tirsdag den 23. februar 2021

Er italiensk opslag og aflukning altid det rette valg når du har en 1 ret, 1 vrang rib?

 

bliv klogere på dine opslag og aflukninger

På Instagram røg jeg ud i en længer diskussion om hvor vidt det italienske opslag og aflukning er elastisk. 

Min påstand er at det ikke er elastisk, nærmere lidt slapt. 


Når det så er sagt, så er jeg jo selv ret stor fan af det italienske opslag og den italienske aflukning... Jeg bruger dem bare ikke til alt. 

Derfor lavede jeg en video hvor jeg netop gennemgår 4 gode 1 ret, 1 vrang opslag og aflukninger, der i blandt også det italienske. 


Se videoen her 

Når det kommer til at slå op og lukke af, er det enormt vigtigt at kende til fler metoder. 

Det første opslag jeg lærte er det der hedder gammelt norsk, det er et opslag der er i familie med det almindelige krydsopslag som langt de fleste lære sig som det første... MEN vi er nogle, og jeg tror det har noget med at gøre med, hvem vi har lært at strikke af, og hvor i landet de gik i skole da de lærte at strikke. 

Mange Sønderjyder og Nordjyder har lært gammelt norsk som deres første opslag. 

Jeg er ret nysgerrig på dette, så hvor i landet er du fra og hvilket opslag var det første du lærte? 

Selv er jeg født og opvokset på Fyn, men min farmor, som er den der har lært mig at slå op, er fra Fredericia.  

fordele og ulemper ved forskellige 1 ret 1 vrang opslag og aflukninger



Det var en lille omvej... det jeg vil fortælle med gammelt norsk opslag, er at det er det MEST ELASTISLE opslag jeg kender, det kan give sig helt utroligt, og så kommer maskerne ind på plads igen, når du slipper spændingen. 

De italienske kan også give sig ret langt, men der hvor jeg mener de ikke er elastiske, er netop at de ikke hurtigt finder deres vej ind på plads igen, ofte flaner de let. Derfor kalder jeg dem for slappe opslag. 

onsdag den 3. februar 2021

Er der gået hul på dine håndstrikkede sokker? Her viser jeg dig hvordan du kan lappe store huller og stoppe de små.

 

Lær at lappe og stoppe huller i sokkerne

Det bedste er at stoppe skaden inden den er blevet for stor, men ind i mellem, sker det bare at hullet er blevet så stort at det næsten er umuligt at stoppe, og så må der er en lap til. 

I dette blogindlæg lære du både at lappe og stoppe dine huller, og ja du kan lappe og stoppe andet end bare sokker, disse tips gælder på alt strik ;-) 


Lær at lappe og stoppe huller i dine sokker over på bloggen www.bykaae.dk

Store huller VS små huller og slidte områder. 

Et stort hul vil jeg altid strikke en lap på. I videoen her viser jeg præcis hvordan. 
Kort fortalt, så sættter jeg min strikkepind, ind i maskerne under hullet, i strikkeretningen naturligvis. Jeg stikker pinden ind i hver maske, ind til jeg er ca 3-4 masker uden for hullet, hvor det er bredest. 
Derefter syr jeg en hjælpesnor sådan at jeg har en lige line at følge, mens jeg strikker lappen op og sammen med strømpen, der er altså ikke noget syarbejde efterfølgende. 



Små huller og slidte områder, fikser jeg altid med maskesting, til sidste i videoen her viser jeg hvordan jeg syr maskesting på slidte områder, mens jeg i denne video, fikser et lille hul. Et større hul kan også redes med maskesting, men der skal du være mere tålmodig, i denne video viser jeg hvordan

onsdag den 27. januar 2021

Kaninører på din sokketå kan let undgås


Undgå kaninører når du lukker din tå af

Når du lukker tåen af med maskesting, oplever du sikkert at der kommer en lille tut i hver side, de såkaldte kaninører. Her viser jeg hvordan du undgår dem helt. 



Det er særligt når du strikker sokker på tykke pinde at problematikken virkelig bliver at se. I tyndt garn er det ikke lige så tydeligt, og måske spiller det slet ikke en rolle. 

