens der strikkes - det er jo en sommer top ;)


Hvis du har lyst til at teststrikke så læg dine info'er her, email eller ravelry id.

Blusen kan selvfølgelig strikkes i alt andet garn der har den samme løbelængde.

Jeg håber på at høre fra dig.

torsdag den 6. maj 2010

Tusindfryd # 3 strik-in hos Mette


Copenhagenknitters fra Ravelry holdte dag-strik-in i dag, det var Mette der havde inviteret. Så turen gik med strikkeposen til Nørrebro, hvor vi var 6 (+ en baby), der var mødt op til strik, hygge og gode hjemmebagte boller. Slavi og jeg nåede også lige en tur i Nicolinegarn inden turen gik hjem... Garnstudio har jo 30% på alle deres garner. 8 nøgler alpaca blev det til... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal strikke, det er nemlig også 8 forskellige farver - pæne sammen. IMPULS KØB!


Jeg fik ikke strikket meget på Tusindfryd, da tiden jo fløj afsted, men et par omgange har jeg fået strikket i dag - Godt der er strikke aften hos Lisbeth (bettedesign) i aften, der skal jeg nå mere. Det kunne være fedt, hvis jeg fik sjalet færdige inden vi for alvor rykker op på tagaltanen om aftenen, nok har vi gasvarmer, men sjaler og tæpper er bare hyggeligt. Jeg er på 15'ende række, så der er 9 rækker med blomster tilbage, før end jeg kan lukke af.



Den seneste række med blomster er min nye yndlings række, jeg er helt vild med den næsten neon orange stribe i blomsten, den er ikke neon, det er den tynde blå stribe, der får den til at lyse sådan op. Det er så sjovt og lærerigt at arbejde og eksperimentere med så mange farver. Jeg bliver mere og mere klar over hvikle farver jeg synes er gode sammen, og hvad farver gør ved hinanden.
Min farvesmag er jo lidt sin egen, og ikke mange er så glad for farver som jeg er. Men skulle jeg lave sjalet igen, ville jeg arbejde med lige så mange farver, men med en tydeliger deling af motiv og baggrund. Det kan man gøre på mange måder, jeg tror jeg ville vælge en mere dæmpet baggrund, der skal være svager i nuancen en motivet.




Det er næsten ærgeligt at striberne skal gemmes væk, efter stykket er klippet op, for det er vildt fedt.

onsdag den 5. maj 2010

Cherry Tree hill - Suri lace

Til stick fest i väst aka strikkefestival på Grötö - Sverige 2010 købte jeg dette skønne garn af Gitte. Det har været mit kælegarn i mange uger, men nu skal der strikkes af det.
Jeg har trukket en god håndfuld lyse blandet perler og palietter på garnet. Palietterne er en gave fra Susi købt i Barcelona... overvejer en tur derned bare for at købe perler, palietter og bånd... Susi holder forresten de fedest taske kurser, hvor man kan designe sin egen taske.


Tilbage til mit garn - Tanken er at det skal være en kort lukket vest, med høj løs hals. Perlerne skal være på halskraven, så den fungere som et smykke. Jeg strikker raglan oppe fra. Bliver det godt kommer den ud som opskrift, enten her eller hos Gitte.

Mere om garnet - jeg kan kun sige KØB det, for - for pokker det er blødt og lækkert. Det er ikke sidste gang jeg skal lave noget i Cherry Tree Hill Suri Lace. Det er for lækkert!

mandag den 3. maj 2010

Opskrift på have-shorts

Disse shorts kan strikkes på en lille weekend, det er et udemærket tv-strik, da mønsteret er super enkelt.



Du starter med at strikke 2 ben, der strikkes sammen i skridtet - kroppen strikkes fra benene og op. Til slut strikkes talje kant og kant på benene, men en lille fin picot.




Garn:
Silke-tweed fra garnstudio ca. 100g gr ad grundfarven og 50 gr af kantfarven


Pind:
nr 3. jeg har brugt rundpind og magic loop metoden ved benene


one-size
(altså ca en str. 38/40) Det er let selv at ændre størelsen ved at slå færre masker op, strik en prøve hvor du slår 10 m op og strikker et par pinde, mål hvor bredt stykket er. Mål dit "tykke" punkt på låret.
Udregning
10 m = 5 cm (+6 masker)



For at regne ud hvor mange masker, måler du dit lår. Mit er 55 cm dvs jeg skulle bruge 110 masker, da 5 går op i 55 - 11 gange. Jeg lægger 6 masker til for at gøre låret lidt løst (man skal jeg gerne kunne sidde i dem)

Vil du have længere eller kortere ben, strikkes disse kortere eller længere, husk mere garn, hvis du vælger en længere model ;)


Ben (strik 2):
slå 116 masker op, maker omgangen ved startmasken., og strik 30 omg. perlestrik (1 ret, 1 vrang ~ efterfølgende vrang over ret og ret over vrang)

Sammenstrikning af ben:
strik nu benene sammen ved at lukke 10 masker af sammen fra hvert ben - (5 masker før start maske og 5 masker fra start maske)


Front og bag makør:
makør forkortes M + et nummer

placer en front og bag makør, og strik 3 omg i perlestrik, hvis nødvendigt, for at fortsætte i mønster, så lav en maske mere ved slutningen af 1. omg. (sammel lænken op mellem 2 masker og strik den drejet ret).
Efter 3 omgange skal du flytte på din front makør og placere endnu en makør.
placer makør nr. 1 - 6 masker før frontmakør, ryk derefter frontmakør 6 masker til venstre (denne er nu makør nr. 2, men også stadig din front makør). Hvis du har gjort det rigtigt er der 12 masker mellem M1 og M2. Disse to makører er nu dine indtatgnings punkter.

Indtagning:
På forstykket skal der tages ind og på bagstykket er det udtagninger der er gældende. I første omgang skal der kun tages ind.

Omg 1. Indtagning på forstykket.
lige efter makør nr. 2 strik 2 ret sammen, strik derefter perlestrik ind til 2 masker før makør nr 1 på forsiden. tag 1 maske løsaf, strik en ret og træk den løse maske over, fortsæt til makør 1 i perlestrik


Omg. 2 perlestrik men ret over alle indtagninger.


Gentag omg 1 og 2 endnu 5 gange
Udtagning:
Nu skal der på samme tid tages ud på bagstykket, Der skal bruges 2 makører disse er M3 og M4, disse placeres på hver sin side af midter masken
Forstykket fortsættes som omg.1 og 2, men nu skal du samtidig med indatgningerne, når du når makør 3 flyttes denne over på højre pind, tage en maske ud ved at samle en lænke op mellem maskerne og strikke den drejet ret, strik 1 r , og sammel endnu en maske op og flyt makør 4 over på højre pind. (der er nu 3 masker mellem M3 og M4) alle udtagninger er som disse lige efter M3 og lige før M4 - alle masker mellem M3 og M4 strikkes ret, så stykket danner en trekant.
fortsæt endnu 14 omg på denne måde.
Picot Kant med snørre:
Skift nu til kant garn men lad M1 og M2 blive i arbejde. M3 og M4 tages ud. strik en omg r hvor der tages 14 masker ind jævnt fordelt over omgangen.
Strik endnu 3 omg ret.
På . 5 omgang laves der snørrehuller Strik til M1, fra M1 strikkes 2r, slå om, 2 r sm, 2 r, 2 r sm, slå om, 2r.

strik endnu 4 omg ret
Picot kant 2 r sm slåom hele omgangen rundt

8 omg ret.

luk af og sy kanten ned, så hullerne danne picot takkerne.
Picot kant på benene:
sammel 56 masker op (man samler op mod venstre)

strik 4 omg re
picot
3 omg ret
luk af og sy ned
Gentag på det andet ben.

Væv løse ender ind

Hækkel en lang snor til taljen og træk den igennem de to huller forpå (der kan også sys en bred elastik i inden picot kanten foldes ned).

God fornøjelse med de strikkede korte shorts.

søndag den 2. maj 2010

Have shorts # 1 - Inspiration


Knitty har dem - Noa Noa har dem... Strikket shorts - Nu vil jeg også have dem...

En af mine gode strikke venner Vithard, strikkede på sine Gams (som de kaldes i Knitty) til sidste strikke aften hos Lisbeth... Jeg er helt vild med hans shorts, men ønsker en mere feminin model.

Så da jeg så disse i Hendesverden, vidste jeg at jeg ville strikke mig selv et par shorts, men ikke som nogle ad de jeg havde set.


Mine er blå, strikket i silke tweed fra garnstudio, jeg strikker perlestrik.

Bag på kommer der en lille lækker detalje som jeg blev inspireret til på min sidste cykeltur... JEP har tjekket kvindebagdele ud... Og set på hvilke detaljer på bukser giver en god numse... Altså en god pasform til den type numse jeg nu engang har...