I videoen oven over viser jeg hvordan jeg let undgår at få kaninører når jeg lukker af med åbne maskesting. 


Hvorfor er det overhovedet kaninører opstår? 

Når du lukker af med maskesting, skaber du en ny pind - en række af masker, og den første og sidste af disse masker, vil kunne ses som små tutter, der stikker højere op, en den omgang du lige kommer fra.  



trin 1
når du er færdig med at strikke din båndtå og skal til at lukke af, så lad garnet hænge, og gør klar ved at trække første maske over næste maske, strik til der er 2 masker tilbage for forreste del og træk sidste maske over masken før. Gør det samme på den anden side

trin 2
luk nu af med helt almindelig åbne maskesting som vist i videoen øverst. 

Huskeremsen til maskesting
forreste pind, ret og af - vrang og bliv.
bagerste pind, vrang og af - ret og bliv. 


Drømmer du om at blive en ørn til at strikke sokker, så er mit 5 uger online kursus måske noget for dig. 











torsdag den 21. januar 2021

3 måder at strikke hæl på, en gratis miniworkshop om at strikke sokker

 



Fødder er forskellige, derfor er det nødvendigt at kende til flere måder at strikke hæl på.


Tag f.eks Michael og mig, Michael har en lav vrist og en smal fod, på ham sidder timeglashælen (også kendt som bommerang og fish kiss lip hæl) rigtig godt, men på min fod spænder den hen over vriste. Altså jeg kan sagtens få sokken på, men maskerne hen over foden er mega udspændte. 

På min høje vrist passer en kilehæl eller Sweet tomato hælen super godt, men Michael nærmest svømmer i en sok med den hæltype. 

Så når du har strikket en sok der sidder dårligt og endda efter en opskrift, er der større sandsynlighed for at det er hælen den er gal med, end f.eks din strikkefasthed, eller måltagning. 


I videoen oven over, viser jeg og gennemgår detaljeret, hvordan jeg strikker de 3 forskellige hæltyper. og hvil du følger linket her har jeg en gratis pdf til dig med hele workshoppen. 

Hvilken hæltype er for mig?

Svar:
Når det kommer til hvilken type hæl der passer dig særligt godt, må du først se på dine fødder, mere specifikt på din vrist.

På billede ser du forskellen på en normal og en høj vrist, den høje vrist har mange flere centimeter rundt end den "normale" og en lav vrist vil have færre centimeter. 

Noget der kan indikere om din vrist er lav, normal eller høj, er dine sko. Strammer de altid over foden når de er nye, har du en høj vrist. Synes du at du let "svupper" rundt i dem selv om de passer i længden har du en lav vrist. 

Men hvilke hæltyper passer så mig? 

Lav vrist: Timeglashælen som er med i workshoppen og afterthougth hælen passer din fod særligt godt.

Normal vrist: Heldige dig, du passer stort set alle typer.

Høj vrist: Alle typer af kile hæle, Sweet tomato passer din fod (Kilehæl og Sweet tomato hælen er med i workshoppen).

GRATIS PDF









fredag den 4. december 2020

Adventskalender for strikkere 2020 fra Charlotte Kaae

 Vanen tro, har jeg igen i år en masse dejlige julerier til dig. Sidste år flyttede jeg juleshowet fra bloggen over på Youtube, og de har jeg holdt fast i. Der er nemlig så mange andre der har super gode advents og pakkekalendere (give away) som jeg også har haft de i rigtig mange år, men for mig personligt på min blog, blev det med tiden mere hult og mistede sin klang, jeg havde ikke rigtig hjertet med i det længere. Og som med alt andet, så har det det bedst med hjerteprojekter, projekter der er meningsgivende. 


Derfor gik jeg i tænkeboks, hvad er det jeg synes er kreativt og fedt i forhold til jul? 


Ved at gå tilbage på bloggen her kan du se at jeg år efter år, har udgivet gratis juleopskrifter, i form at sødt, finurligt og sjovt julepynt. Noget jeg føler mig drevet til, noget der gør mig glad og giver mig positiv energi. 