I må vente lidt med den detalje... ;)

torsdag den 29. april 2010

Lissuin # 3 blomsten


Når man bruger 2 garner med skiftende farveforløb i en bluse, efter en opskrift, der ellers ikke henviser til denne type garn. Kan det være svært at se om det endelige resultat bliver godt.

Farve forløbet på ærme nr. 1 er endt i en medium grå, og den pinke svinger mellem meget pink og lys laksefarve, det kan jeg ret godt lide.





Den grå mellemtone fungere også ret godt med den lilla og hvide, samt i de pinke felterm nu kan man se det er aftegninger af hjerter.









Den meget lyse grå, virker godt her med den lilla og grønne.









Men her i den første blomst, hvor den grå er helt helt lys, kan jeg stadig ikke beslutte om det er okay eller ej.




Ærmet er ellers færdigt og jeg er startet på det andet ærme... Det bliver rigtig træls, hvis jeg beslutter at det ikke virker når jeg er i gang med kroppen, men jeg tror simpelhen ikke jeg kan se de før der er kortere mellem farveskiftene.
Nu får vi at se. Den pinke er jeg stadig helt tosset med, og i den lille dosis bliver den heller ikke for vild - til mig ;)

onsdag den 28. april 2010

Lissuin # 2 ærmer


Farvevalget fald på disse 6 lækre farver. Garnet er ikke af samme kvalitet, men jeg håber det går.
Den grå/hvid/grønne er 100% uld og er en Evilla, Den pinke er en håndspundet (på teen) 100% uld, tråden er lidt som Nuro, ikke helt ens spundet, men meget lækker. Den lilla og grønne er 100% uld og er en Nicolai, Den gyldne er dansk pelsuld og den hvide er en uld/silke, kan ikke huske navnet, men den er inde fra Lisbeth
Meget Meget lækker tynd og blød, tror det er en garn jeg vil udforske noget mere.

Alt garnet var noget jeg havde liggende, så det føles "Næsten" som om det er en gratis bluse at strikke... (vi taler ikke om hvad garne kostede da det blev købt - vel!)


Jeg fik hurtig slået op til det første ærme, Fair isle tager godt nok sin tid, og kræver megen opmærksomhed, så intet tv, eller snak i mens der strikkes.

Jeg overvejde på dette tidspunkt om den hvide skulle ud, da den flyder meget sammen med den hvide i Evillaen. Men så poppede Brandons stemme op i mit hovede... Lige et part mønster reporter mere, så kan du bedre se det... Så ærmet blev på pindene, og jeg strikkede og strikkede og strikkede... og strikkede lidt mere... Fair isle tager som sagt sin tid!


Efter manget timers strik, kunne jeg endelig se, at den hvid faktisk var okay, og at det "lysende"stykke nede ved håndlede i det samlede billede nok skal blive fint. Nu er jeg bare spændt på den grønne Nicolai og det grønne i Evilla, hvordan mon det spiller sammen?

Det finder jeg nok først ud af på ærme 2... Jeg overvejer om jeg skal knække af, så den starter med det grønne ved håndledet, så ærmerne mitch matchaer frem for matcher...

Det her bliver bare BLUSEN, jeg kan mærke det.

tirsdag den 27. april 2010

Tusindfryd # 2 på farten


Tusindfryd er blevet til mit "på farten" strikketøj. Der er ved at være langt rundt, og blomster motivet sidder nu næsten i hånden... Så på den måde egner det sig så godt til...
- S-toget til og fra job
- i pauserne på job
- strikke cafféer
- besøg
- osv.

Jeg skal til at have lavet mig 2 nye magic balls, så garnposerne med rester er lagt frem, og posen med det jeg har rullet af... Det er jo ikke altid at jeg er helt enig med mine Magic balls om farveskiftet eller løbelængden. Det ses bare først undervejs i projektet.






Jeg er helt vild med nærbilleder af dette projekt, og ville ønske at jeg var bedre med et kamera - kameraet er der vist ikke noget galt med et Nikon coolpix S6. Det er mig der ikke har helt styr på andet end Auto.

På det her styke er der "langt" imellem farveskiftene, og i enkelte mønster områder toner farverne ud i hinanden. Det giver et ret fedt look i helheden, det må bare ikke ske for ofte, eller over en hel blomst.