Derfor har mit juleri udviklet sig fra en daglig give away i december til en lærerig teknikvideo i form af et lille fint juleprodukt hver søndag. 


Her i dette link kan du se adventskalenderen fra sidste år, og i dette link kan du finde dette års adventskalender. 




I søndags udgav jeg denne video, der handler om at strikke bærerdygtigt gaveindpakning. 



og på søndag får du de mest funky juletræer. videoen aktiveres kl 06:00 søndag morgen

fredag den 4. september 2020

Strik børnehave sokker på tykke pinde med verdens måske letteste hæl (begynder venlig)

 

Lette sokker til ungerne https://charlottekaae.bigcartel.com/product/bornehave-sokker-pa-tykke-pinde-med-let-hael

Denne her opskrift kom til verden fordi jeg er rigtig træt af at købte ragsokker har en søm i tåen. Det er på ingen måde rart med sådan en tyk købe sok i gummistøvlen der gnaver. Kun det blødeste er godt nok til min lille vandpyt hoppende pige. 

Derfor måtte jeg gribe pinde og garn, og når jeg nu var i gang, kunne det lige så godt blive en opskrift også. For det ikke kun mig der er træ af sømmen i de købte sokker 

Jeg har skrevet denne opskrift i børnestørrelse fra str 24-35. 

Børnehavesokkerne er strikket fra tåen op, hælen er en af de letteste hæle at strikke, den strikkes først til sidst når sokken er lukket af. 

Til denne opskrift har jeg filmet en række hjælpevideoer, alt i opskriften er sat i skema, sådan at den er let at følge trin for trin - step by step. 
  • slå op og kom igang
  • tåen og videre
  • gør klar til hæl og videre 
  • aflukning 
  • hælen
  • hæfte ender 

Køb opskriften her 


Indkøbsliste til sokkerne (reklamelink)
  • Garn Arwetta Classic fra Filcolana Jeg har brugt under et halvt nøgle af hver, de nye farver er i skrivende stund på vej ud i butikkerne farve 363 Camel og farve 361 Madeira Rose 
  • Pinde tipper Chia Goo jeg har brugt korte pinde 4 mm 
  • Wire fra Chia Goo jeg har brugt en 55 cm til magic loop 


Se min video om at lave gratis sokkeblokkere ud af en papkasse 
(du ved så du kan tage fine billeder til Instagram)

 


torsdag den 27. august 2020

Drømmer du om at strikke tå op sokker der passer perfekt på din fod?

Online strømpekursus https://charlottekaae.bigcartel.com/product/online-ta-op-sokkekursus-3-haeltyer



I dag vil jeg fortælle dig lidt om mit nye online tå op strømpekursus. 

På dette mere end 3 timer lange online kursus lære du at strikke sokker fra tåen op op. Du lære 3 typer af hæle og 3 gode aflukninger, For at en sok sidder godt, er det vigtigt du vælger en hæl der passer til din fod, ellers vil sokken glide ned og sidde dårligt. I kurset lærer du at tilpasse sokken så den passer dig.

Strikkefastheden er 32 masker på 10 cm (Standard strømpegarn) og vi strikker på de bøjede strømpepinde og magic loop

Sammen med kurset får du basis opskriften på ankelsokkerne både til smal, standard og bred fod, + lav, standard og høj vrist. fra str 24-47  Køb her for bare 150 kr
 
online strømpekursus med 3 hæltyper https://charlottekaae.bigcartel.com/product/online-ta-op-sokkekursus-3-haeltyer

En fod er ikke bare en fod, og derfor giver det ikke mening kun at tage højde for længden når der strikkes efter størrelser. 

Når jeg har spurgt ud på Facebook og Instagram og i mine tidligere strømpekurser, ved jeg at rigtig mange enten døjer med at sokkerne poser og er løse (fordi de har en smal fod) eller at det strammer over vristen (fordi de har en høj vrist). 

Der findes fler typer af hæle du kan strikke og har du en smal fod med lav vrist, så vil timeglas eller bommerang hælen sidde godt. Har du en høj vrist vil en kilehæl eller sweet tomato hæl  sidde godt, og er du sådan jævnt standard kan næsten alt gå. På kurset lærer du en hæl til hver af de 3 typer af fødder. 


I videoen fortæller jeg mere om kurset og om det med hæltyperne. 



Online sokke kursus tå op https://charlottekaae.bigcartel.com/product/online-ta-op-sokkekursus-3-haeltyer

Når du skal strikke sokker fra tåen og op, du de gamle lige strømpepinde ikke super godt, det er vildt svært at få det til at fungerer på dem, derfor er det rigtig godt enten at strikke på de bøjede strømpepinde eller med Magic Loop. en kort rundpind går til fod og skaft, men ikke tå og hæl. 

online tå op strømpe kursus med 3 hæltyper https://charlottekaae.bigcartel.com/product/online-ta-op-sokkekursus-3-haeltyer

De grønne sokker er strikket med timeglashæl og passer til en lav vrist

De blå sikker er med timeglas og kile og passer til standardfoden 

De rosa passer til en høj vrist og er strikket med sweet tomato hælen 

Online tå op sokkekursus med 3 hæltyper https://charlottekaae.bigcartel.com/product/online-ta-op-sokkekursus-3-haeltyer

De 3 aflukninger du får, passer til en smal, standard eller bred fod/ankel, sådan at sokkerne sidder godt. 

Køb kurset her og få direkte adgang i første mail.

 

torsdag den 20. august 2020

Vil du prøve hvordan et online strikkefælleskab med læring i højsædet fungerer?

 

kom med over i min popop medlemsgruppe på facebook og prøv medlemsfølelsen af

Lær nyt i det skønneste selskab
Min online strikke gruppe, der er et 12 uges kursus kun for medlemmer, er et af det skønneste online læringsmiljøer. Har du lyst til at prøve medlemsfølelsen af, så kom med over i pop op gruppen.


I min pop op medlemsgruppe får medlemmerne en grundig gennemgang og forståelse af forskellige ind og udtagninger. I videoen over kan du se en lille snip af de 45 min jeg var live, hvor det handlede om indtagninger. Det handlede blandet om at undgå at indtagningerne til venstre bliver grimme med lange masker. 

I den første uge (uge 34) frigives de 5 små kompendier, og jeg er live med undervisning i gruppen 2 gange. 

Efterfølgende frem til og med 11. september er jeg live med undervisning om ind og udtagninger samt Q&A om min medlemsklub 1 -2 gange hver uge.


onsdag den 12. august 2020

Strikke baglæns (når du strikker frem og tilbage på pinden og ikke vil ende arbejdet eller bare undgå at strikke vrang)

 

Hader du bare at strikke vrangmasker? En let måde at undgå at strikke vrang på, er ved at kunne strikke baglæns. 

Jeg er selv særligt glad for teknikken, når jeg går fra at strikke rundt til at skulle strikke frem og tilbage, eller når jeg senere skal strikke rundt. 

For ikke nok med at du undgår at strikke vrang, så er det også meget lettere at få den samme strikkefasthed frem og tilbage som rundt - når altså du strikker baglæns. 

Denne teknik kaldes også for engelsk vrang eller venstrehåndsstrik, så ved at kombinerer almindelig ret strikket fra venstre mod højre, med baglæns vrang strikket fra højre mod venstre... undgår du både at vende arbejdet men også at strikke vrang. 


Lige nu er det oppe i tiden at strikke sweatre oppe fra og ned, og at skabe halsen med vendepinde, sådan at du som strikker ikke sidder tilbage med en masse montering. 

Problematikken opstår, når du ikke har den samme strikkefasthed frem og tilbage som rundt. Mange vælger at arbejde med at få strikkefastheden på 2 forskellige pindetykkelser, men andre gør som jeg. De strikker det der skal strikkes frem og tilbage baglæns....

Nogle gange (særligt når vi strikker babytøj) har vi også en knapstolpe i den ene side at tage højde for, og rigtig tit er denne strikket i retriller. Derfor har jeg i videoen her over både valgt at vise hvordan du strikker ret riller og glat frem og tilbage uden at vende. 


Men hvad så, hvis jeg strikker baglæns (engelsk vrang) og samtidig skal strikke vendepinde? 