Her er der et mere vildt stykke, hvor jeg enkelte steder kun har kørt hele eller halve omgange af den samme garn. Baggrunden ved den lilla del af blomsten er jeg ret vild med, det er alle mine meget korte (1 meter eller lidt under/over) der er brugt her. De har næsten - men ikke helt den samme farve. Det er lige før baggrunden lever på denne del, som en græseng en diset morgen.









Her er farverne ikke helt gode, men helheds billedet taler for sig selv, stykkerne med korte og lange farveskift træder tydeligt frem.

Jeg har nu 13 og en ½ mønster report dvs. 10 og en ½ tilbage... Der bliver RIGTIG L A N G T rundt.

mandag den 26. april 2010

Tyrkisk vest # 4 Ta' Da' Den er færdig :D


Jeg arbejdede længe på en belægning, der ville matche, og endte faktisk helt enkelt med at strikke den op efter mønsteret i den dejlige silke/babyalpaca garn fra BenteB. Den striber super lækkert - Jeg er helt sikkert ikke færdig med den garn... Godt jeg har mere.

Belægninger er en sag for sig når det gælder strik, har jeg måtte sande. Denne er strikket på i bunden af vesten, og ca 5 cm glatstrik. Derefter har jeg strikket de 2 forstykke belægninger op fra bund-belægningen, mens resten af maskerne er lukket af. Jeg har taget ind og ud, så det har passet med det færdige stykke strik, der skulle meget måle arbejde til, da silken er lidt tyndere end den gule Merino/uld. Jeg har formes stykket så det ender i nakken, og til sidst syet de 2 stykker sammen. Foldet det hele ind på bagsiden og syet sammen.






Smiler her hænger vesten og pynter på min gine, tjek lige detaljen med belægningen... lidt lækkert.














Mig på tagaltanen... Og ja vi skal have købt havemøbler snart... Men ligen nu planter vi (planterne står på vores anden altan - til de er plantet om)











Det er så også mig, synes bare lige jeg ville fremvise de fede fairtraid silke bukser, der er syet i Indien af damer i en landsby, det er faktisk gamle brugte sharonner (dette er fra 3) der er syet om til berberbukser. Projektet gør damerne selvforsynende... Meget god tanke og fantastiske bukser, elsker dem. De er fra Butikken Lovelyliving









Sidst men ikke mindst et billede af ryggen, den er jeg helt vild med, det er nok ikke det sidste I ser til dette mønster.

Billedet er taget over ved kolonihaverne på Amagerfælled... På vej i Rema for at handle... Er det ikke fantastisk at kunne kombinere en lækker gåtur i frisk natur med shopping? Hvor jeg dog bare elsker at bo her ude i Sluseholmen.

fredag den 23. april 2010

Tyrkisk vest # 3 - Ryg og belægning


Jeg er blevet færdig med ryggen, og er nu ved at lave belægninger. Jeg har aldrig lavet strikket belægninger før, så jeg prøver mig frem. med tips jeg har fået på Ravelry.







Jeg syr sammen fra retsiden, det gør det lettere at se om syningen ser pæ ud, og om man følger mønsteret... Her kunne det så have været flot, hvis jeg havde tænkt over at mønsteret kunne sys sammen så det lige passede selve mønsteret.
Det må jeg huske til en anden gang, eller til hvis jeg skriver mønsteret op.






Jeg syr ned i hver maske, så maskerne ligger over for hinanden. Faktis var der en klog dame på Ravelry, der sagde "sy et par masker inde, det bliver rigtig flot" det prøvede jeg... Og kan kun give hende ret.







Den strikkede Hamsa på ryggen, endte med at blive strikket som min gode veninde Michelle foreslog. Jeg valgte at strikke selve hamsa'en i samme garn, da jeg ikke kunne finde en garn i turkis der kunne matche.









Fra retsiden af ryggen har jeg strikket masker op, og strikker nu et stykke på 5 cm. hvor jeg på forstykkesiderne tager ud. Det gør jeg fordi jeg vil strikke forstykke belægningerne op fra stykket i ryggen. Forstykkebelægningerne bliver bredere, og strikket efter mønsteret.






Et billede af hvordan det ser ud, når man strikker en belægning i bunden af et stykke lige strik.