Det letteste er helt klart de tyske vendepinde aka german short rows eller GS. De er helt klart både de flotteste og de letteste at strikke - også når du strikker baglæns uanset om det er retriller eller glatstrik. 

I videoen oven over viser jeg hvordan du strikker de tyske vendepinde samtidig med at du strikker glatstrik baglæns med hjælp at engelsk vrang. 

online strikkeklub for strikkere www.bykaae.dk

Synes du det er spændende at nørde strikketeknikker og er du altid på jagt efter at lære nyt, der kan forbedre dit strikketøj og din teknik. Søger du et hyggeligt fællesskab, der mødes en gang hver 14 dag online med fokus på et særligt emne som jeg underviser i? Så er min online strikkeklub noget for dig. 

I klubben skal vi på 12 uger arbejde med 4 forskellige emner, vi begynder med Vendepinde ad libitum, og fortsætter efterfølgende med Jacquard øvede (Jacqurard basis er allerede tilgængelig sammen med 12 andre emner i klubben som du har fuld adgang til i de 12 uger) 

De sidste 2 emner er endnu ikke besluttet, dem bestemmer vi nemlig i fælleskab ud fra deltagernes behov. 

Prisen for 12 uger og 4 emner er 275 kr (ca 69 kr for hvert kursus og så tæller vi ikke de kurser du også har adgang til med) 

Læs mere og køb din plads her




mandag den 13. juli 2020

Klip i strik (Steeking)


For nogen er det grænseoverskridende bare at tænke på at skulle klippe i strik. Men jeg lover dig, det er slet ikke så farligt. Strik trævler let i strikkeretningen, og slet ikke så let i maskebredden, med mindre du virkelig trækker og hiver. I dette blogindlæg, lærer du at gøre klar til at klippe, og lave en fin belægning af din klippede kant.


Jeg møder mange kursister, der frygter deres første møde med at klippe i strik, mange er bange for at ødelægge deres strik. Til det kan jeg kun sige, FRYGT ikke, det er slet ikke så farligt. 

Men hvorfor er det overhovedet man får trang til at klippe i sit strik? 

Særligt når jeg strikker Jacquard (2 farvet mønsterstrik) er jeg glad for teknikken. Jacquard er let at strikke rundt, men frem og tilbage på pinden, kræver at man virkelig er koncentreret, mest af alt, fordi man ikke kan se hvad man strikker, og mange får problemer med dominansen. 

En cardigan i Jacquard, er lettere at strikke rundt og så klippe op, end at strikke frem og tilbage, ofte bliver resultatet også pænere rundt. 

3 ting du skal tage højde for inden du sætter saksen i dit strik 
  • Glatte garnerne glider og skrider lettere end de rå uldgarner, derfor anbefaler jeg en maskinsøm til Alpaka, superwash, ekstra fin merino og plantegarner. 
  • Der ryger mindst 1 maske, når du klipper, husk derfor at tilføje klippe masker.
  • Lav en lille prøve at klippe i, inden du klipper din første sweater op. 
De 4 måder du kan gøre klar til opklipning på - Steeking
  1. Du kan gøre ingen ting og bare klippe, den metode bruger jeg ofte, hvis jeg første har valket (filtet) en sweater, den vil aldrig trævle. Kanten er stadig lidt rå og grim, her kan du sy et skråbånd på, eller folde kanten ind. 
  2. Sy på maskine, sy på hver side af din klippemaske (den midterste maske) Se video 
  3. Sy bagsting i hånden på hver side af din klippemaske, se videoen øverst i indlægget 
  4. Hækl kædemasker gennem klippe og masken ved siden af, se vejledingen her

mandag den 6. juli 2020

Lær at rette fejl i patent basis og få en gratis opskrift på pulsvarmere i patentstrik


Gratis opakrift og vejledning til at rette fejl i patentstrik
I dette blogindlæg får du gratis adgang til mine pulsvarmere strikket i patent sammen med en grundig video i hvordan du let retter fejl i basis patent. For vi kan ikke komme uden om det, vi kommer alle sammen til at strikke forkert, også i patentstrik. Det er slet ikke så farligt som du måske tror at rette fejlene.

I denne uge skal det handle lidt mere om patentstrik, en strikketeknik jeg er HELT VILD med, og det er da heller ikke for sjov at det nu er 3. gang det er den teknik jeg vælger til min online sommer/vinter strikkeskole. For teknikken kan bare så meget, både noget der er let, men bestemt også noget der kræver sin strikker.  


I 2015 filmede jeg denne video via Periscope, og den anden dag genså jeg den og indså at den godt kunne klare at komme gennem en gang redigering - derfor har jeg redigeret den på ny, og deler den her. 

I videoen viser jeg flere måder at rette fejl i patent basis altså patent ret.


HENT OPSKRIFTEN GRATIS HER



Sammensyning i patentstrik. Når du skal sy sammen i Patentstrik, har du brug for en kantmaske at sy i. Til pulsvarmerne har jeg valgt en knudekant, fordi den er let at se. Er du mere rutineret i forhold til at sy sammen, vil jeg vælge at strikke helt uden kantmasker, men strikke patent strik ud til kanten og sy sammen i ét "ben" fra hver patentmaske =usynlig sammensyning. 


Du kan stadig nå at tilmelde dit min online sommer strikkeskole 2020 hvor vi strikker patentstrik lige her



mandag den 29. juni 2020

30 minutter gratis patentundervisning

Læs om kurset på www.bykaae.dk eller køb her https://charlottekaae.bigcartel.com/product/online-sommer-strikkeskole-patentstrik
Sådan ser det ud når jeg underviser live på mit online patentkursus. Optegelsen er fra Vinteren 2019, og er et 30 min uddrag af en 75 min lang live undervisning. I blogindlægget kan du læse mere om hvad du får på kurset




I uge 30
arbejder vi med basis patentstrik, ret, vrang, ind og udtagninger, du får et kompendium, og der er 2 timers live undervisning via facebook i en lukket gruppe.
Live undervisning mandag d. 20 juli kl 20:30 og torsdag d 23. juli kl 20:30

BASIS KOMPENDIUM INDEHOLDER
- Hvad er patent
- patent ret
- patent vrang
- udtagninger
- indtagninger
- 3 opslag og aflukninger
- 7 basis mønstre
- patent rundt
- opskrift på basis cowl med mønster

I uge 31 arbejder du på egen hånd
I uge 32
tager vi den et niveau op, og sætter fokus på udvidet teknikker, bla 2 farvet, snoninger, og fine mønstre. I denne uge modtager du et nyt kompendium på mail og der er ligeledes 2 timers live undervisning via gruppen.
Live undervisning mandag d. 3. august og torsdag d. 6. august

ØVET KOMPENDIUM INDEHOLDER - Hvad er patent øvet (2-farvet) - 2 farvet patent traditionel metode 1 farve af gangen - 2 farvet patent ny metode 2 farver af gangen - Frem og tilbage + rundt - Skygge patent - 2 og 3 farvet glat patent - Snyde snoninger - Snoninger - Grundig fejlrettelse - Sætte nyt garn til - Hæfte ender - Vendepinde - Montering - Læse diagrammer

Desuden tjekker jeg ind alle hverdage i uge 30 og 32 mens jeg i uge 31 blot tjekker ind 2-3 gange, og ser til at alle er godt igang.






mandag den 22. juni 2020

Online Sommerstrikskole - Lær patent strik på 3 uger

Det er blevet sommer og det betyder online sommerstrikkeskole

Denne sommer byder jeg på et grundigt patentkursus, hvor vi begynder med basis og slutter med de mere øvede teknikker, så som 2-farvet og mønstre.

I denne video fortæller jeg om kurset og om hvad patentstrik egenligt er for en fisk. Patent kaldes også Brioche på engelsk ikke at forveksle med en brioche bolle ;-)


Som altid har jeg et par early bird bonuser som belønning for at købe pladsen i en fart.

BONUS NR 1
Alle der har købt fra d. 17. juni til og med d. 22. Juni kl 14:00 Dansk engelsk patentordbog, ordbogen sendes via mail d. 23. juni.