På ærmet har jeg bare samlet masker op mod venstre, og strikket 5 omgange rundt, lukket af. Derefter har jeg syet belægningen ind, så det ikke ses fra forsiden.
Nu skal der arbejdes på resten af belægningen, jeg håber jeg kan få det lige så flot som en syet belægning.
Når man strikker et stykke strik der kan åbnes, og strikker i flere farver, så er en belægning med til at beskytte strikket, men det giver også en flot finish.

torsdag den 22. april 2010

Lissuin et Ann Kingstone design

Ann er en af mine personlige venner, som jeg har lært at kende gennem Ravelry. Hun har hjulpet mig med en del af mine designs, vi har hygget os med nogle Hogwarts swaps, og ellers bare chattet en del. Jeg glæder mig til den dag hvor vi skal have et personligt møde. Mon ikke det bliver inde for nærmeste fremtid.

Den anden dag fik jeg en mail med denne skønne opskrift Lissuin. Lissuin er det næste projekt som jeg skal i gang med. Jeg vil bare gerne lige have min Tyrkiske vest færdig først, så den skal der strikkes på i dag.


Jeg vil gerne få brugt lidt af mit garnlager, ikke at jeg ikke vil købe garn, for det vil jeg... De der kender mig ved jeg ikke kan ladevære ;)

Jeg fandt en masse garn frem, den lilla var til en Rowan kjole - Vali, den blev ikke til noget

Den senneps farvede var til en cardigan, den vil jeg nu strikke i en anden farve, da den ellers vil minde for meget om min Lavender poncho

Den grønne, var et impulkøb - Jeg har noget med grøn... De multifarvede er ligeledes impulkøb



Her er et hyggeligt nærbillede, så farverne er lidt mere tydelige...

Jeg er vild med alle farverne og synes de er gode sammen, men det blev lidt for grønt og brunt, så jeg gik på jagt i gemmerne igen... (lad os slå fast at jeg har ret så meget garn, Michael mener nok lidt for meget) Det er nu skønt bare at kunne kikke i nogle kasser, gå en tur i kælderen, og så finde det man skal bruge... :)





Jeg fandt en perfekt garn til projektet Ingrids håndspundene (på teen), det er den pinke...

Jeg tror det bliver for fedt sammen, der bliver knald på denne sweater.

Til historien bag navnet på høre en lille historie...

Lissuin er en bloms fra Tolkiens univers, en duftende blomst fra Tol Esessëa hvis duft bringer hjertet lethed.

Det bliver altså en sweater der bringer hjertets lethed over mig... Så er jeg i dårligt humør, tris eller sur, ja så er det sweateren, der bringer mit humør i top. Derfor skal der også lidt knald på farverne, ellers vil det jo ikke passe til mig og mit humør.

onsdag den 21. april 2010

Tusindfryd og mødet med Brandon Mably

På dette års strikke festival på Grötö i Sverige, var vi så heldige at Kaffe Fassett og Brandon Mably skulle dels holde fordrag og workshop.

Hjemme fra havde jeg startet på Ruth Sørensens vidunerlige sjal Tusindfryd, jeg havde lavet mig 2 magic balls af diverse kauni rester og rester af andet uldgarn (læs her nøgler der er klippet hved hvert farve skift).

De blå/grønne/brune danner bundfarven og de Rød/violette/orange/gule danner mønster farven. Der er MANGE farver i de to nøgler.

Jeg har bare taget tilfældigt og viklet en passende mængde (mellem 1 og 3 meter) af.

Dette er et nærbillede, jeg viser det netop fordi, en af de ting Brandon lærte os var; Man skal holde sit strik væk fra sig, gerne på noget kiks'e farvet baggrund


Det er så det jeg har forsøgt at gøre her, godt man har et kiks'e farvet tæppe Som Kusinen har lavet... Det tæppe kan jeg tale længe om... Det har to sider, en meget stille kiks'e farvet en, hvor enkelte firkanter med farve fra den anden side trænger igennem, den anden side er mere vild. Tjæk linket tæpper, så ved I hvad jeg mener.

Nok om tæppet (selvsving), tilbage til sjalet. Dette er mit første eksperiment i mangefarvet strik, og som i kan se, virker det ind i mellem, og andre gange forsvinder blomsten nærmest med baggrunden, tæt på er tone i tone så flot, men få afstand, der forsvinder det altså. Jeg må lære at lægge mit strikke tøj, træde et par skridt væk og beundre det... Ikke bare strikke, strikke, strikke.

I takt med at jeg blogger om Tusindfryd, vil jeg fortælle mere om det fantastiske møde med selveste Brandon Mably... "vær' ikke bange for farver"

Jeg fortsætter med mit farveeksperiment, og håber på at ende ud med et fantastisk sjal