BONUS NR 2
Alle der har købt fra d. 17. juni til og med d. 1. juli kl 14:00 Ekstra opskrift på en MønsterBlokCowl, der gør dig endnu mere skarp i teknikkerne. Denne opskrift udkommer kun som bonus, den kan ikke købes. Sendes via mail efter modul 1

BONUS NR 3
Alle der har købt fra d. 17. juni til og med d.7. juli kl 14:00. Ekstra kompendium om at vælge garn til patentstrik, hvad egner sig særligt, og hvad er ikke så godt. Sendes via mail d. 8. juli.


Kurset er Live uge 30, 31 og 32

3 ugers (2 uger med undervisning 1 uge med selvstændigt arbejde

I Sommer Strikkeskolen
Skal vi strikke patentstrik også kendt som brioche.

** Online via mail og facebook **

I uge 30 
arbejder vi med basis patentstrik, ret, vrang, ind og udtagninger, du får et kompendium, og der er 2 timers live undervisning via facebook i en lukket gruppe.
Live undervisning mandag d. 20 juli kl 20:30 og torsdag d 23. juli kl 20:30

I uge 31 
arbejder du på egen hånd

I uge 32 
tager vi den et niveau op, og sætter fokus på udvidet teknikker, bla 2 farvet, snoninger, og fine mønstre. I denne uge modtager du et nyt kompendium på mail og der er ligeledes 2 timers live undervisning via gruppen.
Live undervisning mandag d. 3. august og torsdag d. 6. august

Desuden tjekker jeg ind alle hverdage i uge 30 og 32 mens jeg i uge 31 blot tjekker ind 2-3 gange, og ser til at alle er godt igang.

Lyder det som noget for dig? 

mandag den 15. juni 2020

Hel - Halv og Fals Patent. Hvad er egenligt forskellen?

Der er forskel på om du strikker, hel, halv eller falsk patent, men hvad er egenligt forskellen?

På mange områder ligner hel og halvpatent hinanden, mens det er tydeligere at se falsk patent "bare" er et ret og vrang mønster.

I dette blogindlæg viser jeg dig hvori forskellen ligger på de 3 typer af patentstrik, eller rettere 2, for den ene har slet ikke noget med patentstrik at gøre, den efteraber bare. 

 Før du læser videre, anbefaler jeg at se denne knap 8 min video om de 3 typer, sådan at du let kan kende dem fra hinanden,.

Falsk patent
Maskeantal delbart med 4 (+1 hvis kanten skal være ens)

1.P: 1 ret, 1 vrang, *3 ret, 1 vrang*  gentag fra * til * 
2.P: *3 ret, 1 vrang* gentag fra * til * til de sidste 3 masker, 3 ret

Gentag pind 1 og 2

Halv-patent Metode 1
Maskeantal delbart med 2 (+1 hvis kanten skal være ens)

1.P: *1 vrang, 1 ret*gentag fra * til * 
2.P: *1 ret i masken under, 1 vrang* gentag fra * til * 

Halv-patent Metode 2
Maskeantal delbart med 2 (+1 hvis kanten skal være ens)

1.P: *1 ret, slå om løs af*gentag fra * til * 
2.P: *patent ret, 1 vrang * gentag fra * til * 

Gentag pind 1 og 2 (ens for begge metoder)
Hel-patent 
Maskeantal delbart med 2 (+1 hvis kanten skal være ens)
1.P: *1 ret, slå om løs af*gentag fra * til * 
2.P: *patent ret, slå om løs af * gentag fra * til * 
Gentag pind 2

Online patent kursus (brioche knitting)
Online sommerstrikkeskole 2020 Patentstrik et 3 ugers online kursus

Åbner for salg onsdag d. 17. juni kl 12:00 de første 20 der køber deres plads sparer 20% 

Live uge 30, 31 og 32. Køb her fra d. 17. juni 

og tilmeld dig mit nyhedsbrev, og være den første der ved når der åbnes for pladser



Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.



mandag den 8. juni 2020

Rundt bærestykke vs Raglan

Lær om forskellen mellem rundt bærerstykke og raglansnit

Hvad er lighederne og hvori ligger forskellen når der snakkes om de 2 konstruktionsformer 
Rundt Bærestykke og Raglan?

I dette blogindlæg kan du læse om metoderne både når de strikkes nedefra, men også oppefra. Som strikker, er det altid et plus at have en god forståelse af den konstruktion man skal strikke.

Nedefra og op
Ens for begge konstruktionsmetoder er at de når de strikkes nedefra og op, begynder helt ens. Krop og ærmer er identisk på både sweatre med rundt bærestykke og sweatre med Raglan.

Når du har sat ærmerne til kroppen begynder forskellen





Rundt bærestykke
Et rundt bærestykke kan ses som en rund kegleform, hvor der i etaper tages ensartet ind, fra ærmegab og op mod halsen, dette betyder at konstruktionen ikke har nogle synlige ærmegab linjer. Rundtbærestykke er den absolutte letteste sweaterkonstruktion, der er strikket rundt. Og egner sig derfor perfekt som et begynder projekt.

Denne konstruktionstype har brug for lidt hjælp, hvis du gerne vil fremhæve feminine linjer og give din kropsfacon synlig kærlighed.

Taljering og en dyb hals er med til at gøre snittet mere feminint og på den måde ar være flatterende selvom du ikke længer har krop som en teenager.



Raglan
derimod har klare definerede linjer, hvor ærmet møder kroppen, og lige som rundt bærestykke er det en af de letteste konstruktioner at strikke. Der tages typisk ind på hver 2. omgang, fra ærmerne er sat til.

Lige som ved rundt bærestykke, har denne konstruktion brug for mere feminine snit, bl.a. hvis du har en stor  eller barm, eller brede skuldre. En god halsrunding, og taljering må til.

Raglan sweateren er også et godt begynderprojekt.

Oppe fra og ned
Konstruktionerne begyndes forskelligt, mens der til rundt bærestykke tages ud til en omvendt kegle, tages der på Raglanen ud i en omvendt trapetz form. Ens for begge konstruktionsmetoder er at de når de strikkes nedefra og op, slutter helt ens. Krop og ærmer er identisk på både sweatre med rundt bærestykke og sweatre med Raglan.

Rundt bærestykke
Efter halsen er strikket tages der masker ud, ofte over et sted mellem 3-9 omgange jævnt fordelt på bærerstykket. Der kan også være tale om at der strikkes efter et diagram, hvor udtagningerne er stratetisk placeret i forhold til at gå op i mønsteret.


Udtagningerne til raglansnittet, gøres ofte med omslag og danner på den måde et lille hulmønster. Den klassiske skarpe linje som vi kender fra at strikke raglansnittet nedefra og op er svær at få når der strikkes oppe fra. Det kan dog godt lade sig gøre, hvis du f.eks vælger løftede udtagninger, se videoen her under. 


Hvad er din foretrukne konstruktion, det runde bærerstykke eller raglan snittet - og hvad med retningen, er du til oppefra og ned eller omvendt? 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.







tirsdag den 2. juni 2020

Undgå at det strammer når du sætter ærmer til kroppen (strik en sweater)



Du kender helt sikkert, det med at den første og nogle gange også de næste omgange, lige efter du har sat ærmerne til kroppen er mega stramme. Dette kan du helt undgå, med dette lille bitte super lette tip...



I videoen oven over viser jeg helt præcis hvordan, men her skal du få teknikken beskrevet også.

Du skal bruge en rundpind, der er ca 15-25 cm længere end omkredsen på det du strikker, længere går også. 

Når ærmerne er sat til kroppen, laver du ganske enkelt en kæmpe magic loop, ved at lave løkkerne midt på ærmet i hver side. 

MEGA LET IKKE?

Hvorfor virker det?
Grunden til at ærmet er så pokkers stramt når det sættes til kroppen, er at der er mange mange flere masker, hen over det lille gab, hvor de er sat til. Det er det, der gør at de strammer. Og når du deler med magic loop midt på ærmets top, så fordeler du denne mangel på plads ud på pindene, og det hele bliver dejligt let at strikke. 


Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.